Henry Cavill måske færdig som Superman

Det forlyder, at den engelske skuespiller har lagt kappen på hylden.

Henry Cavill fik denne sommer en solid actionsucces på CV'et med "Mission: Impossible – Fallout", men ellers er den engelske stjerne nok mest kendt for sin rolle som Superman i de ofte udskældte DCEU-film fra Warner Bros. Nu kan det dog være slut med at se englænderen i rollen som den ikoniske superhelt.

Cavill skulle efter sigende have forhandlet med Warner om at forlænge sin kontrakt, så han kunne fortsætte i rollen og desuden gæsteoptræde i næste års "Shazam!", men parterne har ikke kunnet blive enige og er derfor gået hver til sit.

Hos Warner er man desuden lunkne på idéen om et nyt Superman-projekt, og insidere fortæller, at der godt kan gå en håndfuld år, inden manden af stål igen får sin egen film. I stedet arbejdes der på at bringe Supergirl til det store lærred i en ny spillefilm.

Den muskuløse englænder spillede første gang Clark Kent/Superman i "Man of Steel" fra 2013 og optrådte siden i "Batman v Superman: Dawn of Justice" og "Justice League". Derudover har man kunnet se Cavill i Guy Ritchies spionfilm "Spionen fra U.N.C.L.E.", der kom i 2015. Næste punkt på dagsordenen for skuespilleren er Netflix' stort anlagte filmatisering af fantasybogserien "The Witcher", hvori Cavill skal spille hovedpersonen Geralt of Rivia.

Døren på klem fra officiel side

Officielt vil Warner Bros. dog ikke lukke døren for Henry Cavill. Filmselskabet har således udsendt en kort udtalelse, hvori der udtrykkes respekt for skuespilleren, og hvor det samtidig fortælles, at man endnu ikke har taget nogen endegyldige beslutninger vedrørende kommende Superman-film.

Vedvarende rygter vil dog vide, at Cavills superheltemakker, Ben Affleck, der har spillet Batman i tre DC-film, ligeledes er på vej til at tage sin afsked med de kulørte fortællingers verden. Det kan derfor godt tyde på, at der – alt taget i betragtning – er markante ændringer på vej i DC's filmunivers.

Kommentarer

Henry Cavill måske færdig som Superman

  • ★★★★★0

    Han var faktisk solid i Mission Impossible. Det er første gang han har fungeret for mig, nogensinde. 

    Lars!13-09-18 13:38

  • ★★★★★0

    Der mangler lige et ? Efter overskriften det andet lyder jo som direkte facts. Henry Cavill har også haft det sjovt med alle rygterne hvis man ser hans Instagram profil.

    Elwood13-09-18 14:08

  • ★★★★★0

    Og jeg kan stadigvæk ikke hel tilpasse mig med jeg er ældre end ham :)

    Elwood13-09-18 14:10

  • ★★★★1

    Der mangler lige et ? Efter overskriften det andet lyder jo som direkte facts. Henry Cavill har også haft det sjovt med alle rygterne hvis man ser hans Instagram profil.

    Overskriften er ændret en smule.

    chandler7513-09-18 14:11

  • ★★★★★0

    Hvis både Affleck og Cavill smutter, så er der jo måske ligefrem grundlag for noget reboot af DCEU? Men nu går de måske en helt anden vej med flere standalone-film uanset. 

    Lars!13-09-18 14:16

  • ★★★★★★0

    Han var faktisk solid i Mission Impossible. Det er første gang han har fungeret for mig, nogensinde. 

    Jeg er faktisk helt enig med dig.

    T. Nielsen13-09-18 15:47

  • ★★★★0

    Jeg synes nu han var fin som Superman, som ved gud aldrig har været andet end one note. Ihvertfald på film. Cavil bragte lidt mørke og andre aspekter indover. Han er langt fra filmenes største problem.

    Batman karakteren er straks ‘værre’, altså mere komplekst og der falder Affleck bare totalt til jorden. Ud med ham. God i dragten (lagerscenen) men derudover....  

    Babo13-09-18 16:46

  • ★★★★★★0

    Cavil bragte lidt mørke og andre aspekter indover.

    Det var vist mere filmen end hans præstation der gjorde det. Jeg fandt og finder ham generelt røvsyg. Manden har jo karisme som en karklud (også som Superman).

    T. Nielsen13-09-18 16:48

  • ★★★★0

    Det var vist mere filmen end hans præstation der gjorde det. Jeg fandt og finder ham generelt røvsyg. Manden har jo karisme som en karklud (også som Superman).

    Han har en rå udstråling kombineret med fysikken, så en del af det skyldes ham. Synes jeg. Jeg synes ikke de andre Superman havde mere karisma. Såå. 

    Babo13-09-18 16:56

  • ★★★★★★0

    Jeg var nu ret glad for Christopher Reeves i den første Superman, hvor han brændte langt mere igennem. Men ja, det er jo forskelligt hvordan vi tager tingene ind.

    T. Nielsen13-09-18 16:57

  • ★★★★★0

    Christopher Reeve var fantastisk!

    Lars!14-09-18 11:22

  • ★★★★0

    Absolut fin, men virker også som en flødebolle sammenlignet med Cavills portræt. 

    Babo14-09-18 16:11

  • ★★★★★2

    Henry Cavill er i mine øjne intet mindre end en katastrofe som Superman og når ikke Christopher Reeve til sokkeholderne.

    Som nævnt tidligere har han da lige umiddelbart fysikken og ansigtet til at spille rollen. Men Superman/Clark Kent er andet og meget mere end at stille sig op i badass-positur og skule gustent ud i luften, og hver evig eneste gang Cavill bevæger sig væk fra dette - dvs over i noget mere følelsesmæssigt - skinner det virkelig igennem på den mest pinlige facon, hvor helt igennem tåkrummende ringe han er i sit skuespil og hvor mekanisk stiv og krampagtig han er i sin fremtoning. Jeg fornemmer, at Cavill nærmest føler det ubehageligt at skulle agere menneskeligt i sit skuespil og hver gang han forsøger sig med det mere emotionelle, er det ligesom om, at hele hans krop går i baglås.

    Man kan roligt sige, at hhv. "Man of Steel", "Dawn of Justice" og "Justice League" havde sine store fejl og mangler både på manuskript og instruktør-siden. Men når det så er sagt, bærer Henry Cavill som filmens ubestridte omdrejningspunkt - og i sin portrætering af Superman/Clark Kent - så sandelig også en stor del af ansvaret for filmenes middelmådige og sine steder direkte elendige præsentation af DC-universet på det store lærred.

    Hvis det bliver endegyldigt bekræftet, at Henry Cavill er fortid i DCEU, så vil jeg lade champagne-propperne springe med det samme og juble over, at der dermed stadig er håb forude for Superman-universet.   

    Min liste over dem der har gjort det bedst i rollen som Superman på live-action fronten:

    1. Christopher Reeve
    2. Brandon Routh
    3. Tom Welling ("Smallville")
    4. Tyler Hoechlin ("Supergirl" - Tv Series)
    5. Dean Cain ("Louis & Clark")
    6. Henry Cavill

    ---

    Så min klare opfattelse er, at Henry Cavill har været den suverænt dårligste i rollen og det siger en hel del, når selv en flødebolle som Dean Cain kan gøre det bedre. Men ret beset, selv om sidstnævnte ikke er nogen stor skuespiller, ja så lever han alligevel bedre op til at kunne matche Supermans DNA, hvilket både Zack Snyder og Henry Cavill totalt har misforstået.

    NightHawk14-09-18 17:55

  • ★★★★★0

    ---

    NightHawk14-09-18 18:16

  • ★★★★★★1

    Amen:)

    T. Nielsen14-09-18 18:24

  • ★★★★0

    Jeg tror I gør Reeve langt bedre, end han egentlig er. Jeg kan slet ikke se han skulle være LANGT bedre. Og slet ikke Routh. 

    Babo14-09-18 18:48

  • ★★★★★★0

    XXX

    T. Nielsen14-09-18 19:04

  • ★★★★★★1

    Jeg tror I gør Reeve langt bedre, end han egentlig er. Jeg kan slet ikke se han skulle være LANGT bedre. Og slet ikke Routh. 

    Hvad du tror må kan ingen måske tage fra dig. For mit vedkommende synes jeg dog at Reeves er så meget bedre. 

    T. Nielsen14-09-18 19:07

  • ★★★★★0

    Absolut fin, men virker også som en flødebolle sammenlignet med Cavills portræt. 

    Wow. Troll alert. 

    o_0 

    Lars!14-09-18 21:12

  • 0

    Skuespillerne er ikke problemet i de nye DC film. Det største problem for mig er manuskripterne og blandt andet at der ikke er den mindste form for rød tråd i filmene. Dernæst er der ting som kinematografien, på mere end en måde. Skuespillerne leverer indenfor de rammer der bliver sat af hele produktionen og ikke mindst instruktøren.

    Whispering Horse14-09-18 22:54

  • ★★★★★0

    Angående Cavill, så er udseendet helt på plads, men som skuespiller tilfører han ikke karakteren noget. Han spiller Clark Kent på samme måde, som han spiller Superman. Der er intet dinstinkt ved ham.

    Han hjælpes heller ikke af manus, skal det siges, og jeg ser heller ikke for mig, at Snyder er en særlig dedikeret person-instruktør. Snyder er mere optaget af at ramme sin visuelle stil og grandiose tone. Lois Lane var jo også tam, og det er ikke fordi Amy Adams mangler talent. Ingen kunne skære igennem i "Man of Steel" og "Batman v Superman", men alligevel har jeg ikke haft nogen særlig grund til at tro at Cavill havde noget at byde på. (Jeg har ikke udsat mig selv for Justice League.) 

    Sammenlign ham fx med Chris Evans som Captain America  For mig har disse to karakterer mange fællestræk. Men Evans har personlighed, som skærer gennem og defor gør Steve Rogers til en personlighed. En udiskriminerende høflig og lidt akavet konservativ idealist. Det er så meget mere vellykket at se på, både fordi rollen skrives bedre, men så sandelig også fordi de trækker på den ydmyghed og hjertelighed, som Evans selv har. Hvor er Cavill at finde i Superman-karakteren? It's an empty shell. 

    Lars!14-09-18 22:57

  • ★★★★★0

    Skuespillerne er ikke problemet i de nye DC film. Det største problem for mig er manuskripterne og blandt andet at der ikke er den mindste form for rød tråd i filmene. Dernæst er der ting som kinematografien, på mere end en måde. Skuespillerne leverer indenfor de rammer der bliver sat af hele produktionen og ikke mindst instruktøren.

    Sandt nok. Filmene spilder jo flere talenter. Amy Adams. Kevin Costner. Diane Lane. Folk som i hvert fald har bevist tidligere, at de kan levere gode præstationer. 

    Lars!14-09-18 23:04

  • ★★★★★★0

    Ingen tvivl om at skuespillernes talent  aldrig blomstrer i disse film. Så selv en bedre og mere karismatisk skuespiller end Cavill som Superman havde ikke ændrer på ret meget. Og jeg er meget enig med Riqon i at Cavill bestemt ligner en Superman. Han er det bare ikke og de andre film jeg har set ham i, de har beskæftiget mig i at han generelt er hamrende kedelig. I den nye M:I falder han dog ej igennem og gør det hæderligt. 

    T. Nielsen14-09-18 23:56

  • ★★★★0

    Evans er bedre skuespiller end Cavill, det kan sgu alle blive enige om. Kombineret med bedre manuskripter (CA-film) ja så er det no brainer at vælge. 

    Superman er one note. Det har han været på film. Han har været hamrende kedelig karakter i alle film. Og Cavills stivbenet optræden passer vel fint ind. 

    Babo14-09-18 23:59

  • ★★★★★★0

    Superman er one note. Det har han været på film. Han har været hamrende kedelig karakter i alle film. Og Cavills stivbenet optræden passer vel fint ind. 

    Hvad mener du egentlig præcis med dette (one note)?

    Derudover synes jeg ikke han har været hamrende kedelig i alle film. Blot fordi han ikke er kompleks som Batman, behøver det da ikke være kedeligt. Jeg fandt ham både morsom, charmerende, rørende og underholdende i Richard Donner's første Superman film. 

    Men jeg tænker også at så er det da så meget vigtigere at caste en skuespiller der alene via sin karisma kan stråle igennem. 

    T. Nielsen15-09-18 00:08

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen