What we saw

• ★★★★★★0

  Dels synes jeg det giver en mere interessant diskussion, hvis man indsnævrer emnet, da der er så stor forskel på film med Tom Mix og moderne westerns i retning af The Hateful Eight, at der dårligt er tale om samme genre og dels vil en poll med kun 10 valg og en "anden film" ganske sikkert gøre, at man misser en frygtelig masse interessante diskussioner, når der netop er så mange film at vælge imellem.

  Jeg synes derfor det giver bedre mening at lave eksempelvis "Bedste westerns fra 1950'erne", "Bedste spaghettiwesterns som ikke er lavet af Leone", eller "Bedste moderne western", da det vil give nogle bedre diskussioner, frem for at folk bare taler om de sidste par westerns, de kan huske at de har set, ud af de tusindvis der findes.

  Jeg er meget enig. Det ville nok blive meget de samme film i “genren” som man altid støder på, var det blot en poll om bedste western. 

  Men okay, nu det ikke mig der skal vælge og heldigvis for det, som jeg startede med at skrive noget i retning af.

  T. Nielsen 6-06-18 11:11

• ★★★★0

  Jeg er med på der er forskel, men tanken gik mere i retningen af personlige westerns og det er ikke sikkert jeg lige har nogle i 50’erne, fx. Pollen var der før på filmz, uden ‘problemer’. 

  Babo 6-06-18 11:47

• ★★★★★★0

  Jeg er med på der er forskel, men tanken gik mere i retningen af personlige westerns og det er ikke sikkert jeg lige har nogle i 50’erne, fx. Pollen var der før på filmz, uden ‘problemer’. 

  Men når diskussionen allerede har været på Filmz, hvorfor skulle vi ikke gøre den lidt mere interessant her, i stedet for at kopiere den 1:1? Fordi så kan man jo bare hoppe derind og se hvad man evt. har skrevet i den diskussion.

  Zero Cool 6-06-18 11:51

• ★★★★0

  Men når diskussionen allerede har været på Filmz, hvorfor skulle vi ikke gøre den lidt mere interessant her, i stedet for at kopiere den 1:1? Fordi så kan man jo bare hoppe derind og se hvad man evt. har skrevet i den diskussion.

  Mærkeligt argument. Så kan vi passende lukke alle polls ned, fordi de mere eller mindre har været på filmz før. 

  Jeg er sgu heller ikke imod man ændrer tingene lidt. Jeg var blot interesseret i folks favorit westerns. 

  Babo 6-06-18 12:01

• ★★★★★★0

  Jeg er med på der er forskel, men tanken gik mere i retningen af personlige westerns og det er ikke sikkert jeg lige har nogle i 50’erne, fx. Pollen var der før på filmz, uden ‘problemer’. 

  Jeg er heller ikke sikker på at Moovy måske er stor nok til en “Bedste western fra 50’erne”, da der givet er en del som af forskellige årsager ikke har set ret mange fra den periode. 

  T. Nielsen 6-06-18 12:01

• ★★★★0

  Jeg er heller ikke sikker på at Moovy måske er stor nok til en “Bedste western fra 50’erne”, da der givet er en del som af forskellige årsager ikke har set ret mange fra den periode. 

  Næh, nok ikke. Måske om nyere westerns fra periode 05 eller sårn. Synes der har været mange gode og en genre jeg stadig føler lever, selvom der ikke kommer meget ud. 

  Babo 6-06-18 12:06

• ★★★★★★0

  Næh, nok ikke. Måske om nyere westerns fra periode 05 eller sårn. Synes der har været mange gode og en genre jeg stadig føler lever, selvom der ikke kommer meget ud. 

  Man snakkede om at westerngenren døde, fordi den i slut 60’erne og op igennem 70’erne mistede sin toneangivende position. Så selv om der er kommet en del siden, også nogle fremragende, ses den jo ikke ret ofte i biografen og er den “sikre” indtjening som den måske blev regnet som engang. 

  T. Nielsen 6-06-18 12:10

• ★★★★0

  Man snakkede om at westerngenren døde, fordi den i slut 60’erne og op igennem 70’erne mistede sin toneangivende position. Så selv om der er kommet en del siden, også nogle fremragende, ses den jo ikke ret ofte i biografen og er den “sikre” indtjening som den måske blev regnet som engang. 

  Ja, det er selvfølgelig sandt. Men vi kan godt tale om moderne westerns eller neo, som man kalder det og de lever i bedste velgående kvalitetsmæssigt i hvert fald.

  Babo 6-06-18 12:19

• ★★★★★★0

  Det jo pudsigt (eller hvad jeg burde kalde det?) at selv om en som jeg måske har set 10-20 gange så mange westerns som superheltefilm, så har jeg nok set 5-10 gange så mange superheltefilm i biografen som jeg har set westerns.

  T. Nielsen 6-06-18 12:42

• ★★★0

  De der polls er finder jeg ubrugelige, når man ikke vil oplyse hvor mange der stemmer.

  En anden ting er, at folk ofte stemmer selvom de ikke har set alle valgmulighederne. Så risikere man at det nærmere er de film flest har set, der vinder og ikke nødvendigvis dem der er bedst.

  Aranyhajú Nyárszépe 6-06-18 12:45

• ★★★★★★3

  Jeg er sgu heller ikke imod man ændrer tingene lidt. Jeg var blot interesseret i folks favorit westerns. 

  Hvorfor så diskutere det så ihærdigt og (som altid) stille tingene på spidsen? Also, hvorfor vente på en poll, når du jo bare kan oprette en tråd til at diskutere emnet?

  Zero Cool 6-06-18 13:39

• ★★★★0

  Gå ud og nyd solen, bruno. 

  Babo 6-06-18 13:40

• ★★★★★★0

  Detroit (2017)

   

  Instruktør Kathryn Bigelow iscenesætter effektivt i samme stil som hendes Oscarvindende krigsfilm ”The Hurt Locker”. Det semidokumentariske look klæder også emnet og giver det en troværdighed, der understreger historien. En historie der præsenteres uden meget filter eller subtile tiltag.

  Allerede i forteksterne ridses fronterne op, så man aldrig er i tvivl om at vi her er ude i en film hvor vi ved, hvor vores sympati kommer til at ligge. Det gør såmænd intet. En film om undertrykkelse, racistisk motiveret vold og optøjer må gerne præsentere sin fortælling direkte, uden at pakke det ind i forsøg på mere sofistikerede og/eller artistiske tiltag.

  Så længe den ikke taber på nuancerne i sit persongalleri og det gør denne ikke, i hvert fald ikke væsentligt, selv om den sine steder spiller ret meget på at ramme os. Handlingen kan så også sine steder, i første halvdel føles ufokuseret og filmen dermed ret upersonlig, indtil den retter ind på det den rent faktisk vil fortælle.

   

  Bedømmelse: 7/10

  T. Nielsen 7-06-18 13:29

• ★★★★★★0

  The Zookeeper's Wife (2017)

   

  Der er utallige historier at fortælle om anden verdenskrig og det er også blevet gjort. Denne her polske fortælling er endnu en og en af dem der handler om, at redde jøder fra nazisterne. Det kan føles som er det set før, i en eller anden form. Jeg finder det dog stadig selv ret relevant og både spændende og interessant nok.

  Tematisk er der egentlig også sikkert nok at tage fat i, både med hvad der driver vores helte og skurke, bedrag, vold og sult, voldtægter af børn og meget andet ubehageligt. Noget som filmen så ikke helt tør eller kan understøtte hverken visuelt eller i dens lidt polerede tone. Ikke at vi behøver en udpensling af alle tingene, men her glides der lidt glat og nemt hen over tingene, også de mere psykologiske aspekter.

  Det er stadig en vedkommende fortælling, men løfter sig aldrig ret meget op over det middelmådige. Samtidig synes jeg at Jessica Chastain virker som om hun ikke føler sig helt til rette i rollen, måske især i starten. Men den eller andre af filmens karakterer står heller ikke særligt skarpe.

  Man kan altid diskutere, når nu man vælger at der skal tale engelsk i en film, frem for det sprog karaktererne ville have talt rigtigt, om de så ikke bare skulle tale med deres ”normale” accent. Jeg ved selvfølgelig godt, at de forsøger at skabe en illusion for publikum når de lader skuespillerne tale med diverse sjove accenter i diverse film. Det kan bare, også uden at være sprogekspert, indimellem virke distraherende hvis man ikke føler det gjort overbevisende. Dette var dog med få undtagelser ikke noget der gjorde den store forskel på mit samlede indtryk.

   

  Bedømmelse: 6/10

  T. Nielsen 7-06-18 19:12

• ★★0

  Deadpool 2. En overraskende omgang bæ. 4/10

  Mikkel Abel 7-06-18 22:02

• ★★★★★1

  Duel (1971)

  Da den debuterende instruktør Steven Spielberg for nu cirka 47 år siden lavede en aftale med tv-stationen ABC om at producere en thriller som værende blot endnu et bidrag til den sædvanlige weekendunderholdning havde ingen, bortset fra Spielberg selv, i deres vildeste fantasi kunnet forestille sig, at denne minimalistiske roadmovie ville blive så populær, at man ikke længe efter premieren på den lille skærm opgraderede filmen til det store lærred. Dette sikrede efterfølgende "Duel" en fortjent plads i filmhistorien og gav samtidig Steven Spielberg det springbræt, der kom til at danne fundamentet for hans senere status som en af de mest beundrede og elskede instruktører.

  Dennis Weaver (bedst kendt fra tv-krimiserien "McCloud"), spiller sælgeren David Mann, en ganske ordinær og lettere halvkedelig mand, der på vej til et møde via de støvede californiske landeveje pludselig ender i en drabelig og nervepirrende kamp mod en osende, beskidt, provokerende og monstrøst udseende lastbil, der presser den lille underkuede mands psyke og vovevemod til bristepunktet i en duel, hvor kun den stærkeste eller mest snedige overlever. Lastbilchaufføren ansigt ses i øvrigt på intet tidspunkt, ligesom angrebet aldrig bliver forklaret og heraf bliver gyset og spændingskurven blot endnu mere intens og ubehagelig at overvære
  
  Temaet om den lille mands kamp mod overmagten (symbolsk overført i Steven Spielbergs tilfælde med jødernes kamp mod nazismen), der gik igen senere i film som "Jaws" og "Jurassic Park" med et ligeledes altødelæggende og følelseskoldt monster som hovedskurk, er i "Duel" skåret helt ind til benet handlingsmæssigt set med fokus rettet størstedelen af tiden mod de to duellanters ofte lange jagter. Dette betyder dog ikke at spændingsniveauet eller nerven i filmen på noget tidspunkt kører ud på et sidespor, hvilket primært skyldes tre ting.
  
  For det første er Steven Spielbergs fotografering og redigering ganske enkelt sublim og gåsehudsfremkaldende god og kan med nemhed måle sig med nutidens redigerede biljagter. Dernæst er der Dennis Weavers (som stort set ene mand bær filmen skuespilmæssigt), suveræne og troværdige portrættering af en helt almindelig mand, der først forsøger at tænke sig rationelt ud af problemerne, men som senere går i nærmest hysterisk panik, da han indser situationens alvor. Sidst men ikke mindst er det vigtig at fremhæve komponisten Billy Goldenberg der, via sit Alfred Hitchcock inspirerede score, pacer og presser stemningen af suspense helt op i det røde felt, så man næsten glemmer at trække vejret. 

  9/10

  NightHawk 8-06-18 18:04

• ★★★★★0

  Duel (1971)

  Da den debuterende instruktør Steven Spielberg for nu cirka 47 år siden lavede en aftale med tv-stationen ABC om at producere en thriller som værende blot endnu et bidrag til den sædvanlige weekendunderholdning havde ingen, bortset fra Spielberg selv, i deres vildeste fantasi kunnet forestille sig, at denne minimalistiske roadmovie ville blive så populær, at man ikke længe efter premieren på den lille skærm opgraderede filmen til det store lærred. Dette sikrede efterfølgende "Duel" en fortjent plads i filmhistorien og gav samtidig Steven Spielberg det springbræt, der kom til at danne fundamentet for hans senere status som en af de mest beundrede og elskede instruktører.

  Dennis Weaver (bedst kendt fra tv-krimiserien "McCloud"), spiller sælgeren David Mann, en ganske ordinær og lettere halvkedelig mand, der på vej til et møde via de støvede californiske landeveje pludselig ender i en drabelig og nervepirrende kamp mod en osende, beskidt, provokerende og monstrøst udseende lastbil, der presser den lille underkuede mands psyke og vovevemod til bristepunktet i en duel, hvor kun den stærkeste eller mest snedige overlever. Lastbilchaufføren ansigt ses i øvrigt på intet tidspunkt, ligesom angrebet aldrig bliver forklaret og heraf bliver gyset og spændingskurven blot endnu mere intens og ubehagelig at overvære
  
  Temaet om den lille mands kamp mod overmagten (symbolsk overført i Steven Spielbergs tilfælde med jødernes kamp mod nazismen), der gik igen senere i film som "Jaws" og "Jurassic Park" med et ligeledes altødelæggende og følelseskoldt monster som hovedskurk, er i "Duel" skåret helt ind til benet handlingsmæssigt set med fokus rettet størstedelen af tiden mod de to duellanters ofte lange jagter. Dette betyder dog ikke at spændingsniveauet eller nerven i filmen på noget tidspunkt kører ud på et sidespor, hvilket primært skyldes tre ting.
  
  For det første er Steven Spielbergs fotografering og redigering ganske enkelt sublim og gåsehudsfremkaldende god og kan med nemhed måle sig med nutidens redigerede biljagter. Dernæst er der Dennis Weavers (som stort set ene mand bær filmen skuespilmæssigt), suveræne og troværdige portrættering af en helt almindelig mand, der først forsøger at tænke sig rationelt ud af problemerne, men som senere går i nærmest hysterisk panik, da han indser situationens alvor. Sidst men ikke mindst er det vigtig at fremhæve komponisten Billy Goldenberg der, via sit Alfred Hitchcock inspirerede score, pacer og presser stemningen af suspense helt op i det røde felt, så man næsten glemmer at trække vejret. 

  9/10

  Læst Edgar Wright's Interview med Spielberg omkring filmen :)

  Elwood 8-06-18 18:15

• ★★★★★0

  Læst Edgar Wright's Interview med Spielberg omkring filmen :)

  Nej, hvad går det ud på? :) 

  NightHawk 8-06-18 19:27

• ★★★★★1

  Nej, hvad går det ud på? :) 

  God Læselyst :)

  Elwood 8-06-18 19:45

• ★★★★★0

  God Læselyst :)

  Super! Tak for linket. Det skal jeg lige have læst i løbet af aftenen. :) 

  NightHawk 8-06-18 20:12

• ★★★★★0

  Super! Tak for linket. Det skal jeg lige have læst i løbet af aftenen. :) 

  Jeps, det er ren guld.
  
  Spielberg: It’s a primal road rage story. You’re watching a lightweight go up against a heavyweight champion. Like David and Goliath, at first you put your money on the giant and it turns out that David starts to turn the tables. I had also thought of it as a Biblical parable. I first read the short story by Richard Matheson in Playboy magazine given to me, thank god, by my brilliant secretary at the time, Nona Tyson, who had read the short story and said, ‘I think this is right up your alley’. She gave me Playboy. It was one of the few times I ever picked up Playboy without looking at the pictures.

  Elwood 8-06-18 21:20

• ★★★★0

  Clouds of Sils Maria

  Elsker bare den metafilm. Jeg finder konstant nyt at kunne lide i den. 

  10/10

  Bruce10-06-18 01:46

• ★★★★★0

  The Manchurian Candidate (1962)

  John Frankenheimers mesterlige koldkrigs-thriller formår stadig den dag idag og mange år efter sin premiere at være knivskarp i sin satiriske analyse over det politiske magtspil internt i USA, og samtidig være kuldegysende foruroligende i sin beskrivelse af fanatisme i alle afskygninger fra begge sider af det politiske spektre.

  Under en mission i Korea bliver en deling amerikanske soldater bortført til Kina og udsat for et hjernevaskende eksperiment (med kodenavnet Manchurian) af deres kommunistiske fangevogtere der senere, når de røde slyngler ønsker det, vil forvandler de intetanende amerikanere til følelseskolde snigmordere hjemme i USA, hvor to af de ledende kræfter fra enheden, major Bennett Marco (Frank Sinatra) og krigshelten der befriede dem igen, sergent Raymond Shaw (Laurence Harvey) senere krydser klinger i en nervepirrende duel på vej mod det kommende præsidentvalg, som Shaws stedfar (en Joseph McCarthy klon) er en af kandidaterne til.

  Undervejs sin jagt på sandheden og opklaring af den store konspirations mål, render Marco ikke tilfældigt på den charmerende Rose Chainey (Janet Leigh), der vælger at hjælpe ham med at afsløre komplottet. Men kan han mon stole på hende, eller kører hun også med en skjult dagsorden lige som Shaws ubehageligt omklamrende og kynisk kalkulerende moder, Elenor Iselin (Angela Lansbury).
  
  Sjældent har jeg set en thriller, der er så lagret og så medrivende som "The Manchurian Candidate" og med så mange overraskelser gemt oppe i ærmet, at man knap tør tro sine egne øjne. I de to hovedroller leverer Frank Sinatra og Laurence Harvey begge, på hver deres måde, et solidt indtryk som de to stærkt traumatiserede krigshelte, der håndterer det hjernevridende eksperiment på vidt forskellig måde. Og i rollen som moderen er Angela Lansbury helt igennem forrygende god i sin rolle som en slags perverteret spindoktor uden kendskab til moralske eller etiske grænser.  

  9/10

  NightHawk10-06-18 19:02

• ★★★★★0

  Charade (1963)

  I hvad der ofte betegnes som værende, "den bedste Hitchcock-film Alfred Hitchcock aldrig selv fik lavet", tages man som tilskuer med på en actionmættet, humoristisk og romantisk rejse over stok og sten, lige fra de høje franske alper og til det skønne Paris, i Stanley Donens forrygende spion-thriller, der elegant kombinerer føromtalte mesterinstruktørs flair for tempofyldt adventure og ping-pong dialog med James Bond filmenes storslåede locations og farverige persongalleri.
  
  Altid bedårende Audrey Hepburn spiller den smånaive og lettere forvirrede Regina Lambert, der under en skitur væk fra sin separerede mand Charles render på den charmerende stratenrøver Peter Joshua (Cary Grant), som hun hurtigt småforelsker sig i inden sin afrejse til Paris, hvor hun efterfølgende bliver viklet ind i et kompliceret komplot, da hendes mand i mellemtiden er fundet brutalt myrdet.

  Inden længe befinder Regina sig nu som jaget vildt af en gruppe af hendes afdøde mands tidligere kollegaer fra specielstyrken OSS (bl.a. George Kennedy og James Coburn), der desperat leder efter en større sum penge, som de i fællesskab stjal under anden verdenskrig og som de er overbeviste om, at Charles efterfølgende har holdt skjult for dem. Heldigvis står den mystiske Peter Joshua klar i kulissen til at hjælpe. Spørgsmålet er nu bare, om hun kan stole på ham, eller om den charmerende gavtyv, der viser sig at have flere identiteter, mon også er kun er ude på at snøre hende?
  
  Ja man skal unægtelig sørge for at holde tungen lige i munden i Peter Stones manuskript og helst ikke tage en morfar undervejs, for så er man total lost i den flyvske handling. Men lader man derimod sit skarpe falkeblik fastfryse mod skærmen, ja så venter der en underholdende filmoplevelse af de helt store, som scorer toppoint i alle facetter med især Audrey Hepburn og Cary Grants vidunderlige karisma og Maurice Binders (der selv stod for flere af agent 007 filmens intro-sekvenser i Connery æraen) herlige Bond inspirerede titelsekvens, samt Henry Mancinis sprudlende og humørfyldte score som ekstra herligt krydderi til en mesterlig udført action-komedie og udødelig klassiker.

  9/10

  NightHawk10-06-18 18:59

• ★★★★★0

  The Next Karate Kid (1994)

  Et spark i fjæset 

  Miyagi træder på riven 

  Høgen flyver lavt 

  2/10 

  NightHawk11-06-18 15:18