Jeg ser mest film sammen med en kammerat. Sidste weekend snuppede vi lige 19 film.
Vildt nok, jeg tror kun jeg er nået 5-6 film i løbet af en enkelt dag.
What we saw
★★★★★★0- ★★★★0
Rekorden er nok 3. Og det er også for meget til min smag.
- ★★★★★★0
Jeg ser mest film sammen med en kammerat. Sidste weekend snuppede vi lige 19 film.
Shiiiit det mange! Jeg ville intet få ud af de fleste af dem. 2-3 stykker på en dag ville være max. Jeg ser ikke engang 19 på en måned:)
T. Nielsen 6-07-18 22:11
- ★★★★★★0
Jeg regner stærkt med at indhente en masse, når jeg går på ferie om en uges tid. Jeg har ihvertfald planer om at få set en masse blaxploitation, samt hvad jeg ellers har af nyindkøbte film, som bare står og samler støv.
Så kan det godt være, at jeg meal-prepper til en dag og ser film fra morgen til aften. Det burde vel kunne blive til 7-8 stykker om dagen, hvis jeg ikke skal tænke over at lave mad.
★★★★★1Seriøst? Fatter ikke du kan.
Jeg kan godt li’ film =)
David Lund 6-07-18 22:45
★★★★★0Jeg ser mest film sammen med en kammerat. Sidste weekend snuppede vi lige 19 film.
Hvor mange fjernsyn havde I så stående ved siden af hinanden?
- ★★★★★0
Hvor mange fjernsyn havde I så stående ved siden af hinanden?
Vi havde kun et, men det var kæmpe stort!
David Lund 8-07-18 11:02
- ★★★★★0
Vi havde kun et, men det var kæmpe stort!
Ja, det må det have været, hvis der skulle være plads til 19 film på det.
- ★★★★★★0
Det var sådan de så film.
★★★0Selv i de perioder hvor jeg så mange film, så jeg aldrig mere end 4 om dagen.
Er det ikke svært mentalt at holde styr på hvad du har set? Der kan da ikke have været meget tid til refleksion.Aranyhajú Nyárszépe 8-07-18 11:50
- ★★★★★★2
Wideshots af snefyldte landskaber, en enlig diligence i sneen, et ensomt hus i sneen og et cast bestående af en tidligere militærmand, dusørjægere og andet godtfolk, samt musik af Ennio Morricone. Det lyder unægteligt som The Hateful Eight, men der er tale om The Great Silence, en spaghettiwestern fra 1968 af Sergio Corbucci, der udkom på Blu-ray for ganske kort tid siden.
Jeg havde aldrig selv hørt om The Great Silence, før jeg søgte efter gode spaghettiwesterns som ikke var instrueret af Leone og den blev omtalt som en af de bedste af sin slags.
På mange måder, følger filmen de konventioner og klichéer som man lidt forventer af den slags film. De hardcore shootouts, de ekstreme close-ups, en gunfighter der kæmper for retfærdigheden, som samtidig har en tragisk baghistorie. I dette tilfælde er gunfighteren Silence (Jean-Louis Trintignant), som har fået tilnavnet fordi han dels ikke kan tale og dels fordi at dødens stilhed følger ham, da han selvfølgelig er hurtigere og bedre med sin Mauser C96 end alle andre er med deres revolvere.
Silence bliver indblandet i en lille bys problemer - de er fanget i den værste snestorm i mands minde og en korrupt bankmand strammer grebet om beboerne i en sådan grad, at de er tvunget til at stjæle for at overleve. Det har gjort at en del af den mandelige befolkning i byen er flygtet for at undgå lovens lange arm og bliver jagtet af en flok dusørjægere, ledet af den ondskabsfulde Loco (Klaus Kinski). Samtidig ankommer byens nye sheriff, spillet af Frank Wolff, som sympatiserer med byens beboere og forsøger at holde dusørjægerne i skak, indtil statens guvernør kan benåde gruppen af "lovløse".
Filmen bygger selvfølgelig op mod en konfrontation mellem godt og ondt, og uden at afsløre for meget, kan jeg sige at filmens måske sidste halve time, fejer benene væk under én. Hvad jeg til gengæld kan afsløre er, at den er en af de bedste af sin slags - jo, filmen har sine svagheder, ligesom de fleste andre spaghettiwesterns har, men historien er helt i top. Det er synd, at den ikke er mere kendt end den er, men heldigvis kan man, som nævnt ovenfor, få en fornuftig BD udgave af filmen.
Grunden til at Tarantino nævnes i starten, er fordi The Great Silence i dén grad har inspireret The Hateful Eight, ikke bare overfladisk, men der er flere shots og minimum én scene, som næsten er kopieret direkte til Tarantinos film.
5/6
- ★★★★★0
Selv i de perioder hvor jeg så mange film, så jeg aldrig mere end 4 om dagen.
Er det ikke svært mentalt at holde styr på hvad du har set? Der kan da ikke have været meget tid til refleksion.Der er helt sikkert nogle, der går hurtigt i glemmebogen. Men jeg skriver flittigt alle film jeg ser ned, og det hjælper faktisk en hel del på hukommelsen. Men når vi ser film på den måde, er det også kun enkelte film, der har fortjent refleksion. Med andre ord - det meste er trash. Og det er ganske bevidst. Her er de 19 vi så, så kan du selv vurdere, hvilke der har fortjent længere refleksion. Lige nu husker jeg da dem alle uden problemer:
I Feel Pretty - 3/10
Truth Or Dare - 4/10
Love, Simon - 2/10
Black Water - 3/10
The Endless - 7/10
The Cured - 4/10
Beyond The Black Rainbow - 8/10
A Quiet Place - 8/10
Tau - 3/10
Cast A Deadly Spell - 8/10
The Suckling - 7/10
Savage Streets - 7/10
The Dead Pit - 3/10
Battlefield Earth - 2/10
The Wailing - 8/10
Thank You For Your Service - 4/10
Winchester - 2/10
The Bronx Executioner - 4/10
Gunan: King Of The Barbarians - 5/10
David Lund 8-07-18 15:06
- ★★★★★★0
Wideshots af snefyldte landskaber, en enlig diligence i sneen, et ensomt hus i sneen og et cast bestående af en tidligere militærmand, dusørjægere og andet godtfolk, samt musik af Ennio Morricone. Det lyder unægteligt som The Hateful Eight, men der er tale om The Great Silence, en spaghettiwestern fra 1968 af Sergio Corbucci, der udkom på Blu-ray for ganske kort tid siden.
Jeg havde aldrig selv hørt om The Great Silence, før jeg søgte efter gode spaghettiwesterns som ikke var instrueret af Leone og den blev omtalt som en af de bedste af sin slags.
På mange måder, følger filmen de konventioner og klichéer som man lidt forventer af den slags film. De hardcore shootouts, de ekstreme close-ups, en gunfighter der kæmper for retfærdigheden, som samtidig har en tragisk baghistorie. I dette tilfælde er gunfighteren Silence (Jean-Louis Trintignant), som har fået tilnavnet fordi han dels ikke kan tale og dels fordi at dødens stilhed følger ham, da han selvfølgelig er hurtigere og bedre med sin Mauser C96 end alle andre er med deres revolvere.
Silence bliver indblandet i en lille bys problemer - de er fanget i den værste snestorm i mands minde og en korrupt bankmand strammer grebet om beboerne i en sådan grad, at de er tvunget til at stjæle for at overleve. Det har gjort at en del af den mandelige befolkning i byen er flygtet for at undgå lovens lange arm og bliver jagtet af en flok dusørjægere, ledet af den ondskabsfulde Loco (Klaus Kinski). Samtidig ankommer byens nye sheriff, spillet af Frank Wolff, som sympatiserer med byens beboere og forsøger at holde dusørjægerne i skak, indtil statens guvernør kan benåde gruppen af "lovløse".
Filmen bygger selvfølgelig op mod en konfrontation mellem godt og ondt, og uden at afsløre for meget, kan jeg sige at filmens måske sidste halve time, fejer benene væk under én. Hvad jeg til gengæld kan afsløre er, at den er en af de bedste af sin slags - jo, filmen har sine svagheder, ligesom de fleste andre spaghettiwesterns har, men historien er helt i top. Det er synd, at den ikke er mere kendt end den er, men heldigvis kan man, som nævnt ovenfor, få en fornuftig BD udgave af filmen.
Grunden til at Tarantino nævnes i starten, er fordi The Great Silence i dén grad har inspireret The Hateful Eight, ikke bare overfladisk, men der er flere shots og minimum én scene, som næsten er kopieret direkte til Tarantinos film.
5/6
Jeg har i flere år haft den liggende på en tvivlsom dvd udgivelse. Nu bliver jeg vist nød til snart at grave den frem.
T. Nielsen 8-07-18 15:28
- ★★★★★★0
Jeg har i flere år haft den liggende på en tvivlsom dvd udgivelse. Nu bliver jeg vist nød til snart at grave den frem.
Jep, der er ikke andet for!
- ★★★★0
All or Nothing (2002)
Suverænt drama! Mike Leigh får max ud af sin historie gennem fin personinstruktion og får alle sine medvirkende til at tage sig godt ud på skærmen. Han får dybfølt sympati for personerne, trods deres svagheder. Der er fuldstændig kontrol over tingene. Stor anbefaling.
★★★★1Mike Leigh er næsten altid god :)
chandler75 9-07-18 10:47
- ★★★1
The Lobster (2015)
Filmen bruger sin særegne præmis til at fortælle en morbidt underholdende, men samtidig følelsesmæssig relevant, fortælling om ensomhed og de ekstremer mange mennesker er villig til at gå til for at finde en partner at dele livets stunder med.
Jeg synes at filmens første halvdel fungerer en lille smule bedre end dens sidste, men overordnet set er den helt klart værd at se.
4/6
- ★★★★★0
Room with a View
En engelsk kostumedrama med humoristiske toner og selvsagt en del romantik. Den er flot filmet, men musikken er for pompøs og højlydt for mig, selv om det unægteligt lægger en stemning. Mit største problem med filmen er, at jeg ikke kommer ind i karakterdramaet. Samtlige karakterer virker lidt karikerede og dumme.
Filmens hjerte skal være romancen mellem Lucy (Helena Bonham-Carter) og George (some dude), og de har forsøgt at gå hele vejen. I en scene griber han Lucy, kysser hende lidenskabeligt, hun stritter først imod, men må snart overgive sig til kærligheden. Det er klassisk filmromantik - men jeg må indrømme, at det bare ser helt forkert ud. Det ser ud som om George prøver at spise Lucy, og det at han fysisk tvinger sig på hende hjælper ikke ligefrem, selv om det selvfølgelig retfærdiggøres af, at hun viser sig at kunne lide det. Samtykke får han da også til sidst, så det "heldigvis" bliver en romance i stedet for en #metoo-historie forud for sin tid. Derudover virker karakteren George bare akavet og underlig, som om man har bedt en mand på autismespektret om at spille Mr. Darcy.
En af de eneste fungerende karakterer er Daniel Day-Lewis's Cecil Vyse. Det er dog først og fremmest en komisk karakter og i den forstand også karikeret - men alligevel troværdig. Der er en scene, egentlig bare 3-5 sekunder, hvor han står med en kaffekop, samtidig som han prøver at vifte en bi væk. Det er ganske priceless. Jeg havde nok ikke spået mandens karriere ud fra dette, men set i bakspejlet er hans talent allerede her ret tydelig.
Det meste af filmen følte jeg dog meget tydeligt, at denne film er fra en anden tid (på den dårlige måde). Det er dog også med en vis undren. Hvem kunne have troet, at 1985 var så længe siden? Hvordan kan Hitchcock-film føles nyere end denne? Filmen er delt op i mange akter, hver introduceret med et skilt, som forklarer hvad som skal til at ske, så man næsten får stumfilmsfølelse. Er det parodi? Er det postmoderne eksperimenteren? Hvis det er, så er ironien gået over mit hoved. Det virker mest af alt kitch. Til gengæld brydes dette gammel filmtekniske mønster af en scene, hvor tre mænd nøgenbader og legende springer op og ned ad hinanden med deres svingende tissemænd - ret forfriskende efter en halvanden times ren akavethed! Det fik mig i hvert fald til at le hjerteligt.
Meningen med det hele har jeg muligvis overset. Filmen stikker helt klart ud, det skal den have, men som et romantisk drama fungerer den simpelthen ikke. Der blev set meget på klokken undervejs. 2/6.
- ★★★★0
Jeg så halv time på Netflix og den fængede mig aldrig rigtig og kom ikke videre med den.
★★★1Room with a View
En engelsk kostumedrama med humoristiske toner og selvsagt en del romantik. Den er flot filmet, men musikken er for pompøs og højlydt for mig, selv om det unægteligt lægger en stemning. Mit største problem med filmen er, at jeg ikke kommer ind i karakterdramaet. Samtlige karakterer virker lidt karikerede og dumme.
Filmens hjerte skal være romancen mellem Lucy (Helena Bonham-Carter) og George (some dude), og de har forsøgt at gå hele vejen. I en scene griber han Lucy, kysser hende lidenskabeligt, hun stritter først imod, men må snart overgive sig til kærligheden. Det er klassisk filmromantik - men jeg må indrømme, at det bare ser helt forkert ud. Det ser ud som om George prøver at spise Lucy, og det at han fysisk tvinger sig på hende hjælper ikke ligefrem, selv om det selvfølgelig retfærdiggøres af, at hun viser sig at kunne lide det. Samtykke får han da også til sidst, så det "heldigvis" bliver en romance i stedet for en #metoo-historie forud for sin tid. Derudover virker karakteren George bare akavet og underlig, som om man har bedt en mand på autismespektret om at spille Mr. Darcy.
En af de eneste fungerende karakterer er Daniel Day-Lewis's Cecil Vyse. Det er dog først og fremmest en komisk karakter og i den forstand også karikeret - men alligevel troværdig. Der er en scene, egentlig bare 3-5 sekunder, hvor han står med en kaffekop, samtidig som han prøver at vifte en bi væk. Det er ganske priceless. Jeg havde nok ikke spået mandens karriere ud fra dette, men set i bakspejlet er hans talent allerede her ret tydelig.
Det meste af filmen følte jeg dog meget tydeligt, at denne film er fra en anden tid (på den dårlige måde). Det er dog også med en vis undren. Hvem kunne have troet, at 1985 var så længe siden? Hvordan kan Hitchcock-film føles nyere end denne? Filmen er delt op i mange akter, hver introduceret med et skilt, som forklarer hvad som skal til at ske, så man næsten får stumfilmsfølelse. Er det parodi? Er det postmoderne eksperimenteren? Hvis det er, så er ironien gået over mit hoved. Det virker mest af alt kitch. Til gengæld brydes dette gammel filmtekniske mønster af en scene, hvor tre mænd nøgenbader og legende springer op og ned ad hinanden med deres svingende tissemænd - ret forfriskende efter en halvanden times ren akavethed! Det fik mig i hvert fald til at le hjerteligt.
Meningen med det hele har jeg muligvis overset. Filmen stikker helt klart ud, det skal den have, men som et romantisk drama fungerer den simpelthen ikke. Der blev set meget på klokken undervejs. 2/6.
Det er vildt sært at læse denne anmeldelse, og det mener jeg faktisk ikke som en kritik, selvom jeg stort set er uenig i hele din opfattelse. Filmen er en komedie, som på den ene side er en kritik af den hedengangne engelske Edwardianske periode og på den anden side meget forelsket i perioden. Man kan sige, at den dobbelthed mellem det dyriske og det civiliserede er temaet - pragtfuldt og sjovt fremvist i den badescene, du nævner. Figurerne er karikerede, men det er lidt en del af morskaben. At den næppe ville gå hos #metoo-bevægelsen er en sjov tanke – og nok et tegn på at vi er ved at blive temmelig hæmmede igen.
Det er ikke en perfekt film, men jeg synes den er ret så uimodståelig og ville nok give den 5/6. Merchant Ivory-folkene som stod bag har blandt andet også lavet "Howards End" og "The Remains of the Day". De er begge 6/6’ere hos mig.
★★★★0Jeg har faktisk aldrig set den, så måtte lige slå op på ...
Hvad mon Roger Ebert mente om den?
Og nu blev jeg faktisk lidt hooked på at se den, for jeg er lidt en sucker for de tidsperiode film.
- ★★★★0
Det er vildt sært at læse denne anmeldelse, og det mener jeg faktisk ikke som en kritik, selvom jeg stort set er uenig i hele din opfattelse. Filmen er en komedie, som på den ene side er en kritik af den hedengangne engelske Edwardianske periode og på den anden side meget forelsket i perioden. Man kan sige, at den dobbelthed mellem det dyriske og det civiliserede er temaet - pragtfuldt og sjovt fremvist i den badescene, du nævner. Figurerne er karikerede, men det er lidt en del af morskaben. At den næppe ville gå hos #metoo-bevægelsen er en sjov tanke – og nok et tegn på at vi er ved at blive temmelig hæmmede igen.
Det er ikke en perfekt film, men jeg synes den er ret så uimodståelig og ville nok give den 5/6. Merchant Ivory-folkene som stod bag har blandt andet også lavet "Howards End" og "The Remains of the Day". De er begge 6/6’ere hos mig.
Og så må jeg da vist få skrevet den på listen, da jeg er meget glad for de to "andre".
- ★★★★★0
Det er vildt sært at læse denne anmeldelse, og det mener jeg faktisk ikke som en kritik, selvom jeg stort set er uenig i hele din opfattelse. Filmen er en komedie, som på den ene side er en kritik af den hedengangne engelske Edwardianske periode og på den anden side meget forelsket i perioden. Man kan sige, at den dobbelthed mellem det dyriske og det civiliserede er temaet - pragtfuldt og sjovt fremvist i den badescene, du nævner. Figurerne er karikerede, men det er lidt en del af morskaben. At den næppe ville gå hos #metoo-bevægelsen er i øvrigt en sjov tanke – og nok et tegn på at vi er ved at blive temmelig hæmmede igen.
Det er ikke en perfekt film, men jeg synes den er ret så uimodståelig og ville nok give den 5/6. Merchant Ivory-folkene som stod bag har blandt andet også lavet "Howards End" og "The Remains of the Day". De er begge 6/6’ere hos mig.
Ja, jeg giver dig ret i, at det er en komedie - og det kan jeg se, at jeg ikke skrev og gjorde nok ud af i min vurdering - og komikken fungerer for mig i badescenen og i scenerne med Daniel Day-Lewis. Men ikke i resten. Jeg synes ikke, den er specielt sjov. Jeg kan sagtens se at Maggie Hall er en karikatur på nogen, som skal være fin og høflig, men som åbenlyst er super-egoistisk og manipulerende (både i "I'll pay the coach myself" og i "I'm perfectly happy with sitting on the ground"-scenerne), og jeg forstår også jokesne. Men jeg ler ikke... :p
Jeg tror dog ikke, at filmen bare er en komedie. Jeg tror virkelig, den prøver at forføre mig med romantik, og at den fejler.
- ★★★★0
Det er 100 år siden, jeg har set den, men jeg husker den som en rigtig god period piece med en bedårende Helena Bonham Carter og en lang række øvrige fremragende skuespillere, inkl. Denholm Elliot.
Jeg må dog indrømme, at "komedie" slet ikke er det første, der falder mig ind, selvom den selvfølgelig har komiske optrin. På IMDb er den klassificeret som "Drama, Romance", hvilket også er det, jeg bedst husker den som.
Der er også en rigtig god scene i Italien, hvor Helena Bonham Carter chokerende overværer en ung mand blive stukket med kniv, hvilket skal vise forskellen mellem det vilde, uciviliserede Sydeuropa og det pæne civiliserede England.
chandler7512-07-18 12:43
- ★★★★0
... hvilket skal vise forskellen mellem det vilde, uciviliserede Sydeuropa og det pæne civiliserede England.
Det var tider.