Henry Cavill måske færdig som Superman

Det forlyder, at den engelske skuespiller har lagt kappen på hylden.

Henry Cavill fik denne sommer en solid actionsucces på CV'et med "Mission: Impossible – Fallout", men ellers er den engelske stjerne nok mest kendt for sin rolle som Superman i de ofte udskældte DCEU-film fra Warner Bros. Nu kan det dog være slut med at se englænderen i rollen som den ikoniske superhelt.

Cavill skulle efter sigende have forhandlet med Warner om at forlænge sin kontrakt, så han kunne fortsætte i rollen og desuden gæsteoptræde i næste års "Shazam!", men parterne har ikke kunnet blive enige og er derfor gået hver til sit.

Hos Warner er man desuden lunkne på idéen om et nyt Superman-projekt, og insidere fortæller, at der godt kan gå en håndfuld år, inden manden af stål igen får sin egen film. I stedet arbejdes der på at bringe Supergirl til det store lærred i en ny spillefilm.

Den muskuløse englænder spillede første gang Clark Kent/Superman i "Man of Steel" fra 2013 og optrådte siden i "Batman v Superman: Dawn of Justice" og "Justice League". Derudover har man kunnet se Cavill i Guy Ritchies spionfilm "Spionen fra U.N.C.L.E.", der kom i 2015. Næste punkt på dagsordenen for skuespilleren er Netflix' stort anlagte filmatisering af fantasybogserien "The Witcher", hvori Cavill skal spille hovedpersonen Geralt of Rivia.

Døren på klem fra officiel side

Officielt vil Warner Bros. dog ikke lukke døren for Henry Cavill. Filmselskabet har således udsendt en kort udtalelse, hvori der udtrykkes respekt for skuespilleren, og hvor det samtidig fortælles, at man endnu ikke har taget nogen endegyldige beslutninger vedrørende kommende Superman-film.

Vedvarende rygter vil dog vide, at Cavills superheltemakker, Ben Affleck, der har spillet Batman i tre DC-film, ligeledes er på vej til at tage sin afsked med de kulørte fortællingers verden. Det kan derfor godt tyde på, at der – alt taget i betragtning – er markante ændringer på vej i DC's filmunivers.

Kommentarer

Henry Cavill måske færdig som Superman

  • ★★★★★2

    Jeg tror I gør Reeve langt bedre, end han egentlig er. Jeg kan slet ikke se han skulle være LANGT bedre. Og slet ikke Routh. 

    Jeg har set de tre gamle Superman-film med Christopher Reeve et hav af gange (og film nr 4 et par gange) og efter min klare overbevisning, ja så er Reeve faktisk af flere årsager ikke bare lidt men langt bedre end Henry Cavill. For det første har Reeve, godt assisteret af Richard Donner og co, en klar forståelse for hvem Superman er som helte-type, samt hvilke værdier karakteren repræsenterer.

    For det andet er han i stand til (og det modbeviser også din påstand om at karakteren er one-note) at gøre karakteren nuanceret. Både i sit skifte mellem den cool Superman og den nørdede og kiksede Clark Kent - hvori der ligger en tydelig forskel i måden at agere og tale på - men, og hvad der er mere imponerende, også at være i stand til at lave en nuanceret forskel i følelser og ageren, når han udelukkende portrættere Superman. Hvad der er vigtigt at holde fast i her er, at på trods af at karakteren gør selviske ting eller ligefrem foretager ondsindede handlinger, ja så går disse aldrig på kompromis med de værdier som Superman står for og det kan man se, at Christopher Reeve hele tiden er bevidst om i sin måde at spille på.

    Der ud over er der også en ret interessant detalje angående det med, at det ikke er skuespillernes skyld, at DCEU filmene fungerer så dårligt, som de gør. Det er jeg kun delvist enig i for både Russell Crowe, Kevin Costner, Diane Lane og Jeremy Irons leverer i mine øjne gode præstationer på trods af middelmådig manuskript og instruktion. Og hvad Henry Cavill angår er jeg slet ikke enig, for som Thomas også helt rigtigt påpeger, ja så har Henry Cavill, ligegyldigt hvad han har medvirket i, (har dog ikke set “MI - Fallout“) været ret så elendig og spillet på fuldstændig samme ukarismatiske og tandløse facon.

    Hvad der i samme åndedrag er er værd at bemærke er, at Christopher Reeve faktisk gjorde en rigtig god indsats i “Superman IV - A Quest For Peace” på trods af, at filmen i store træk var dårligt skrevet og instrueret. Det afholdt dog ikke Reeve fra nok engang at levere en passioneret og engageret præstation, hvilket i allerhøjeste grad siger noget om kvalitetsforskellen på Reeve og Cavill, samt det at man ikke bare udelukkende kan tørre en skidt præstation af udelukkende på instruktøren.

    Mht. Brandon Routh er det klart, at han ikke selv fik lov til at sætte sit eget præg på karakteren, fordi Bryan Singer bevidst havde dikteret, at Rouths præstation skulle være en imitation af Christopher Reeve. Men på trods af dette, er der i mine øjne ingenlunde tale om en dårlig eller svag præstation. Tværtimod synes jeg, at  Brandon Routh på en ganske solid facon formåede at løfte arven efter Reeve og gjorde både ham og de gamle film stor ære med sin præstation.  

    Angående Cavill, så er udseendet helt på plads, men som skuespiller tilfører han ikke karakteren noget. Han spiller Clark Kent på samme måde, som han spiller Superman. Der er intet dinstinkt ved ham.

    Han hjælpes heller ikke af manus, skal det siges, og jeg ser heller ikke for mig, at Snyder er en særlig dedikeret person-instruktør. Snyder er mere optaget af at ramme sin visuelle stil og grandiose tone. Lois Lane var jo også tam, og det er ikke fordi Amy Adams mangler talent. Ingen kunne skære igennem i "Man of Steel" og "Batman v Superman", men alligevel har jeg ikke haft nogen særlig grund til at tro at Cavill havde noget at byde på. (Jeg har ikke udsat mig selv for Justice League.) 

    Sammenlign ham fx med Chris Evans som Captain America  For mig har disse to karakterer mange fællestræk. Men Evans har personlighed, som skærer gennem og defor gør Steve Rogers til en personlighed. En udiskriminerende høflig og lidt akavet konservativ idealist. Det er så meget mere vellykket at se på, både fordi rollen skrives bedre, men så sandelig også fordi de trækker på den ydmyghed og hjertelighed, som Evans selv har. Hvor er Cavill at finde i Superman-karakteren? It's an empty shell. 

    Med undtagelse af at jeg synes at især Russel Crowe og Jeremy Irons, på trods af svagt skrevne karakterer, alligevel formåede at skinne igennem i de to nævnte film, så er jeg fuldstændig enig i dit indlæg.

    Superman er one note. Det har han været på film. Han har været hamrende kedelig karakter i alle film. Og Cavills stivbenet optræden passer vel fint ind. 

    Det her one-note argument må jeg indrømme, at jeg ikke kan nikke genkendende til og både i Reeves film og bl.a. i serien “Smallville”, ser man flere sider af karakteren, hvilket man i øvrigt også gør i tegneserierne. Superman er på ingen måde generelt one-note, men er blevet det under Zack Snyders vinger, hvilket selvsagt ikke er fair at lægge alle de øvrige versioner af karakteren til last for. :)

    NightHawk15-09-18 02:38

  • ★★★★★0

    Sandt nok. Filmene spilder jo flere talenter. Amy Adams. Kevin Costner. Diane Lane. Folk som i hvert fald har bevist tidligere, at de kan levere gode præstationer. 

    Lige præcis Costner synes jeg leverer varen, og her klart højdepunktet i DCEU indtil videre.

    David Lund15-09-18 07:50

  • ★★★★★0

    Lige præcis Costner synes jeg leverer varen, og her klart højdepunktet i DCEU indtil videre.

    Han er virkelig godt casted og som de andre virkelig dårlig udnyttet. Det værste er at Snyder tilsyneladende prøver at skabe noget dramatisk i de scener, men igen bliver det noget underlig, poleret, malerisk fremmedgørende sniksnak i slow-motion. Snyder burde sendes ind og se et godt gammelt teaterstykke, bare så han kunne få at se, hvordan almindelig drama kan fungere og være effektivt. 

    Lars!15-09-18 08:30

  • ★★★★★2

    Der er ellers nok dybde i karakteren Superman til at den kan fungere og være interessant. Han er et særegent rumvæsen, menneske og alligevel ikke, med dertilhørende ensomhed og "orphan issues" og identitetsproblemer og helt ufattelig magt i tillæg. Det mindst interessante ved ham er egentlig romancen med Lois Lane, som for Snyder så blev det primære. Og som sagt, hvis man kan bygge en stærk karakter over den glatte Captain America, så kan det samme helt klart gøres med Superman. 

    Lars!15-09-18 08:38

  • ★★★★★★0

    Der er ellers nok dybde i karakteren Superman til at den kan fungere og være interessant. Han er et særegent rumvæsen, menneske og alligevel ikke, med dertilhørende ensomhed og "orphan issues" og identitetsproblemer og helt ufattelig magt i tillæg. Det mindst interessante ved ham er egentlig romancen med Lois Lane, som for Snyder så blev det primære. Og som sagt, hvis man kan bygge en stærk karakter over den glatte Captain America, så kan det samme helt klart gøres med Superman. 

    Ja og der også hele personlighedsaspektet og splittelsen omkring hvem Superman ønsker at være, som når han i skikkelse af Reeves nærmest er misundelig på sig selv i forhold til Lane. 

    T. Nielsen15-09-18 08:51

  • ★★★★0

    Nighthawk: du ser noget i Reeve, jeg ikke gør. Og fair nok. For mig er og bliver det lidt en flødebolle, svigermors drøm type, som er fint nok, det er ikke dårligt, men lidt kedeligt. Ikke at Cavill har flere strenge at spille på, men selve karakteren og de grænseoverskridende udfordringer han står overfor, er for mig mere interessant end hvad vi har set tidligere. Og så synes jeg Snyders stil giver den det guddommelige islæt, som jeg nyder :)

    Mht skuespillet og manuskriptet, så er der vel mange eksempler på middelmådige skuespillere er blomstret med et godt manus. Det er ikke fordi Adam Sandler var god, førend han kom under kærlig behandling. 

    Babo15-09-18 09:22

  • ★★★★★0

    Han er virkelig godt casted og som de andre virkelig dårlig udnyttet. Det værste er at Snyder tilsyneladende prøver at skabe noget dramatisk i de scener, men igen bliver det noget underlig, poleret, malerisk fremmedgørende sniksnak i slow-motion. Snyder burde sendes ind og se et godt gammelt teaterstykke, bare så han kunne få at se, hvordan almindelig drama kan fungere og være effektivt. 

    Han gjorde faktisk, at jeg bagefter ønskede mig en Superman-film der kun handlede om hans barndom med Costner i rollen som hans adoptivfar. Det gør jeg egentlig stadig =)

    David Lund15-09-18 10:47

  • ★★★★★0

    Han gjorde faktisk, at jeg bagefter ønskede mig en Superman-film der kun handlede om hans barndom med Costner i rollen som hans adoptivfar. Det gør jeg egentlig stadig =)

    Aww ja. 

    Lars!15-09-18 15:10

  • ★★★★★0

    Der er ellers nok dybde i karakteren Superman til at den kan fungere og være interessant. Han er et særegent rumvæsen, menneske og alligevel ikke, med dertilhørende ensomhed og "orphan issues" og identitetsproblemer og helt ufattelig magt i tillæg. Det mindst interessante ved ham er egentlig romancen med Lois Lane, som for Snyder så blev det primære. Og som sagt, hvis man kan bygge en stærk karakter over den glatte Captain America, så kan det samme helt klart gøres med Superman. 

    Helt enig! 

    NightHawk15-09-18 15:30

  • ★★★0

    Så vidt jeg husker da den første teaser trailer kom til Man of Steel var manges bud, at vi kom til at følge Clark Kents rejse til at finde/forstå sig selv, og til sidst blive til Superman. Det synes jeg stadig er en skam vi ikke fik, da det helt sikkert ville have givet meget mere dybde i Cavills version. 

    MOVIE100015-09-18 15:40

  • ★★★★★0

    Så vidt jeg husker da den første teaser trailer kom til Man of Steel var manges bud, at vi kom til at følge Clark Kents rejse til at finde/forstå sig selv, og til sidst blive til Superman. Det synes jeg stadig er en skam vi ikke fik, da det helt sikkert ville have givet meget mere dybde i Cavills version. 

    Traileren er nemlig fed og stimulerede virkelig fantasien. Efter 20 år uden Superman (bortset fra Singers underlige remake) var de fleste da også klar til at tage imod et seriøst take på figuren. Men Snyders film føles jo netop også som lange trailers. 

    Lars!15-09-18 15:45

  • ★★★★★0

    Nighthawk: du ser noget i Reeve, jeg ikke gør. Og fair nok. For mig er og bliver det lidt en flødebolle, svigermors drøm type, som er fint nok, det er ikke dårligt, men lidt kedeligt. Ikke at Cavill har flere strenge at spille på, men selve karakteren og de grænseoverskridende udfordringer han står overfor, er for mig mere interessant end hvad vi har set tidligere. Og så synes jeg Snyders stil giver den det guddommelige islæt, som jeg nyder :)

    Mht skuespillet og manuskriptet, så er der vel mange eksempler på middelmådige skuespillere er blomstret med et godt manus. Det er ikke fordi Adam Sandler var god, førend han kom under kærlig behandling. 

    Jeg ser det i Christopher Reeve jeg gør udelukkende fordi, at både ham og Richard Donner havde en klar forståelse af og respekt for kildematerialet, og samtidig var i stand til at omsætte det på det store lærred så man ikke var i tvivl om Supermans DNA - dvs hans baggrund, samt de værdier han blev opflasket med og som senere gjorde ham til en person, som havde en klar vision for, hvad han kæmpede for og at hans mission om at redde menneskeliv var alfa og omega for hans tilstedeværelse på jorden.

    Alt dette skider Zack Snyder og Henry Cavill i fællesskab højt og flot på og i stedet har vi i deres udgave at gøre med en superhelt, som egentlig ikke gider at være superhelt og som heller ikke har det som førsteprioritet at redde menneskeliv, hvilket man godt forstår eftersom, at han i sine unge år bliver rådet af sin stedfar til at ignorere en bus fuld af børn, der er ved at drukne. Og til sidst er han åbenlyst fuldstændig ligeglad med at smadre det meste af Metropolis og være medskyldig i adskillige mord, for lige afslutningsvis at runde af med et direkte overlagt mord.

    Fair nok at man som instruktør har sin egen vision og stil, men når man bevæger sig så langt væk fra kildematerialet som det er tilfældet her, hvilket dermed gør Superman som karakter meget svær, ja tæt på umulig at genkende i hans ageren og tanker, ja så er det et kæmpe no go for mit vedkommende. 

    En af de væsentligste grunde tror jeg (og du må endelig rette mig, hvis jeg har opfattet dette forkert) til at vi ser så forskelligt på både Zack Snyders Superman film og for den sags skyld også Christopher Nolans Batman film (primært "The Dark Knight" og "The Dark Knight Rises") og gunden til at du uden problemer kan acceptere, at begge udgaver af de to karakterer ligger meget langt væk fra kildematerialet er fordi, at du ikke har samme forhold til hverken Superman eller Batman, som os der har læst tegneserierne og har gjort det i rigtig mange år efterhånden. Og det er selvfølgelig helt i orden, at du har det synspunkt, men det betyder så samtidig også, at vi forståeligt nok ligger langt fra hinanden i måden vi oplever disse nye versioner på. 

    Man kan selvfølgelig også tage Tim Burton med her for hans vision og stil er også helt hans egen. Men på trods af den typiske Burtonske stil så oplever jeg det klart som, at han kommer væsentlig tættere på at ramme Batmans DNA og forståelse for hvem karakteren er i forhold til kildematerialet og derfor kan jeg godt acceptere hans måde at portrættere Batman på. :) 

    NightHawk15-09-18 17:42

  • ★★★★★★1

    Alt dette skider Zack Snyder og Henry Cavill i fællesskab højt og flot på

    Fair nok at man som instruktør har sin egen vision og stil, men når man bevæger sig så langt væk fra kildematerialet som det er tilfældet her 

    Forkert, de følger bare noget andet kildemateriale end Donners udgave, specifikt Earth One, som Man of Steel stort set har hentet historie, Supermans tvivl på sin plads i verden, hans følelse af at være alene og frygt for at træde ud i lyset fra. Der er naturligvis hentet inspiration fra andre historier også, som den klassiske The Man of Steel af Byrne og Secret Origin, men det er i småtingsafdelingen.

    Kort sagt, man kan klandre Snyder for en masse ting, men ikke at han ikke er tro mod kildematerialet. Han har bare benyttet sig af noget andet kildemateriale end publikum forventede og i den kontekst fungerer både film og Cavill.

    Also, Burton har ingen forståelse for Batman overhovedet. Han har endda udtalt at han aldrig har læst tegneserier.

    En af de ting der driver Batman i langt de fleste historier er, at han aldrig fik mulighed for at konfrontere sine forældres morder og at han på selv en dårlig dag, kan klare 10 eller 20 Joe Chills på én gang, men han er aldrig effektiv eller god nok til at kunne redde sine forældre.

    Samtidig springer Burton over hvor gærdet er lavest, ligesom alle andre der har lavet live-action Batman-film, nemlig at lade Batman slå ihjel, selvom det er imod hans inderst væsen. Han bruger endda skydevåben, hvilket Batman også hader.

    Det eneste Burton på sin vis gør rigtigt i sin fortolkning af Batman, er de to personligheder som er Wayne og Batman, men det er ikke fordi Burton forstår Batman, det er fordi det er hele Burtons shtick, måske hans eneste, at beskæftige sig med dem der er udstødt og som måske ikke helt har muligheden for at vise deres sande væsen.

    Zero Cool15-09-18 18:03

  • ★★★★★1

    Jamen du har skam helt ret Bruno mht kildematerialet men det ændrer ikke på at Henry Cavill stadig spiller ad helvedes til. Men jeg skal gerne forklare min harme mere præcist senere angående Zack Snyders take på Superman og hvad jeg ligeså mente mere præcist angående Tim Burton og hans version som i øvrigt ikke var en sammenligning med Batman-tegneserierne men med Christopher Nolans version. :)

    NightHawk15-09-18 18:35

  • ★★★★0

    Nighthawk: 

    Jeg er med på, at Snyders version af Superman er.... Snyders version. Men da jeg altid har følt Superman var en kedelig, svigermorsdrøm-agtig type på film, var det en befrielse at se andet take. Dermed ikke sagt jeg synes alting fungerede optimalt. Men som udgangspunkt er jeg ligeglad med kildematerialet. Lidt som Kubrick var. Det sagt, så synes jeg egentlig den forlængede version af BvS viser at Superman tænker på menneskeliv, men det er bare ikke en sort-hvid verden Snyder tegner ifht tidligere. Han har det svært med at finde fodfæste, føler sig uønsket på trods af gode gerninger. Derudover må der nødvendigvis være konsekvenser, ellers er det for mig ikke særlig spændende. 

    Mht Batman, så er jeg faktisk selv vokset op med karakteren som den eneste superhelte karakter og jeg har sågar læst de hæfter, der ihvertfald regnes for ‘tha shit’. 

    Mht Burtons Batman, så kan jeg faktisk ikke genkende flere ting fra de gode hæfter. Det bliver for mig for balloncirkus-agtigt, for lidt fokus på Batman og ikke mindst fejltagelsen med at gøre jokeren til forældrenes morder og så oveni skåne drengen for sake of it? Hvorfor? Fatal brøler i min verden. Her har man forstået langt bedre tingene i Begins og portrættet af jokeren i TDK. Og så var Nicholson en gammel nisse. Og inden du siger, Batman dræber i Nolans trilogi, så gør han det altså også i Burtons. 

    Babo15-09-18 18:42

  • ★★★★★★0

    Det er helt ok, jeg har ikke den store interesse i at blande mig i jeres diskussion, det var primært det med kildematerialet, jeg ville kommentere på.

    Zero Cool15-09-18 18:41

  • ★★★★0

    Nu jeg tænker mig om, så mener jeg faktisk Snyder har ry for at holde sig tæt til kildematerialet. Jeg har læst både 300 og Watchmen og de er næsten 1:1 filmatisering. 

    Babo15-09-18 18:51

  • ★★★★★0

    Forkert, de følger bare noget andet kildemateriale end Donners udgave, specifikt Earth One, som Man of Steel stort set har hentet historie, Supermans tvivl på sin plads i verden, hans følelse af at være alene og frygt for at træde ud i lyset fra. Der er naturligvis hentet inspiration fra andre historier også, som den klassiske The Man of Steel af Byrne og Secret Origin, men det er i småtingsafdelingen.

    Kort sagt, man kan klandre Snyder for en masse ting, men ikke at han ikke er tro mod kildematerialet. Han har bare benyttet sig af noget andet kildemateriale end publikum forventede og i den kontekst fungerer både film og Cavill.

    Selv om jeg ikke har læst “Earth One”, er jeg godt klar over, at Zack Snyder og Richard Donner selvfølgelig tager udgangspunkt i deres historie på vidt forskellig vis og at kildematerialet er forskelligt. Men når jeg snakker om at være tro mod kildematerialet, og her burde jeg have været mere klar i spyttet, ja så snakker jeg om de værdier som Superman står for på samme måde, som når du argumenter imod hhv. Tim Burton og Christopher Nolans mangel på forståelse for at udtrykke de værdier og måde at agere og tænke på, som Batman normalvis har og gør. I min argumentation forholder jeg mig også kun til disse værdier og ikke til et specifikt stykke kildemateriale, så beklager at jeg var noget mudret her. Så kan man jo sige, at da det er vidt forskelligt kildemateriale, ja så er det også logisk, at Superman/agerer forskelligt. Men jeg vil dog stadig mene, at det går helt galt for Zack Snyder, når han forvandler Superman til en massemorder, der i store perioder opfører sig som om, at jorden rager ham en papand.

    Og dette fortsætter jo i “Dawn of Justice”, hvor Superman tilsyneladende ikke har lært noget som helst på den front, da han atter udfører en kamp mod Doomsday midt inde i byen. At Snyder har været tro mod sit kildemateriale på de punkter du nævner, vil jeg slet ikke betvivle, men det ændrer nu stadigvæk ikke noget på de grundlæggende værdier som Superman burde stå for, er meget svære at få øje på i Snyders regi også efter, at Superman havde besluttet sig for at være klodens beskytter. Og Henry Cavills stive og uengagerede skuespil hjælper bestemt heller ikke på sagen. I så fald at Snyder og Cavill vil understrege, at Superman bliver klogere gennem filmen og videre i de to efterfølger, lykkedes det i hvert fald i min optik dem usandsynlig dårligt at sælge varen.

    Som sagt jeg vil ikke argumentere imod, at han har været tro mod sit kildemateriale i “Man of Steel”. Men hvis man kigger på hhv. “Dawn of Justice” og “Justice League”, hvor Zack Snyder hiver både “The Dark Knight Returns”, “Death of Superman”, “Funeral For a Friend” og “Return of Superman” ind over, vil jeg ikke ligefrem påstå (med undtagelse af “The Dark Knight Returns” segmentet), at han samlet set har været særlig tro mod sit kildemateriale og det vi får serveret her har været en besynderligt omgang miskmask, hvor der er blevet klippet en hæl og hugget en tå der gør, at han i mine øjne ikke fremstår som en instruktør, der har særlig stor respekt for sit kildemateriale, hvad de nævnte titler angår.

    Also, Burton har ingen forståelse for Batman overhovedet. Han har endda udtalt at han aldrig har læst tegneserier.

    En af de ting der driver Batman i langt de fleste historier er, at han aldrig fik mulighed for at konfrontere sine forældres morder og at han på selv en dårlig dag, kan klare 10 eller 20 Joe Chills på én gang, men han er aldrig effektiv eller god nok til at kunne redde sine forældre.

    Samtidig springer Burton over hvor gærdet er lavest, ligesom alle andre der har lavet live-action Batman-film, nemlig at lade Batman slå ihjel, selvom det er imod hans inderst væsen. Han bruger endda skydevåben, hvilket Batman også hader.

    Det eneste Burton på sin vis gør rigtigt i sin fortolkning af Batman, er de to personligheder som er Wayne og Batman, men det er ikke fordi Burton forstår Batman, det er fordi det er hele Burtons shtick, måske hans eneste, at beskæftige sig med dem der er udstødt og som måske ikke helt har muligheden for at vise deres sande væsen.

    Hvad Tim Burton angår, har jeg aldrig påstået, at han har lavet en perfekt adaption af Batman universet eller af karakteren, men siger blot at han er kommet tættere på (igen som jeg vurdere det) end Christopher Nolan, hvilket også var den kontekst de to afsnit i forrige indlæg skulle læses i.

    Tim Burton tager da så afgjort sine friheder både fortællemæssigt og visuelt, men der hvor jeg synes han rammer plet, er i sin beskrivelse af Batman som detektiv, både hvad angår opklaringen af Jokerens plan for Gotham og i forsøget på at knække koden til hans gift, samt hvilken rolle og sammenhæng Jokerens forhistorie spiller i forhold til Bruce Waynes liv og vel i princippet skabelsen af hans alter ego. Og igen i “Batman Returns” hvor man følger hans opklaringsarbejde af The Penguins plan og samarbejde med Max Schrek. Man kunne selvfølgelig godt have gjort endnu mere ud af dette aspekt, men jeg får dog trods alt alligevel så stor en fornemmelse af at være i et Batman univers under Burtons vinger, end jeg gjorde i Nolans version med undtagelse af “Batman Begins”.

    Men for at vende tilbage til Superman - ved at bruge Batman eksemplet om ikke at slå ihjel - kunne man så ikke argumentere for det samme her nemlig, at han ikke slår ihjel, fordi det simpelthen bare ikke ligger i karakterens DNA og opdragelse. Og er Zack Snyder dermed ikke galt afmarcheret, når han så vælger at lade Superman gøre dette alligevel?

    Men det er faktisk interessant det med Batman og det med at han ikke slår ihjel, for det har jeg altid været helt enig med dig i selvfølgelig er en fejl, når det har været omsat til film. Men jeg har så for nylig læst mig frem til, at Bob Kane og Bill Finger i nogle af de ældre Detective Comics rent faktisk har skrevet historier, hvor Batman har slået forbrydere ihjel og endda på nogle ret grusomme måder. Og det har Batman såmænd også gjort senere hen. (De eksempler hvor andre end Bruce Wayne har påtaget sig rollen som Batman tæller naturligvis ikke.)

    Det betyder vel så, at hverken Tim Burton eller Christopher Nolan egentlig har gjort noget galt her, når de lader Batman dræbe i deres film. Fordi hvis karakteren har gjort det i tegneserierne, så har de vel et eller andet sted blot forholdt sig til kildematerialet, også selv om det ligger før det mere etablerede regelsæt om ikke at slå ihjel, hvilket jo så igen alligevel overtrædes af Frank Miller senere hen.

    screenrant.com/times-batman-has-killed-people/

    Det er jo sådan set rigtigt nok, at det nok mere er fordi at skildringen af outsideren i forvejen passer ind i Tim Burtons måde at tænke og fortælle historier på end, at han har en dybere forståelse. Men igen skal det ses sat overfor Nolans version og her synes jeg bare, selv om det højst sanseligt mere er en tilfældighed, at Burtons skildring af Bruce Wayne/Batman kommer tættere på, hvad jeg forbinder Batman med. :)

    NightHawk16-09-18 01:36

  • ★★★★★0

    @Babo -

    Jeg svarer dig lige i morgen på et tidspunkt, da jeg ikke orker mere skriv lige nu. :)

    NightHawk16-09-18 01:48

  • ★★★★★★1

    Men for at vende tilbage til Superman - ved at bruge Batman eksemplet om ikke at slå ihjel - kunne man så ikke argumentere for det samme her nemlig, at han ikke slår ihjel, fordi det simpelthen bare ikke ligger i karakterens DNA og opdragelse. Og er Zack Snyder dermed ikke galt afmarcheret, når han så vælger at lade Superman gøre dette alligevel?

    Men det er faktisk interessant det med Batman og det med at han ikke slår ihjel, for det har jeg altid været helt enig med dig i selvfølgelig er en fejl, når det har været omsat til film. Men jeg har så for nylig læst mig frem til, at Bob Kane og Bill Finger i nogle af de ældre Detective Comics rent faktisk har skrevet historier, hvor Batman har slået forbrydere ihjel og endda på nogle ret grusomme måder. Og det har Batman såmænd også gjort senere hen. (De eksempler hvor andre end Bruce Wayne har påtaget sig rollen som Batman tæller naturligvis ikke.)

    Jeg kommenterede ret specifikt på Man of Steel, men for lige at tage resten af indlægget først, så kan jeg godt følge dig på den måde, at du forventede at se en klassisk Superman, men fik en anden, baseret på noget andet kildematerialet, hvilket nok er stort set samme problematik for det meste af resten af verden.

    Man kan så diskutere om det var et godt valg at vælge en anden historie at basere Man of Steel på, samt om de efterfølgende film var gode eller dårlige - kort vil jeg sige, at jeg godt kan lide BvS. Jep, man er ikke så tro mod kildematerialet der, fordi man har sat en anden tone fra starten og hvis man skal ændre retning undervejs, så ender man med at få en film som Justice League (som jeg genså forleden), hvor tonen overhovedet ikke matcher resten af filmene. Der havde jeg foretrukket at man trods alt havde fulgt den tone som Snyder, Goyer og Nolan satte i Man of Steel.

    Selv synes jeg at det var et ret interessant take på Superman, ikke mindst fordi vi jo mere eller mindre har set samme udgave i film og på TV siden 1978, da alle jo har ladet sig inspirere af Donners version.

    Men nej, Snyder, Goyer og Nolan er på sin vis ikke galt afmarcheret mht. det at slå ihjel, da det igen ligger er ret tæt på kildematerialet, Earth One. Her slår Superman godt nok ikke direkte ihjel, men ligesom i Batman Begins, vælger han at lade være med at redde sin modstander. Og meningen med kampen i byen i Man of Steel og den efterfølgende ødelæggelse, er jo at vise, ligesom i Earth One, en uerfaren Superman, som stadig ikke har følelse med sine kræfter.

    Og ja, jeg ved godt at Batman oprindeligt slog ihjel og gik med skydevåben, men det var så en kursændring som de to skabere af serien valgte at ændre ret hurtigt. Superman var  jo heller ikke en keeper of the status quo til at starte med, men havde en mere aktiv og voldelig rolle, så den DNA du omtaler, er noget der for begge figures vedkommende, er kommet til senere hen, i takt med at man har udviklet dem.

    Ligesom der findes nyere Batman-historier hvor han slår ihjel, er der jo rask væk også nyere Superman-historier, hvor han gør det samme, så vi taler jo på sin vis om det samme, at figurerne overall opfører sig på en bestemt måde, hvilket ikke stemmer overens med deres filmudgaver.

    Dog er forskellen for mig, at Man of Steel har hentet måske over 80% af sin historie fra én specifik fortælling og det er MEGET tydeligt, når man læser Earth One, at det er den specifikke tone man forsøger at følge og som Snyder, Goyer og Nolan forsøgte at sætte for det efterfølgende DC-filmunivers.

    Batman-filmudgaverne er derimod anderledes, fordi selvom der er scener som er taget direkte ud af tegneserierne i nogle tilfælde, er der ingen af dem som meget specifikt lægger sig opad en bestemt fortælling og for mig betyder det, at man i højere grad burde have lavet noget i retning af Donners Superman, hvor man tager x-antal års tegneserier og forsøger at koge dem ned til essensen af Batman, i en ny fortælling. Det er hvad Marvel har gjort med succes i de fleste af deres origin stories, mens DC's udgaver af Batman mere fremstår som en slags Elseworlds-historier og det er hvor forfatterne af filmudgaverne har fejlet gang på gang, inkl. når de griber til det lette cop out, at lade Batman dræbe, fordi det åbenbart er for svært at skrive sig ud af det, selvom der ellers er mange årtiers eksempler, man kan hente inspiration fra.

    Det er så langtfra det eneste issue jeg har med film-Batman, men sandt at sige har jeg diskuteret det så mange gange, at jeg er gået lidt død i det. Det betyder selvfølgelig heller ikke, at jeg ikke nyder Burtons Batman, fordi selvom de føles som en Elseworlds-fortælling, er de to film såmænd ganske underholdende.

    Jeg er også gået ret død i at diskutere tegneseriefilmatiseringer i det hele taget, specifikt Marvel og DC, men ville dog, som skrevet ovenfor, lige kommentere på kildemateriale vs. Man of Steel specifikt, fordi der godt nok er mange som har misset hvad filmen er bygget på, inkl. tegneserielæsere.

    Zero Cool16-09-18 08:05

  • ★★★★★★0

    Jeg er ingen Batman/Superman ekspert og selv om jeg har læst mange tegneserier om begge som barn og ung, så føler jeg mig egentlig ikke generet af det oplæg som Snyder og Co byder på.ø. Jeg er ikke, som Kubrick og Babo helt ligeglad med kildematerialet, men hvis filmene fungerer er det mig vigtigst. Det synes jeg så ikke de ubetinget gør. Men min anke i denne tråd går udelukkende på Cavill som skuespiller. 

    T. Nielsen16-09-18 12:47

  • ★★★★0

    ‘Ligeglad’ er måske et forkert ord. Det vil i så fald betyde anything goes. Det er rart at en instruktør fanger essensen i det, der filmatiseres. Men det er ligeså vigtigt at give det et twist, skære til, udbedre evt mangler (intet forlæg er vel perfekt?) og give sit præg som kunstner. 

    Babo16-09-18 13:50

  • ★★★★★0

    Earth One var et fint udgangspunkt for Man of Steel. Intet problem med det :) 

    Lars!16-09-18 15:06

  • ★★★★★0

    Jeg kommenterede ret specifikt på Man of Steel, men for lige at tage resten af indlægget først, så kan jeg godt følge dig på den måde, at du forventede at se en klassisk Superman, men fik en anden, baseret på noget andet kildematerialet, hvilket nok er stort set samme problematik for det meste af resten af verden.

    Man kan så diskutere om det var et godt valg at vælge en anden historie at basere Man of Steel på, samt om de efterfølgende film var gode eller dårlige - kort vil jeg sige, at jeg godt kan lide BvS. Jep, man er ikke så tro mod kildematerialet der, fordi man har sat en anden tone fra starten og hvis man skal ændre retning undervejs, så ender man med at få en film som Justice League (som jeg genså forleden), hvor tonen overhovedet ikke matcher resten af filmene. Der havde jeg foretrukket at man trods alt havde fulgt den tone som Snyder, Goyer og Nolan satte i Man of Steel.

    Selv synes jeg at det var et ret interessant take på Superman, ikke mindst fordi vi jo mere eller mindre har set samme udgave i film og på TV siden 1978, da alle jo har ladet sig inspirere af Donners version.

    Men nej, Snyder, Goyer og Nolan er på sin vis ikke galt afmarcheret mht. det at slå ihjel, da det igen ligger er ret tæt på kildematerialet, Earth One. Her slår Superman godt nok ikke direkte ihjel, men ligesom i Batman Begins, vælger han at lade være med at redde sin modstander. Og meningen med kampen i byen i Man of Steel og den efterfølgende ødelæggelse, er jo at vise, ligesom i Earth One, en uerfaren Superman, som stadig ikke har følelse med sine kræfter.

    Og ja, jeg ved godt at Batman oprindeligt slog ihjel og gik med skydevåben, men det var så en kursændring som de to skabere af serien valgte at ændre ret hurtigt. Superman var  jo heller ikke en keeper of the status quo til at starte med, men havde en mere aktiv og voldelig rolle, så den DNA du omtaler, er noget der for begge figures vedkommende, er kommet til senere hen, i takt med at man har udviklet dem.

    Ligesom der findes nyere Batman-historier hvor han slår ihjel, er der jo rask væk også nyere Superman-historier, hvor han gør det samme, så vi taler jo på sin vis om det samme, at figurerne overall opfører sig på en bestemt måde, hvilket ikke stemmer overens med deres filmudgaver.

    Dog er forskellen for mig, at Man of Steel har hentet måske over 80% af sin historie fra én specifik fortælling og det er MEGET tydeligt, når man læser Earth One, at det er den specifikke tone man forsøger at følge og som Snyder, Goyer og Nolan forsøgte at sætte for det efterfølgende DC-filmunivers.

    Batman-filmudgaverne er derimod anderledes, fordi selvom der er scener som er taget direkte ud af tegneserierne i nogle tilfælde, er der ingen af dem som meget specifikt lægger sig opad en bestemt fortælling og for mig betyder det, at man i højere grad burde have lavet noget i retning af Donners Superman, hvor man tager x-antal års tegneserier og forsøger at koge dem ned til essensen af Batman, i en ny fortælling. Det er hvad Marvel har gjort med succes i de fleste af deres origin stories, mens DC's udgaver af Batman mere fremstår som en slags Elseworlds-historier og det er hvor forfatterne af filmudgaverne har fejlet gang på gang, inkl. når de griber til det lette cop out, at lade Batman dræbe, fordi det åbenbart er for svært at skrive sig ud af det, selvom der ellers er mange årtiers eksempler, man kan hente inspiration fra.

    Det er så langtfra det eneste issue jeg har med film-Batman, men sandt at sige har jeg diskuteret det så mange gange, at jeg er gået lidt død i det. Det betyder selvfølgelig heller ikke, at jeg ikke nyder Burtons Batman, fordi selvom de føles som en Elseworlds-fortælling, er de to film såmænd ganske underholdende.

    Jeg er også gået ret død i at diskutere tegneseriefilmatiseringer i det hele taget, specifikt Marvel og DC, men ville dog, som skrevet ovenfor, lige kommentere på kildemateriale vs. Man of Steel specifikt, fordi der godt nok er mange som har misset hvad filmen er bygget på, inkl. tegneserielæsere.

    Det giver jo rigtig god mening, det du har skrevet Bruno, så derfor har jeg blot et par enkelte kritikpunkter at tilføje ud over, at jeg hverken har haft noget imod, at der blev lavet en nyt take på Superman eller, at Zack Snyder og co. satte fokus på nogle andre problemstillinger i forhold til karakteren, så som dem du nævnte tidligere i dit forrige indlæg.

    Hvad jeg derimod var både irriteret og undrede mig over var, at man på trods af den nye indgangsvinkel til Superman ikke havde bevaret blot nogle af de klassiske dyder og værdier efter, at han havde taget dragten på og påtaget sig rollen som klodens beskytter. Det mener jeg trods alt stadigvæk godt, at man kun have gjort til sidst i “Man of Steel” i en kombination med det nye take.

    Jeg er også helt med på, at Superman bl.a. skal lære at forstå og kontrollere sine evner. Men havde han ikke allerede været i stand til det inden den store kamp mod Zod? Jeg mener bare, at han vidste jo, at han var usårlig og bomstærk, da han redder folkene på boreplatformen under sit liv som vandringsmand og senere lærer han også at flyve. Så bortset fra at han måske lige manglede at få indstillet sigtekornet med hensyn til hans varmesyn/stråle, så var han vel bevidst om sine kræfter på en måde, så han vel burde have været klar over på forhånd, at når han kæmper mod Zod til sidst og smadrer ind i den ene bygning efter den anden, ja så vil det også koste en masse menneskeliv.

    Jeg kunne forstå denne ageren, hvis Superman var i sine teenageår, men det er trods alt en voksen mand, som har en hvis erfaring med at være på jorden, så han burde vel vide, at hans måde at bekæmpe Zod på er alt for hasarderet og med al for stor risiko for andres ve og vel. Handler finalen ikke ligeså meget om, at Zack Snyder bare havde lyst til at smadre en masse ting og derfor samtidig var nød til at gøre Superman mere kold og kynisk, end han havde behøvet at være?

    Mht. Batman kan jeg også sagtens følge dig her, men så tænker jeg, at hvis man alligevel bør opfatte både Tim Burton og Christopher Nolans versioner af Batman som Elseworlds-historier, så giver det da ingen mening at kritisere eksempelvis Tim Burton for at lave en alternativ oprindelseshistorie, hvor Jokeren myrder Bruce Waynes forældre og på den måde bliver tæt forbundet med Batman frem for, at han havde brugt den oprindelses-historien fra tegneserien.

    Og hvad Ben Afflecks udgave af Batman angår og det med at han slår ihjel, er det så ikke helt i overensstemmelse med kildematerialet eftersom, at han er baseret på Frank Millers udgave som også slår ihjel i hans tegneserie-historier? :)

    NightHawk17-09-18 18:12

  • ★★★★★0

    Nighthawk: 

    Jeg er med på, at Snyders version af Superman er.... Snyders version. Men da jeg altid har følt Superman var en kedelig, svigermorsdrøm-agtig type på film, var det en befrielse at se andet take. Dermed ikke sagt jeg synes alting fungerede optimalt. Men som udgangspunkt er jeg ligeglad med kildematerialet. Lidt som Kubrick var. Det sagt, så synes jeg egentlig den forlængede version af BvS viser at Superman tænker på menneskeliv, men det er bare ikke en sort-hvid verden Snyder tegner ifht tidligere. Han har det svært med at finde fodfæste, føler sig uønsket på trods af gode gerninger. Derudover må der nødvendigvis være konsekvenser, ellers er det for mig ikke særlig spændende. 

    Som sagt har jeg det også helt fint med, at man forsøger noget nyt. Men måden det bliver håndteret på af Zack Snyder, synes jeg så til gengæld er meget meget skidt. Og selvfølgelig har du da ret i, at en historie er bedst og mest interessant, hvis der er konsekvenser for heltens måde at agere på. Men der bør stadig være en hvis logik i måden, som det bliver udført på for ellers ender det med at være ligegyldigt. og jeg har på intet tidspunkt følt, at Zack Snyder (set over de tre film) havde et særlig godt overblik over måden at håndterer disse konsekvenser på eller overblik for at binde filmene sammen i det hele taget.

    Mht Batman, så er jeg faktisk selv vokset op med karakteren som den eneste superhelte karakter og jeg har sågar læst de hæfter, der ihvertfald regnes for ‘tha shit’. 

    Fair nok. Jeg gik blot ud fra, eftersom at du ikke plejer at vise interesse for superhelte i illustreret form, at du derfor havde det på samme måde angående alle superhelte.

    Mht Burtons Batman, så kan jeg faktisk ikke genkende flere ting fra de gode hæfter. Det bliver for mig for balloncirkus-agtigt, for lidt fokus på Batman og ikke mindst fejltagelsen med at gøre jokeren til forældrenes morder og så oveni skåne drengen for sake of it? Hvorfor? Fatal brøler i min verden. Her har man forstået langt bedre tingene i Begins og portrættet af jokeren i TDK. Og så var Nicholson en gammel nisse. Og inden du siger, Batman dræber i Nolans trilogi, så gør han det altså også i Burtons. 

    Jamen der er ingen tvivl om, at Tim Burtons udgave af Batman både fortællermæssigt og visuelt er en stor pærevælling af mange forskellige ting. Men jeg kan dog godt genkende dele hist og pist, samt det med at der er et større fokus på Batman som detektiv, hvilket gør universet og Batman i sig selv genkendelig i forhold til de mange forskellige versioner af karakteren, som jeg har læst. Eksempelvis er Jokerens skabelseshistorie fra Tim Burtons film, hvor han falder i et kemikalie-bassin, taget fra de gamle Detective Comics fra 1951.

    Og den mere fjollede udgave af Jokeren som Jack Nicholson til dels spiller er også fra tegneserierne i samme periode i 50’erne og 60’erne, hvilket også var den udgave Cesar Romero spillede i tv-serien fra 1966. Jack Nicholson tilføjer så et yderligere lag af lettere pervers og sadistisk ondskab, som giver karakteren et lidt mere nutidigt præg (den kombination kan jeg rigtig godt lide), men primært er præstationen funderet i en af de ældre versioner af Jokeren fra tegneserierne. Så på de punkter har Tim Burton og co ikke gjort noget forkert, selv om man da sagtens kunne sige, at det ville have givet mere mening med en mere tidssvarende Joker.

    Mht. Tim Burtons alternative oprindelse-historie ved at knytte Jokeren og Batman sammen på den måde han gør, ved at lade Jokeren være Bruce Waynes forældres mordere, synes jeg faktisk er en mindre geni-streg rent fortællermæssigt set. Det gør historien og spændingen mellem de to modpoler mere kompakt, mere enkel, men også i min optik desto mere intens i deres indbyrdes duel. Men jeg har så modsat heller ikke det fjerneste imod den måde, som Christopher Nolan vælger at gøre det på i forhold til Jokeren som person med en uklar fortid og som en manifestation af anarki.

    Det er sådan set fedt nok og også passende i forhold til tegneserierne. Men man kan så diskutere om, hvorvidt Heath Ledger i sin præstation rammer Jokeren på nogen måde, som han har været skildret i forskellige udgaver i tegneserierne. Det kan Bruno nok huske bedre end jeg kan, men lige umiddelbart kan jeg ikke komme i tanke om hvilken version i så fald at det skulle være.

    Men altså det med at skåne Bruce Wayne for the sake of it, er jeg ikke enig med dig i. Jack Napier viser jo klart, at han også har tænkt sig at skyde knægten men ombestemmer sig så, da han via sin kammesjuk fornemmer at politiet er lige i nærheden. Det med at Bruce Wayne ikke bliver skudt, så han får mulighed for at konfrontere sine forældres morder senere hen sker jo i øvrigt også i “Batman Begins”.

    Jeg vil ikke sige, at Nolan har forstået det bedre mht. Jokeren men blot konstatere at Burton og Nolan har taget udgangspunkt i hver deres version af Jokeren og derfor er Nolans version ikke mere rigtig. I øvrigt stikker det helt af for Nolan i “The Dark Knight” og “The Dark Knight Rises” mht, portrættet af Batman, som gradvist er blevet forvandlet til at fremstå som en blanding af James Bond og Jesus. Mig bekendt har det intet med Batman at gøre.

    Det sidste du skriver, er jeg slet ikke uenig med dig i. Tværtimod er det jo åbenlyst for enhver, at Batman i Tim Burtons udgave myrder adskillige forbrydere på en ret brutal facon, præcis som han også gjorde det i de gamle tegneserie. :)

    NightHawk17-09-18 18:26

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen