Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★1

    Jeg ville nok hive Tågen et par karakterer længere op. Men jeg er klart også farvet af nostalgi. :)

    Det er den perfekte spøgelsesfilm, hvis man er 8-10-11 år eller deromkring. 

    Jeg kan stadigvæk huske, da jeg så den første gang på tysk fjernsyn engang i 1980'erne hos min kammerat Michael. Klokken over midnat, da filmen var forbi, og jeg skulle hjem. Jeg voksede op på en ø, så selvfølgelig var det også tåget lige netop den aften. 

    Jeg tror aldrig, at jeg er løbet så hurtigt hjem gennem stisystemet. :D

    thomsen17-06-18 12:11

  • ★★★★★★0

    Jeg ville nok hive Tågen et par karakterer længere op. Men jeg er klart også farvet af nostalgi. :)

    Det er den perfekte spøgelsesfilm, hvis man er 8-10-11 år eller deromkring. 

    Jeg kan stadigvæk huske, da jeg så den første gang på tysk fjernsyn engang i 1980'erne hos min kammerat Michael. Klokken over midnat, da filmen var forbi, og jeg skulle hjem. Jeg voksede op på en ø, så selvfølgelig var det også tåget lige netop den aften. 

    Jeg tror aldrig, at jeg er løbet så hurtigt hjem gennem stisystemet. :D

    Haha jeg ser det for mig:-) Men ja, jeg er sikker på den har ramt perfekt dengang. Jeg så den selv første gang som teenager (på tysk TV:). Så på den måde har jeg den også dybere under huden. Jeg kan dog ikke strække mig længere end det jeg har gjort, i forhold til den indvirkning den har på mig.

    T. Nielsen17-06-18 12:15

  • ★★★★★★0

    This Is Elvis (1981)

    “This Is Elvis” er en lidt forunderlig hybrid, da det egentlig er en form for dokumentarfilm og består af mange ægte klip med Kongen, hvor man mere eller mindre følger Elvis fra fødsel i fattige kår i et skur i Tupelo, til døden i ”paladset” ”Graceland” i Memphis. Men den er bygget op og præsenterer sig selv som en spillefilm og derfor er den bundet sammen af en del optagelser med diverse skuespillere der skal gøre det ud for Elvis, så det hænger sammen.

    På den måde er det så blevet en grundig dokumentarisk spillefilm om “The King Of Rock ‘N’ Roll”, Elvis Presley, der revolutionerede verden med sin musik og personlighed i 50’erne og endte så tragisk, som stofmisbrugende, fed og sygdomsramt parodi på sig selv i slutningen af 70’erne.

    Scenerne fra den sidste turne er til at græde over, at se idolet virke så ensom og knækket og så nær døden med gløden slukket i sine øjne. Men instruktørerne får her flot mindet os om, hvorfor Elvis skal og vil blive husket og det på en rørende måde, midt i denne offentlige tragedie.

    Men op- og nedture. Det er alt sammen en del af myten og mennesket Elvis, hvis indflydelse på verden, musikken og den moderne popkultur ikke kan overvurderes, eller som John Lennon så smukt sagde det, ”før Elvis var der ingenting”.

    Handlingen kan dog med de mange stilskift og skift mellem ”ægte” og ”falske” optagelser og det at skulle dække så mange år af en stor mands liv i en film, virke noget rodet og udtryksmåden er forvirrende og flagrende.

    Der er til gengæld mange sjove, mindeværdige og sjældent sete klip og filmen er spækket til bristepunktet med fabelagtig god musik fra Kongen selv.

    Det stikker måske ikke altid særligt dybt desværre og rigtigt ind bag facaden på mennesket kommer vi alligevel aldrig, selv om filmen på mange måder er meget indsigtsfuld. 

    Uanset, det er stadig et “must” for enhver ægte fan og mennesker med interesse i musik og den moderne kultur. Jeg foretrækker i øvrigt den lange udgave, fremfor den lidt kortere der var til biograferne. Men det er måske også en fanting. For den almene tilskuer, er biografversionen sikkert dækkende nok.

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen17-06-18 12:23

  • ★★★★★2

    The Fog (1980)

    ”Tågen” er en gammeldags spøgelsesfilm af den slags man for eksempel fortæller, siddende foran et bål om natten og det er også lige netop sådan at Carpenter har valgt at åbne sin film op, for derefter at lade os se hvad der sker når historie bliver til virkelighed, altså indenfor filmens egne rammer.

    Fortællingen er ganske simpel, giver sig ikke tid til større psykologiske udredninger og det er ærlig talt slet ikke vildt uhyggeligt (lidt skræmmende er det dog i flere scener).

    Men det fungerer alligevel i al sin enkelthed da handlingen fortælles stramt, uden for mange ligegyldigheder, har et fint fremdrev og hænger godt sammen og så er filmen ganske stemningsfuld på den klassiske måde, foruden at være teknisk pænt lavet.

    Desuden er den fri for irriterende skrigende teenager-tendenser, men har en god blanding af rigtige mennesker i forskellige aldre. Man kan i et par scener måske kritisere den for, at de ikke altid opfører sig lige troværdigt, men på den anden side, hvem ved hvad der er troværdigt i en spøgelsesfilm, der i sig selv ikke ligefrem er sandsynlig.

    På skuespiller-siden er den intet at råbe hurra for, men alligevel overbevisende nok til at man tror på karaktererne, så de holder i forhold til plottet.

    Musikken er skrevet, som han også har gjort flere gange før og efter, af Carpenter selv og selv om den er meget minimalistisk og minder om det meste andet han har lavet, så er den uhyre effektiv og understøtter godt filmen, uden at overdrive det der sker.

    Det er ikke stor filmkunst Carpenter bringer os, hvad vi vel heller ikke forventer af ham, men det er effektiv og solid underholdning, fra en mand der dengang kunne skrue en god film sammen.

    Bedømmelse: 7/10

    Glimrende anmeldelse. :)

    Jeg vil ligesom Thomsen dog også give filmen en karakter eller to højere, da jeg synes dens spændingsniveau er næsten på højde med "Halloween". Og så synes jeg nu også, at både Adrienne Barbeau, Tom Atkins og Hal Hobrook, som den gustne præst, spiller rigtig godt. Ellers er jeg helt enig i din anmeldelse. Især musikken er super creepy og nok et lidt undervurderet score fra Carpenter sammenlignet med de mest kendte af hans kompositioner.

    Jeg så "The Fog" en sen nattetime i sin tid i selskab med min bror efter, at vi havde lejet filmen i den lokale videobiks. Jeg kan huske, at vi begge sad helt ude på kanten af sofaen under stort set hele filmen og der blev derfor ikke, som der ellers plejede at gøre, spist særlig meget slik undervejs. Bagefter kunne jeg slet ikke falde i søvn og synes hele tiden jeg så et eller andet bevæge sig i skyggerne. :P Ja, det er ret komisk at tænke tilbage på, men kæft hvor blev jeg skræmt af at se den film. :) 

    NightHawk17-06-18 13:44

  • ★★★★★★1

    Den film der har skræmt mig mest er nok Hell Night. I dag finder jeg den desværre ret dårlig. Men for satan hvor jeg med gyselig glæde mindes hvordan Jeg, min mor og far og mine to søskende skreg, hoppede og blev bange lige der midt i vores dagligstue:) 

    Jeg husker dog jeg så en scene fra The Exorcist et par år før det og det gjorde mig så bange, at jeg nærmest kravlede ned under sofapuderne. Der gik en del år før jeg turde at se den. 

    T. Nielsen17-06-18 13:56

  • ★★★0

    Det første jeg rigtig kan huske, at jeg blev bange for, er "Something Wicked This Way Comes" fra 1983, som skræmte mig fra vid og sans, da jeg så den med i kammerat. Jeg har ikke været særlig gammel, men den gik jeg og gøs over langt tid efter. Den vil nok virke ret mild i dag. :)

    Benway17-06-18 14:07

  • ★★★★★★2

    Starman (1984)

    For instruktør Carpenter, der mest er kendt for sine kompromisløse gysere og actionfilm er ”Starman” en anderledes poetisk og sensitiv film, hvis handling bringer mindelser om Steven Spielberg’s mesterværk ”E.T. The Extra-Terrestrial".

    Man mistænker da også både Carpenter og manuskriptforfatterne for at have skævet lige rigeligt til denne film, som den kvalitativt nu ikke kommer helt op på siden af. Ikke desto mindre er manuskripterne til begge film udviklet på samme tid.

    Ser man bort fra lighederne, så er det lykkes Carpenter at lave en hjertevarm og til tider også spændende film, om et venligsindet besøg fra rummet, der lærer et menneske at leve med og overvinde sorgen over et stort tab, samtidig med den selv søger svar og forståelse for de berigende egenskaber der ligger i kærligheden og næstekærligheden. Det er medgivet konventionelt præsenteret og til tider temmelig banalt formidlet, men ikke desto mindre meget underholdende og rørende.

    I hovedrollen gør Jeff Bridges en rigtig god indsats som den tilsyneladende naive alien, mens både Karen Allen og Charles Martin Smith giver tilpas troværdige præstationer som henholdsvis sørgende enke og sympatisk forsker. Filmen byder udover en god fortælling, på et par fine effekter for sin tid.

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen17-06-18 17:21

  • ★★★★★★0

    Twins (1988)

    Gimmicken i denne artigt produceret komedie, ligger naturligvis i at den lille tykke Danny DeVito og den det store muskelbrød Arnold Schwarzenegger skal spille tvillingbrødre, da de er så ulige et makkerpar som det kommer.

    Handlingen om de to genetisk skabte tvillinger og Reitman’s instruktion er heller intet særligt i sig selv og det er ikke de voldsomme morsomme ideer der præger den uoriginale historie. Det er hvad man lidt firkantet kan kalde lidt poleret, traditionelt og konservativt filmhåndværk.

    Alligevel har den en behagelig charme og hjertelig lethed, når vore to brødre tager ud for at finde deres mor som ikke aner at de eksisterer, alt imens diverse forbrydere prøver at få ram på dem af forskellige årsager. Noget der gør at det er svært at have noget imod filmen.

    Schwarzenegger’s talent for det humoristiske skuespil er måske lidt tvivlsomt, men morsom er han nu alligevel. Det hjælper dog også, at han ikke har skal bære filmen alene. Med en drivkraft som DeVito ved sin side og med så god en kemi der er mellem de to, så bliver det nemlig til en ægte hyggespreder, som man forlader i bedre humør og det er en udmærkede bedrift i sig selv, selv om det ikke bliver til de store grin.

    Jeg vil så indrømmet ikke nægte at der nu alligevel nok er lidt nostalgi over min vurdering og rating af filmen oveni. Havde jeg set den for første gang nu og her, havde min dom sandsynligvis været en smule hårdere.

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen17-06-18 17:34

  • ★★★★0

    Du er da godt nok kommet på overarbejde. Er moovy begyndt at betale dig? ;)

    Babo17-06-18 17:38

  • ★★★★★★0

    Shane (1953)

    Instruktør George Stevens berømte western om revolverhelten Shane, fornemt portrætteret af Alan Ladd, er den dag i dag et interessant bekendtskab på grund af dens grundlæggende sørgelige tematik.

    En tematik om den tilbedte og nærmest frygtede helt, der i virkeligheden er en ensom og tragisk eksistens, der er i en evig søgen efter noget han aldrig vil være i stand til at få. Et almindeligt trygt liv med familie og en fredelig dagligdag. Alt det hans totale modstykke, en farmer spillet af Van Heflin, han har og slider for at beholde, også selv om det koster ydmygelse, blod, sved og tårer.

    Så når Shane ankommer og tilbyder sin hjælp på den lille gård, der er hårdt trængt af en rig rancher, så ender han naturligvis med at gøre det han er bedst til for at skabe civiliseret tilstande, retfærdighed, lov og orden. Han griber til (nødvendig?) vold for at løse konflikten, for så til slut at måtte forlade det samfund han lige har hjulpet, men hvor der nu hverken længere er brug for eller plads til ham.

    Som underholdende ramasjang-western sker der egentlig ikke det store, selv om det kommer til et par solide actionscener. Dramatikken foregår meget på det indre plan, men den fungerer til gengæld så godt i den elegant instrueret historie, at man gribes fra start til slut.

    Også filmens for sin tid fine kameraarbejde af Loyal Griggs skal nævnes, for at formidle filmens simple handling videre, så den underliggende dramatik flot indfanges.

    Clint Eastwood byggede mange år senere sin fantastiske western ”Pale Rider” på samme skabelon, blot brugt mere tvetydigt. Ladd’s helt er langt mere renskuret, men også langt mere realistisk i al sin beskedenhed end Eastwood’s mere mytologiske tilgang til hovedpersonen.

    Bedømmelse: 9/10

    T. Nielsen17-06-18 17:40

  • ★★★0

    Starman (1984)

    For instruktør Carpenter, der mest er kendt for sine kompromisløse gysere og actionfilm er ”Starman” en anderledes poetisk og sensitiv film, hvis handling bringer mindelser om Steven Spielberg’s mesterværk ”E.T. The Extra-Terrestrial".

    Man mistænker da også både Carpenter og manuskriptforfatterne for at have skævet lige rigeligt til denne film, som den kvalitativt nu ikke kommer helt op på siden af. Ikke desto mindre er manuskripterne til begge film udviklet på samme tid.

    Ser man bort fra lighederne, så er det lykkes Carpenter at lave en hjertevarm og til tider også spændende film, om et venligsindet besøg fra rummet, der lærer et menneske at leve med og overvinde sorgen over et stort tab, samtidig med den selv søger svar og forståelse for de berigende egenskaber der ligger i kærligheden og næstekærligheden. Det er medgivet konventionelt præsenteret og til tider temmelig banalt formidlet, men ikke desto mindre meget underholdende og rørende.

    I hovedrollen gør Jeff Bridges en rigtig god indsats som den tilsyneladende naive alien, mens både Karen Allen og Charles Martin Smith giver tilpas troværdige præstationer som henholdsvis sørgende enke og sympatisk forsker. Filmen byder udover en god fortælling, på et par fine effekter for sin tid.

    Bedømmelse: 8/10

    Åh, det er dejlig film. Vildt atypisk for Carpenter, men bestemt en af hans bedre. Jeg kender ikke historien godt nok, men det kan sagtens være, der blev skævet noget til "E.T.", eftersom "The Thing" var sådan en skuffelse, da den blev udsendt samtidigt. Man har nok været ivrig for ikke at lave samme brøler to gange.

    Benway17-06-18 17:41

  • ★★★★★★1

    Du er da godt nok kommet på overarbejde. Er moovy begyndt at betale dig? ;)

    Hehe dog ikke:-D Men det er film jeg har set og skrevet om tidligere (ikke på Moovy) og som med en hurtigt tilpasning, rammer det jeg synes om dem ved nye gensyn.  

    T. Nielsen17-06-18 17:42

  • ★★★★★★0

    Jaws 2 (1978)

    Med den enorme succes som Spielberg’s ”Jaws” fik, så måtte der naturligvis komme en efterfølger før eller siden. Men hvor Spielberg’s film lykkes så kvalitativt på næsten alle områder og er en moden og gennemtænkt gyserfilm, så fejler den her på mange punkter.

    Handlingen kan af gode grunde næsten ikke undgå at blive en del tyndere og et stykke hen ad vejen en gentagelse, mens den tynges desværre også af en masse lidt trættende klicheer. Man har så prøvet hen mod slutningen at bevæge sig lidt i en anden retning og det er da prisværdigt. Desværre ender den som en af den slags overfladiske ”uansvarlige teenagere gider ikke lytte og må betale prisen for det” gyserfilm, som det er svært at holde af eller finde skræmmende, frem for blot irriterende og fornærmende.

    Persongalleriet er desuden hult og enfoldigt som i mange (andre) dårlige slashergysere og det er synd, for netop persongalleriet var noget af det der virkede så godt i forrige film og var med til at gøre den til en stor oplevelse.

    Roy Scheider er en af filmens få lyspunkter og gør det stadig ret godt og man kan ikke underkende at filmen i enkelte øjeblikke rammer en fin stemning og har et par spændende momenter. Også John Williams musik fungerer stadig upåklageligt, selv om den selvsagt meget af tiden repeterer sit nervepirrende tema fra etteren.

    Generelt er der dog ikke meget at rose i denne søgte, overflødige og i sidste ende ret tåbeligt og ligegyldige efterfølger for. Jo, den er generelt nydeligt lavet, hvis man altså kan leve med en haj der på mest latterlige vis som en torpedo, suser igennem vandet i en lige linje.

    I forhold til hvad der skulle følge, så virker ”Jaws 2” dog næsten mesterlig.

    Bedømmelse: 4/10

    T. Nielsen17-06-18 17:53

  • ★★★★★★0

    Eight Below (2006)

    Steven Spielberg producenten Frank Marshall har ikke instrueret en spillefilm, siden han i 1996 lavede den pinlige “Congo”. Før der havde han ellers er par solide og gode film bag sig. 

    Men her er han så tilbage i instruktørstolen og det med overraskende succes. Succes fordi den banale og egentligt trivielle sødsuppe historie, om 8 hunde der efterlades på Antarktis, der vitterligt har skrevet Disney ud over sig, den magter han at gøre formidabelt underholdende hele vejen.

    Særligt hvis man som jeg, holder af hunde er det en fryd at se disse dyrs fantastiske præstationer når de prøver at overleve og skaffe føde (der er blevet brugt en del timer på træningsbanen, det er helt sikkert). Så er det oveni købet faktisk både ret rørende og fint spændende for hele familien. Det er ikke realistisk, men hvem fanden gider også gå op i det, når man er så godt underholdt.

    Teknisk er den også godt lavet. Konventionelt ganske vist, men i den bedste ende, hvor de fremragende smukke billeder af sydpolen vitterligt imponerer. Nu afdøde Paul Walker fungerer desuden overraskende godt i hovedrollen som den sympatiske Jerry, der vil tilbage for at redde hundene.

    Jeg kan kun sige at som familiefilm er den noget nær fremragende og for mig var den en positiv overraskelse, da jeg frygtede det værste.

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen17-06-18 17:59

  • ★★★★★★0

    The African Queen (1951)

    Der bydes på kvalificeret sammenspil og fornemt eventyr, i denne elskede og fantastiske klassiker når Humphrey Bogart og Katharine Hepburn i en dramatisk sejltur tager den ned ad en flod i Afrika, i den ramponerede båd ”The African Queen”.

    Bogart er sensationelt velspillende (han vandt sin eneste Oscar for denne rolle) som den drikfældige og antiheroiske enspænder Allnut, hvis karakter blomster da han oplever den omsorg, som den ellers strikse missionerende Rose, i skikkelse af en ligeledes velfungerende Hepburn, hun giver, da hun i sin jagt på hævn for sin brors død, lokker ham til at prøve at sænke et tysk slagskib.

    Første verdenskrig er lige startet og med sin synligt overlegne intellekt, får Rose manipuleret Allnut til at tage på en tåbelig mission i den tro at han gør sin patriotiske pligt for England. Forholdet udvikler sig naturligvis mellem disse to efterhånden som de udsættes for den ene overhængende fare efter den anden, og man føler en ægte gensidig sympati, der fører til en form for kærlighed vokse. Det umage par har trods alt kun hinanden og deres fælles tredje til at holde moralen oppe med og for.

    John Huston har flot iscenesat efter C. S. Forester’s roman, så den enkle fortælling fremstår stærkt og troværdig, med et nuanceret billede af hovedpersonerne til at holde interessen oppe hele vejen igennem, i en også teknisk smuk film og en film jeg vil tillade mig at kalde et mesterværk.

    Bedømmelse: 10/10

    T. Nielsen17-06-18 18:04

  • ★★★★0

    Suspiria 

    Havde sat næsen op efter et godt gensyn, men må konstatere jeg ikke deler begejstringen.

    Den er for mig ALT for insisterende i sit forsøg på at skabe gys og scoret er generende støj, der hænger i øret som en hyletone.

    Skuespillet er gebrækkeligt og det er heller ikke til filmens fordel, at dialogen er eftersynkroniseret. Den overdriver sine virkemidler i en grad, så man konstant rives ud af illusionen.

    Eminent øje for farver, som næsten er det eneste, der står tilbage. Jeg undrer mig over kilden til den overvældende ros knyttet til denne film. Et sted i Suspiria gemmer der sig måske en fornuftig film. Det kan være det kommer frem i lyset med et remake? 4/10 eller 5/10 for det visuelle aspekt, som er gjort godt.

    Babo17-06-18 23:53

  • ★★★★0

    Robot & Frank 

    Overraskende god film med noget på hjertet, der trods sit tema, afstedkommer godt humør. Langella er bare god og filmen har da også sine morsomme optrin undervejs med ham. Jeg kunne også have nydt, hvis filmen var lidt længere. 7/10

    Babo17-06-18 23:55

  • ★★★★1

    Eyes Without a Face (1960)

    Makabre og ‘eerie’ gyser, der sætter skalpellen i struben på tilskueren. Et hærdet skrækpublikum i dag vil formentlig stadig finde et par scener ‘gut-wrenching’, men det er egentlig mere tanken bag og den skumle atmosfære, der bærer filmen. Godt skuespil, fedt score og den slutscene.. puha! 8/10

    Babo17-06-18 23:57

  • ★★★2

    Eyes Without a Face (1960)

    Makabre og ‘eerie’ gyser, der sætter skalpellen i struben på tilskueren. Et hærdet skrækpublikum i dag vil formentlig stadig finde et par scener ‘gut-wrenching’, men det er egentlig mere tanken bag og den skumle atmosfære, der bærer filmen. Godt skuespil, fedt score og den slutscene.. puha! 8/10

    Enig, bortset fra at jeg ville gå et nøk længere op i karakterskalaen. Fantastisk film, og ganske rigtig virkelig foruroligende på en lidt sær abstrakt vis.

    Benway18-06-18 00:42

  • ★★★★0

    The Counselor (BD, directors cut)

    Min umiddelbare reaktion på filmen var undervældende ved premieren, men efter grundige overvejelser og gennemgang af DC-versionen, har jeg valgt at revurdere filmen. Der er ikke tale om en revolutionerende cut, men en forbedring. 

    Det kræver sin mand at give sig i kast med McCarthys forunderlige univers, som både udfordrer i sin kompleksitet og overrasker i sit virtuost filmsprog. Seeren er overladt til sig selv, at analysere karakterernes bevæggrunde og handlinger. Forvirrende, hvis man ikke holder tungen lige i munden.  Straffen kommer uventet og nådesløst, når karaktererne begår selv de mindste brølere. Der gives ikke tid til at forstå omfanget inden det er for sent. Tilskueren er ligeledes efterladt i kulden. 

    Fassbender og Cruz er et følelsesmæssigt holdepunkt i en ellers pessimistisk film, hvis sidste dødsscene på åben gade må betragtes som decideret mindeværdig. 8/10

    Babo18-06-18 21:15

  • ★★★★0

    Enig, bortset fra at jeg ville gå et nøk længere op i karakterskalaen. Fantastisk film, og ganske rigtig virkelig foruroligende på en lidt sær abstrakt vis.

    Jeg er også tættere på 9 end 7. Det er også bare en bunke tal for mig. Det er en virkelig god film. 

    Babo18-06-18 21:17

  • ★★★★0

    The Counselor (BD, directors cut)

    Min umiddelbare reaktion på filmen var undervældende ved premieren, men efter grundige overvejelser og gennemgang af DC-versionen, har jeg valgt at revurdere filmen. Der er ikke tale om en revolutionerende cut, men en forbedring. 

    Det kræver sin mand at give sig i kast med McCarthys forunderlige univers, som både udfordrer i sin kompleksitet og overrasker i sit virtuost filmsprog. Seeren er overladt til sig selv, at analysere karakterernes bevæggrunde og handlinger. Forvirrende, hvis man ikke holder tungen lige i munden.  Straffen kommer uventet og nådesløst, når karaktererne begår selv de mindste brølere. Der gives ikke tid til at forstå omfanget inden det er for sent. Tilskueren er ligeledes efterladt i kulden. 

    Fassbender og Cruz er et følelsesmæssigt holdepunkt i en ellers pessimistisk film, hvis sidste dødsscene på åben gade må betragtes som decideret mindeværdig. 8/10

    Helt enig. Tjek i øvrigt ekstramaterialet

    Truth of the Situation: Making The Counselor (1080p; 3:36:01). This astoundingly effective supplement, found on the Unrated Extended Cut disc, is a hybrid combining a fantastic Ridley Scott commentary with 13 featurettes which are accessed via seamless branching while the film plays. (There is no PiP content here; instead, the featurettes simply start at various points and then you're returned to the film right where you left off.) Amazingly insightful and very thorough, this exhaustive overview should put the lie to anyone who thinks just about everything in this film wasn't done with an intentional consciousness.

    Bruce18-06-18 21:41

  • ★★★★★0

    Jeg må hellere få fat i The Counselor i Director’s Cut udgaven så. Har slet ikke set den endnu, men der er vist (igen) ingen grund til at se biografudgaven først. Nogen der ved, om den er til at fange på streaming eller biblioteket? Har ikke lige pengene til filminvestering i øjeblikket, da jeg ligger midt i et hussalg (og køb).

    David Lund18-06-18 21:42

  • ★★★★0

    Helt enig. Tjek i øvrigt ekstramaterialet

    Truth of the Situation: Making The Counselor (1080p; 3:36:01). This astoundingly effective supplement, found on the Unrated Extended Cut disc, is a hybrid combining a fantastic Ridley Scott commentary with 13 featurettes which are accessed via seamless branching while the film plays. (There is no PiP content here; instead, the featurettes simply start at various points and then you're returned to the film right where you left off.) Amazingly insightful and very thorough, this exhaustive overview should put the lie to anyone who thinks just about everything in this film wasn't done with an intentional consciousness.

    Er det på selve skiven? Men dæleme en film, der bare blev bedre. 

    Babo18-06-18 21:48

  • ★★★★1

    Jeg må hellere få fat i The Counselor i Director’s Cut udgaven så. Har slet ikke set den endnu, men der er vist (igen) ingen grund til at se biografudgaven først. Nogen der ved, om den er til at fange på streaming eller biblioteket? Har ikke lige pengene til filminvestering i øjeblikket, da jeg ligger midt i et hussalg (og køb).

    Den burde være på biblioteket. 

    Babo18-06-18 21:48

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen