Trailer: Jonah Hill får sin instruktørdebut med coming-of-age-filmen "Mid90s"

"Mid90s" fortæller historien om en ung dreng, der vokser op i 90'ernes skater-miljø i Los Angeles.

Jonah Hill, der kendes bedst som funny man i Hollywood, får nu sin instruktørdebut med coming-of-age komediedramaet "Mid90s" der uden tvivl vil kunne ride med på den nostalgibølge, som hersker blandt voksne, der voksede op i årtiet.

"Mid90s" er historien om den 13-årige skater Stevie, der forsøger at navigere i sit problemfyldte liv på hjemmefronten, mens hans tilbringer sin sommer sammen med sine nye venner. 

Ånden i "Mid90s" lægger sig op af Larry Clarks "Kids", som udkom i midt-halvfemserne, men hvor "Kids" var meget kontroversiel grundet sin eksplicitte omgang med unge, vold og sex, ligner "Mid90s" i højere grad et drama om en rodløs teenager, der forsøger at at finde sig selv i en kaotisk tilværelse.

Der er endnu ingen dansk premieredato, men første trailer er klar og kan ses her:

Kommentarer

Jonah Hill får sin instruktørdebut med coming-of-age-filmen "Mid90s"

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen