Første stemningsfulde teaser-plakat til M. Night Shyamalans "Glass"

Fortsættelsen til "Split" lander i 2019.

M. Night Shyamalan har på sin Twitter-profil offentliggjort den første stemningsfulde teaser-plakat til "Glass", der er instruktørens næste projekt. Hele plakaten kan ses herunder.

Shyamalan har de seneste år leveret gyserfortællingerne "The Visit" og "Split", og "Glass" er netop opfølgeren til "Split", som havde James McAvoy ("X-Men: Apocalypse") og Anya Taylor-Joy ("The VVitch") i hovedrollerne.

Men "Glass" er nu faktisk også en fortsættelse af historien fra Shyamalans "Unbreakable", der udkom i 2000. Den film bød på Bruce Willis og Samuel L. Jackson og handlede om sikkerhedsvagten David Dunn (Willis), der efter en tragisk togulykke kontaktes af den excentriske Elijah Price (Jackson), som er overbevist om, at Dunn er i besiddelse af superkræfter.

De to historier fra "Split" og "Unbreakable" forenes dermed i "Glass", hvor David Dunn må forsøge at sætte en stopper for den superstærke The Horde. Samtidig lurer Price – med tilnavnet Mr. Glass – selvfølgelig i baggrunden.

James McAvoy, Anya Taylor-Joy, Bruce Willis og Samuel L. Jackson vender alle tilbage i deres roller i den nye film, som derudover ligeledes har hapset Sarah Paulson ("Ocean's 8") til at deltage i løjerne.

"Glass" får dansk premiere 17. januar 2019.

Kommentarer

Første stemningsfulde teaser-plakat til M. Night Shyamalans "Glass"

  • ★★★0

    Han må bare ikke skuffe med den her. 

    MOVIE100029-06-18 19:43

  • ★★★0

    Øverste tredjedel af plakaten er meget fin. Derefter går det da helt galt. 

    Så hvis plakatens formål er at være en metafor for M. Night Shyamalans karriere så rammer plakaten til gengæld plet.

    Essal29-06-18 20:23

  • ★★★★★0

    Han må bare ikke skuffe med den her. 

    Split må være lidt af et mesterværk for at retfærdiggøre en sådan kommentar. Hvordan kan Shyamalan ellers skuffe på nuværende tidspunkt, efter 17 dårlige film? (Eller hvor mange det nu var)

    Lars!30-06-18 01:35

  • ★★★1

    Split må være lidt af et mesterværk for at retfærdiggøre en sådan kommentar. Hvordan kan Shyamalan ellers skuffe på nuværende tidspunkt, efter 17 dårlige film? (Eller hvor mange det nu var)

    Nu ser jeg ikke Split eller måske Glass som en film der kan viske hans dårlige side af CVèt ud, men en stor mulighed for at Unbreakable,Split og Glass bliver en fed trilogi. Jeg er fan af Unbreakable og Split så derfor har jeg høje forhåbninger til at Glass bliver ligeså god, især med de 3 tilbagevendende karakterer. 

    MOVIE100030-06-18 01:54

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen