Tre film dyster om at blive årets danske Oscar-kandidat

Det Danske Filminstitut har i dag udvalgt de tre film, der konkurrerer om at blive indstillet til en nominering i "Best Foreign Language Film"-kategorien.

Det bliver enten thrilleren "Den skyldige", Bille Augusts "Lykke-Per" eller årets helt store Robert-vinder, "Vinterbrødre", der skal bejle om en Oscar-nominering i forbindelse med næste års uddeling i Hollywood.

Se også: Moovy TV – interview med duoen bag den danske thriller "Den skyldige"

Den 20. september mødes den danske Oscar-komité, som består af repræsentanter fra filmbranchen og Det Danske Filminstitut, og beslutter, hvilken af de tre film, der skal med i Oscar-kapløbet.

Skal Bille vinde igen - 30 år efter?

Kort før jul offentliggøres så de ni udenlandske film, der stadig er med i Oscar-ræset, og 22. januar 2019 offentliggøres de fem film, som vitterligt bliver Oscar-nomineret. Vinderen udpeges naturligvis under selve showet 24. februar næste år.

"Vinterbrødre" solgte blot 10.000 billetter herhjemme, men den blev rost af kritikerne og belønnet med hele ni Robert-priser tidligere i år.

Gustav Möllers "Den skyldige", hvori Jakob Cedergren spiller en politibetjent på en alarmcentral, har solgt cirka 140.000 billetter og har allerede vundet en international filmpris under årets Sundance-filmfestival.

Bille Augusts "Lykke-Per" får biografpremiere 30. august og er baseret på Henrik Pontoppidans populære roman fra 1898. August har tidligere vundet en Oscar for "Pelle Erobreren" i 1989.

Kommentarer

Tre film dyster om at blive årets danske Oscar-kandidat

  • ★★★★★0

    Uden at have set de to andre så må “Den skyldige” være det oplagte bud, især når nu den allerede har vundet priser og roser i USA. 

    The Insider27-08-18 13:48

  • ★★★0

    Jeg håber på “Den skyldige”, men tror at “Lykke-Per” render med den. Sidstnævnte ser jeg som mere Oscar-baity, plus jeg har en idé om at udvalget bag beslutningen i DK er for konservativt til at vælge “Den skyldige”. Bille August er vel den mest prominente nulevende danske instruktør ud fra priser, plus “Lykke-Per” er en Nobelprisvindende klassiker - samt det er en eminent filmatisering, men det er så en anden side af sagen.

    Dolphinfriendly27-08-18 13:56

  • ★★★★0

    Glæder mig meget til at se Lykke Per og kan godt unde Bille at få et anmelder- og publikumhit.

    Har ikke nogen præference til Oscar, da jeg ikke har set nogle af filmene endnu.

    Bruce27-08-18 19:38

  • ★★★0

    Glæder mig meget til at se Lykke Per og kan godt unde Bille at få et anmelder- og publikumhit.

    Har ikke nogen præference til Oscar, da jeg ikke har set nogle af filmene endnu.

    Du kan godt glæde dig. ;)

    Dolphinfriendly27-08-18 19:45

  • ★★★★1

    nogen

    Det gør jeg :)

    Bruce28-08-18 02:03

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen