Trailer: Se den skræmmende trailer til den nye Stephen King-serie "Castle Rock"

Serien byder på et gensyn med nogle af de mest skræmmende historier og karakterer fra Kings forfatterskab, knyttet sammen i en mørk fortælling.

Den fiktive by Castle Rock i Maine har været skildret flere gange i Stephen Kings romaner: "Cujo", "It" og "Needful Things" samt i novellerne "The Body" og "Rita Hayworth and The Shawshank Redemption". I disse historier udspiller handlingen sig i eller refererer til Castle Rock. Den nye gyserserie af samme navn omfatter for første gang temaer og verdener fra hele Kings litterære univers med fokus på hans mest elskede og ikoniske historier.

Serien er produceret af J.J. Abrams og har André Holland ("Moonlight"), Melanie Lynskey ("Togetherness") og Bill Skarsgård ("It") i hovedrollerne. Derudover medvirker også Jane Levy ("Shameless"), Sissy Spacek ("Carrie"), Scott Glenn ("The Leftovers") og Terry O'Quinn ("Lost").

"Castle Rock" består af 10 afsnit af hver en times varighed og får premiere 26. juli på HBO Nordic, hvor de første tre afsnit bliver frigivet. Herefter bliver der vist et afsnit om ugen. Se traileren til serien her:

Kommentarer

Se den skræmmende trailer til den nye Stephen King-serie "Castle Rock"

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen