Anmeldelse: Last Flag Flying

I sidste ende er "Last Flag Flying" endnu et fremragende værk fra Richard Linklaters side.

Richard Linklater har efterhånden slået sit navn fast i filmindustrien, heriblandt med "Before"-trilogien, "School of Rock" og "Boyhood". Varemærket ved at tage det dagligdagsagtige, fremvise det som noget særligt og finde det humane via ukonventionel historiestruktur har ofte givet os rigtig gode film. Seneste film fra amerikanernes hånd, "Last Flag Flying", er Linklaters mest lineære film til dato, men stadig mere end et kig værd.

Vietnamveteranen Larry "Doc" Shepherd (Steve Carell) har inden for kort tid mistet sin kone til brystkræft og sin eneste søn, der omkom som soldat under amerikanernes invasion i Irak i 2003. Dette får ham til at opsøge sine gamle krigskammerater Sal (Bryan Cranston) og Richard Mueller (Laurence Fishburne) – selvom de ikke har haft kontakt i 30 år. Sammen tager de gamle venner hen for at tilse Doc's søns kiste, men da Doc beslutter sig for at lade sønnike begrave i sin hjemby, tager de kisten med sig på en bittersød rejse gennem USA.

"Last Flag Flying" er en klassisk road trip med enkelte stop på særlige lokationer, sporadiske møder med tilfældige bikarakterer, en god spandfuld humor og dramatiske øjeblikke. Ikke just originalt, men det betyder intet, når man er godt underholdt. Filmen gør næsten alt rigtigt, hvor det er umuligt ikke at blive opslugt af løjerne på lærredet. Balancen mellem komedie og drama er fremragende, hvilket skyldes et godt manuskript og fantastiske skuespillere.

At se Carell, Cranston og Fishburne spille sammen er et privilegium. Carell fortsætter med at overraske som dramatisk skuespiller, hvor han øjeblikkeligt fanger ens sympati med sin afdæmpede depression og fortvivlelse. Cranston er hysterisk morsom, og det er tydeligt, at han elsker hvert eneste sekund af sin tid i filmen. Fishburne har den perfekte balance mellem at være den fornuftige og alligevel deltage i diverse fjollerier. Samspillet mellem alle tre er fantastisk, hvilket gør, at man griner af filmens jokes og sidder med en klump i halsen i under de rørende sekvenser.

Filmen halter en smule tematisk. "Last Flag Flying" handler om de løgne, vi fortæller os selv, når sandheden er ubekvem. De løgne, regeringen opfinder for krigsførelse og dem, der betaler prisen for det. Selvom der stilles interessante spørgsmål, er svarene ikke fyldestgørende. Dels fordi svaret kommer lidt for pludseligt i karakterernes udvikling, dels fordi slutningens besked er tvetydig. Det føles, som om filmen selv er lige så fortvivlet over temaet, som Doc er i sin egen situation. Det ødelægger dog ikke filmen, da vejen til disse svar er en herlig oplevelse.

I sidste ende er "Last Flag Flying" endnu et fremragende værk fra  Richard Linklaters side. Det er ikke just en original film, men den dybe tallerken behøver heller ikke at blive genopfundet, så længe klaveret spiller. Morsom, rørende og tankevækkende. Dette sidste flag skal ses, inden det bliver foldet sammen og gemt væk fra biograferne.