Rygterne blusser op: Sort James Bond måske på vej? (OPDATERET)

Bond-produceren Barbara Broccoli skulle angiveligt være klar til at lade en ikke-hvid skuespiller overtage rollen som Agent 007.

Rygterne om en sort James Bond er blusset op igen, efter skuespilleren Idris Elba på twitter skrev: "my name's Elba, Idris Elba."

Tweetet kom ovenpå nyheden om, at Bond-produceren Barbara Broccoli angiveligt skulle være åben overfor muligheden for en Agent 007 af anden etnisk herkomst end hvid. Dén nyhed kom via instruktøren Antoine Fuqua ("The Magnificent Seven"), der fornylig snakkede med Broccoli. Ifølge Fuqua skulle Broccoli have sagt, at "det er tid" til, at en etnisk minoritet overtager rollen, og at hun var sikker på, at "det vil ske på et tidspunkt."

For gammel til rollen?

Antoine Fuqua tilføjede, at "Idris kunne gøre det, hvis han var i god form. Du har brug for en fyr med en fysisk stærk fremtoning. Det har Idris."

Elbas tweet satte gang i mange spekulationer blandt hans følgere, men få timer senere så det ud til, at han manede rygterne i jorden med et nyt tweet, hvor han skrev: "Don't believe the HYPE..." (hvilket fik nogle af hans følgere til vittigt at spørge, om HYPE mon var navnet på den kriminelle organisation, som han som James Bond skulle op imod...).

Idris Elba har tidligere både udtalt, at det ville være en ære at spille James Bond, men har også sagt, at han er for gammel til rollen. Med sine 45 år er skuespilleren, der på det seneste har kunnet ses i bl.a. "The Dark Tower" og "The Mountain Between Us", dog fem år yngre end Daniel Craig, som vender tilbage som 007 en sidste gang i den 25. Bond-film. Filmen lander i biograferne til november næste år.

OPDATERING: Ifølge The Hollywood Reporter benægter en repræsentant for Antoine Fuqua, at instruktøren skulle have snakket med Barbara Broccoli om Bond-franchisen.

Kommentarer

Rygterne blusser op: Sort James Bond måske på vej? (OPDATERET)

  • ★★★★★★0

    Jeg forstår ikke argumentet med, at Elba skulle være for gammel. Han er 45 år - og hvor står det skrevet, at han absolut skal spille Bond i 4-5 film? Lazenby satte sit aftryk med kun én film.

    Desuden var Roger Moore jo 57 år i "A View to a Kill" (og ja, det var nok også for gammelt, men alligevel... :)

    Jo heller ikke sikker det er det for dig. Jeg personligt så bare helst de satsede på en der kunne spille rollen i flere film hvis det var. Så argumenter passer på mig:)

    T. Nielsen13-08-18 20:49

  • 3

    Hvorfor skulle det ikke handle om kunsten også? Elba kan i princippet være den bedste til jobbet ud fra, hvad folkene bag søger og lægger vægt på. 

    Jeg er ligeglad med hvad "folkene bag serien søger og lægger vægt på", hvis det ikke er noget JEG kan lide og ikke noget JEG kan se nogen mening i. (Jeg tvivler nu på, at de vil gå den vej.)

    At være sort er ikke nogen kvalitet i sig selv, og det er det at være hvid heller ikke. Det er udelukkende en identitets- og baggrunds-ting. Hvis Bond pludselig skal til at have afrikanske rødder, men stadig være fra Skotland, er vi efter min mening ude i det meningsløse hvad angår ændringer.

    Hvorom alting er mener jeg, at motivet er helt forkert.

    Jeg venter stadig på den dag man begynder at tale om en sort, kvindelig Indiana Jones, alt mens man affærdiger opponenterne med beskyldninger om at være racister og kvindehadere.

    BN den nysgerrige13-08-18 21:58

  • ★★★★★★0

    "Kunst" er vist at skyde lidt over målet når det kommer til Bond. Det er trods alt en super-mainstream franchise, som igennem årtier har fuldt tidens trend (for det meste), bøjes sig i retning af publikum vil have ved bl.a. at tweake figuren - et minimum af sprut, ingen smøger, ingen slappen kvinder rundt og helst ikke alt for meget sex med forskellige damer. Altsammen under en PG-13 rating, selvfølgelig. Til gengæld har man været ret glad for at sælge biler, sprut, ure og mobiltelefoner til publikum.

    Dermed ikke sagt, at jeg ikke er fan af Bond-serien, men det er pænt længe siden, at filmene har forsøgt andet end at byde på god underholdning.

    Mig bekendt, er Bonds forældre kun beskrevet som en far fra Skotland og en mor fra Frankrig. Både England og Frankrig koloniserede flere steder i Afrika for over 300 år siden, så en ændring af hudfarven kræver ikke engang en omskrivning af hans ophav, en af forældrene (eller begge) kan blot have fjerne rødder i en af disse kolonier.

    Zero Cool13-08-18 22:43

  • 2

    "Kunst" er vist at skyde lidt over målet når det kommer til Bond.

    Jeg, for min del, brugte egentlig kun ordet "filmkunst" i mangel af et bedre ord. Det jeg mente, var at de forskellige valg (f.eks. valg af skuespiller til at spille Bond) vel bør være motiveret af ønsket om at lave en god film med en god historie, fremfor al mulig snak om prestige.

    Mig bekendt, er Bonds forældre kun beskrevet som en far fra Skotland og en mor fra Frankrig. Både England og Frankrig koloniserede flere steder i Afrika for over 300 år siden, så en ændring af hudfarven kræver ikke engang en omskrivning af hans ophav, en af forældrene (eller begge) kan blot have fjerne rødder i en af disse kolonier.

    En sand, men samtidig forfejlet bemærkning. Jeg sagde ikke, at det ikke kunne lade sig gøre at en sort Bond havde rødder i Afrika, men være opvokset i Skotland. Jeg sagde blot, at det ville være "en meningsløs ændring". Hvorfor? Fordi der - som jeg allerede HAR været inde på - ikke er nogen vægtig grund til, at Bond skulle stamme fra en sort indvandrer-familie ... andet end fjollet politisk korrekthed, altså at lade ham blive sort bare for farvens skyld i mangfoldighedens navn.

    Det er meget besynderligt, at man skal FRATAGE andre karakterer deres oprindelige race for at få plads til sorte karakterer. Hvorfor i alverden skaber man ikke bare sine egne sorte karakterer og lader være med at forlange, at i forvejen etablerede og kendte/populære hvide karakterer skal være sorte?

    Jeg har til stadig til gode at se et fornuftigt argument for at ændre køn, race og seksuel orientering på etablerede, elskede karakterer fra filmens verden.

    BN den nysgerrige13-08-18 23:20

    Jeg skrev "fjerne rødder", hvordan får du det til at det skulle være en indvandrer-familie? Hvornår stopper man med at være indvandrer i dine øjne?

    Det er meget besynderligt, at man skal FRATAGE andre karakterer deres oprindelige race for at få plads til sorte karakterer. Hvorfor i alverden skaber man ikke bare sine egne sorte karakterer og lader være med at forlange, at i forvejen etablerede og kendte/populære hvide karakterer skal være sorte?

    Hvorfor fjerner man Bonds smøger, hvorfor fjerner man hans alkoholisme, hvorfor fjerner man hans ar fra bøgerne, hvorfor har Daniel Craig blond hår når Bond er beskrevet som sorthåret, hvorfor må Bond ikke bolle alle damer han ser, hvorfor er det ikke ok at Bond slapper damerne lidt rundt?

    Er det mindre "politisk korrekt"?

    Jeg har til stadig til gode at se et fornuftigt argument for at ændre køn, race og seksuel orientering på etablerede, elskede karakterer fra filmens verden.

    Jeg kan tænke på to: "det tjener historien" og "at filmskaberen har fået øje på noget i den pågældende skuespiller, som matcher visionen".

    Mind you, dette er et rygte, der er ikke faktisk nogen der har signet Idris Elba til at spille Bond, men hvis det sker, er processen ganske sikkert præcis den samme som da man fandt de andre: man mener at Elba tjener visionen og/eller historien.

    Så kan man selvfølgelig sige "jamen, det ved vi jo ikke", nej, vi ved heller ikke om den næste Bond med Craig bliver god, især i lyset af at Craig har været meget åben om at han ikke længere er glad for rollen, men hey, hvis det er lort, så er det jo ikke værre end at der er et par nye film i biografen ugen efter, som man kan se i stedet og det gælder også en evt. Elba-udgave.

    Hvis det viser sig at skuespilleren ikke passer til rollen, så kan man jo altid trøste sig med, at Bond overlevede at ville være Star Wars, så overlever Bond ganske sikkert også et evt. hudfarveskift.

    Zero Cool14-08-18 00:21

  • ★★★★0

    BN - Fornuftigt argument? Hvad med 'den bedste mand til jobbet'? Er det ikke argument nok da? De vælger formentlig en skuespiller, der kan spille godt skuespil og ikke bare er der for farvens skyld. Hvad er der i øvrigt galt med tanken om kendte franchises, der gerne vil afspejle det samfund, vi er en del af? Tænk hvis der kom en håndfuld gode film ud af anstrengelserne. Jeg ved godt det virker utænkeligt for dig :)

    Babo14-08-18 00:24

  • ★★★★★★0

    Nå ja, så for en god ordens skyld, kan jeg da godt gentage noget, jeg har sagt i andre diskussioner om dette.

    Hvis man satte en ny Bond-film i begyndelsen af den kolde krig, vil jeg helt sikkert mene at hudfarven spiller en rolle, fordi det ville ikke være overbevisende at en mand eller kvinde af afrikansk afstamning skulle være i stand til at udføre arbejdet som hemmelig agent af åbenlyse årsager - vedkommende ville ganske enkelt ikke være i stand til at være inkognito og falde ind i omgivelserne, især ikke i vestlige lande.

    Zero Cool14-08-18 00:46

  • ★★★★1

    Man kan jo bare lade være med at se filmen, hvis man ikke køber præmissen.

    Som mig.

    Bruce14-08-18 04:51

  • 0

    Spændende debat  

    Lad os sige at det sker, og filmen bliver en fantastisk fiasko... folk udebliver. Fine anmeldelser, men økonomisk skidt. 

    Hvordan ville folk reagere på det?

    Gladiator14-08-18 08:57

  • ★★★★★★0

    Spændende debat  

    Lad os sige at det sker, og filmen bliver en fantastisk fiasko... folk udebliver. Fine anmeldelser, men økonomisk skidt. 

    Hvordan ville folk reagere på det?

    Hvilke folk tænker du på? Publikum eller producerne?

    Zero Cool14-08-18 11:23

  • ★★★★★3

    Et af argumenterne for hvorfor James Bond kunne skifte hudfarve og slippe af sted med det, er jo at tre vitale karakterer i Bond-universet er blevet ændret uden, at det har vakt store ramaskrig. Felix Leiter er gået fra hvid til sort, Moneypenny er gået fra hvid til sort, og endelig blev M (der altid har været spillet af en mand helt op til 89 og igen i Spectre fra 2015) i perioden 1995 til 2012 spillet af en kvinde.

    Derfor har jeg også en teori om, at Michael Wilson og Barbara Broccoli tænker, at hvis de fleste fans kan acceptere de førnævnte ændringer, ja så vil man højst sandsynligt også kunne gøre det samme med James Bond, så længe de caster en person som ellers lever op til de klassiske Bond-dyder, dvs. at være glad for damer og vodka martinis og nakke bad guys med et smil på læben og en sarkastisk kommentar. 

    NightHawk14-08-18 11:59

  • ★★★★★★1

    Og der ville Elba være ret oplagt synes jeg:) Jeg synes stadig han er for gammel. 

    T. Nielsen14-08-18 12:09

  • ★★★★★1

    Og der ville Elba være ret oplagt synes jeg:) Jeg synes stadig han er for gammel. 

    Jeg er helt enig i det første, for Idris Elba er dælme en charmerende og karismatisk mand, som snildt kunne falde ind i rollen. Men angående Idris Elbas alder tror jeg dog godt, at de måske kunne slippe afsted med det, hvis det kun bliver en enkelt film eller to.

    Det bliver under alle omstændigheder spændende at følge, hvad der kommer til at ske med Bond-franchisen efter Daniel Craig går på pension. :) 

    NightHawk14-08-18 12:22

    Jeg er enig i, at han som udgangspunkt ikke er for gammel til en første (og måske anden) film indenfor få år. Som jeg skrev længere oppe, ser jeg blot helst et valg der peger ud i fremtiden og flere film. 

    T. Nielsen14-08-18 12:57

  • 0

    Jeg skrev "fjerne rødder", hvordan får du det til at det skulle være en indvandrer-familie? Hvornår stopper man med at være indvandrer i dine øjne?

    Ja, du skrev "fjerne rødder" (i Afrika). Og JEG skrev: "stamme fra en sort indvandrer-familie". At "stamme fra" eller "have rødder i" et bestemt land, er det samme. Så her har du bare misforstået mig.

    Hvorfor fjerner man Bonds smøger, hvorfor fjerner man hans alkoholisme, hvorfor fjerner man hans ar fra bøgerne, hvorfor har Daniel Craig blond hår når Bond er beskrevet som sorthåret, hvorfor må Bond ikke bolle alle damer han ser, hvorfor er det ikke ok at Bond slapper damerne lidt rundt?

    Er det mindre "politisk korrekt"?

    Bonds alkoholisme er IKKE fjernet fra Daniel Craigs foreløbigt 4 film i serien. At fjerne et ar, har ikke noget med politisk korrekthed at gøre, og det har Bonds hårfarve heller ikke. Og Bond har en ny dame i hver af de fire film - han er ikke forelsket i hende den britiske kollega han går i seng med i 'Quantum of Solace', eller i Bérénice Marlohe i 'Skyfall', og heller ikke i Monica Bellucci i 'Spectre'. Og han er mere end villig til at gå i seng med Eve aka Moneypenny i 'Skyfall', plus Solange (hustru til en af skurkene) i 'Casino Royale' - han får bare ikke mulighed for eller tid til at gøre det. Til de allerede nævnte Bond-babes skal derudover føjes de kvindelige hovedroller fra filmene (altså Eva Green o.s.v.). ... Så Bond er ikke blevet mere monogam; nej, han har stadig mange forskellige sexpartnere. Måske er de lidt færre i antal, men de er stadig mange.

    At han ikke ryger mere, kan muligvis tilskrives en form for politisk korrekthed - bortset fra at de nye film med Craig jo foregår i vores tid hvor folk, der er afhængige af en god, fysisk form (hvilket jeg skulle mene en agent er), som oftest IKKE ryger.

    BN den nysgerrige17-08-18 22:13

  • 2

    Jeg kan tænke på to: "det tjener historien" og "at filmskaberen har fået øje på noget i den pågældende skuespiller, som matcher visionen".

    Mind you, dette er et rygte, der er ikke faktisk nogen der har signet Idris Elba til at spille Bond, men hvis det sker, er processen ganske sikkert præcis den samme som da man fandt de andre: man mener at Elba tjener visionen og/eller historien.

    Så kan man selvfølgelig sige "jamen, det ved vi jo ikke", nej, vi ved heller ikke om den næste Bond med Craig bliver god, især i lyset af at Craig har været meget åben om at han ikke længere er glad for rollen, men hey, hvis det er lort, så er det jo ikke værre end at der er et par nye film i biografen ugen efter, som man kan se i stedet og det gælder også en evt. Elba-udgave.

    Hvis det viser sig at skuespilleren ikke passer til rollen, så kan man jo altid trøste sig med, at Bond overlevede at ville være Star Wars, så overlever Bond ganske sikkert også et evt. hudfarveskift.

    At ændre så radikalt på historien, ja, på en kendt, etableret karakter og et ligeså kendt og etableret univers, tjener efter min mening ikke historien. Og der er heller ikke meget "vision" i at gøre Bond sort. Hvad skulle denne "vision" bestå i, udover at gøre til det en pointe i sig selv, at Bond er sort? Ja, så skulle sociale problemer som f.eks. racisme eller racefordomme pludselig blandes ind i en rendyrket action-serie. ..... Det er lige præcist her jeg siger, at så kan man jo bare lave sin egen agent-serie med en ny OG SORT agent i hovedrollen.

    Jeg taler naturligvis ud fra hvad JEG personligt ville kunne lide, og hvad JEG personligt synes ville være godt, set i forhold til hvad der kan fastholde min egen interesse for James Bond. Og jeg ser ingen fornuft i at gøre Indiana Jones gul, Axel Foley hvid, Sherlock Holmes til grønlænder ... eller James Bond sort. Det er muligt at en sort Bond vil tiltrække en endnu større del af det sorte filmpublikum, men jeg så hellere at de fik deres egen originale super-agent.

    Nå ... om nogle år begynder vi nok at høre forskellige røster i samfundet reklamere for en gul Bond, ja, at Bond skal være kineser. I mellemtiden har en eller anden nok "set lyset" og realiseret en fantastisk vision med en sort Indiana Jones. ;-)

    BN den nysgerrige17-08-18 23:01

  • ★★★★★★2

    Ja, det er godt nok radikalt at ændre karakten fra britisk til britisk. :)

    Hvad bliver det næste, at få en australsk skuespiller til at spille Bond?

    Zero Cool17-08-18 23:19

  • 1

    Ja, det er godt nok radikalt at ændre karakten fra britisk til britisk. :)

    Hvad bliver det næste, at få en australsk skuespiller til at spille Bond?

    Tøhø ... Nu er det som bekendt ikke bare nationaliteten vi taler om at ændre her, men racen og hudfarven. Og hvis dem dee som mig vil have en HVID James Bond, ikke kun fordi det er sådan han er skrevet men også fordi det er som sådan han er kendt og etableret, ja, så er det noget demagogisk og manipulerende sludder, hvis nogen alene for argumentets skyld vil gøre én til racist. I så fald er vi jo bare ude i en hysterisk og ekstrem form for politisk korrekthed, der via skræmmeteknik søger at påføre andre sine holdninger. 

    BN den nysgerrige18-08-18 08:16

  • ★★★★★★2

    Jeg henviser til mit tredje indlæg i tråden.

    Zero Cool18-08-18 08:55

  • 2

    Jeg henviser til mit tredje indlæg i tråden.

    Og jeg citerer egne ord sagt om populære hovedroller:

    Det er meget besynderligt, at man skal FRATAGE andre karakterer deres oprindelige race for at få plads til sorte karakterer. Hvorfor i alverden skaber man ikke bare sine egne sorte karakterer og lader være med at forlange, at i forvejen etablerede og kendte/populære hvide karakterer skal være sorte?

    BN den nysgerrige18-08-18 09:07

  • ★★★★2

    Det har jeg svaret dig på, BN. Er der måske patent på rollen James Bond? Der er sikkert også nogen der mener kun en hvid præsident duer. Du taler som om de sorte tilhører en anden verden og de bare skal finde på deres egne karakterer. Det betyder åbenbart så meget for dig. Men ved du hvad. Du kan bare lade være med at se en Bond film med en sort gut :)

    Babo18-08-18 10:02

  • ★★★★★★0

    Er der måske patent på rollen James Bond? 

    Det er der vel strengt taget og den ligger hos dem der har rettighederne til karakteren;) De kan så gøre som de lyster med denne. Det må de jo om. At man ikke nødvendigvis er enig med dem i alle valg gør ikke nødvendigvis en småracistisk, fordomsfuld eller værre. Så ingen grund til at udskamme folks meninger, blot fordi de gerne ser en karakter gengivet som de ser den for sig.

    T. Nielsen18-08-18 10:56

    Jeg tror BN er den eneste i tråden her, der eksplicit har skrevet ordet 'racistisk'. Ingen har beskyldt nogen for noget, så vidt jeg kan se. 

    Bliver det en sort ser jeg filmen. Bliver det atter en hvid ser jeg stadig filmen. For mig er kvaliteten altså det vigtigste og ikke flere Spectre, tak :)

    Babo18-08-18 11:12

    Når man skriver argumenter som at der også findes dem der foretrækker en hvid præsident, vil jeg mene det er en kraftigt antydning. Den slags får muligvis likes i bestemte kredse, hvor man elsker at udskamme folk. Personligt synes jeg det er et stupidt argument, som intet har med en fiktiv karakter at gøre (medmindre BN er racistisk og det er derfor du skriver det?)

    T. Nielsen18-08-18 11:23

    Jeg har vist aldrig været særlig god til at antyde, som du ved. Idiot!! ;)

    BN er nok selv sort. Ingen har alligevel set ham. 

    Babo18-08-18 11:45

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen