Forum - Forum-tråd: Religion, tro & overtro.. En lødig diskussion!

Religion, tro & overtro.. En lødig diskussion!

  • ★★★★★2

    A Muslim, a Christian and an atheist walked into a bar.

    They talked, laughed and had a good time, because they weren't assholes. 

    Lars!26-09-18 13:34

  • ★★★0

    A Muslim, a Christian and an atheist walked into a bar.

    They talked, laughed and had a good time, because they weren't assholes. 

    Fuldstændigt spot on. Gid flere - også her til lands - levede mere efter dén pointe.

    Dolphinfriendly26-09-18 14:07

  • ★★★★★★0

    A Muslim, a Christian and an atheist walked into a bar.

    They talked, laughed and had a good time, because they weren't assholes. 

    Hehe, den havde jeg ikke hørt den for...den ryger lige på Facebook :)

    Guldager26-09-18 14:35

  • ★★★★★★0

    Og David - sig endeligt til, hvis du en dag vil vise mig dit fænomen. Som vi har talt om, har jeg også erfaringer ud i dén slags oplevelser i min lejlighed. Det kunne være interessant at opleve det, som du beskriver.

    Jeg kan ikke helt beslutte mig for om du har verdens bedste eller værste timing med at skrive dette:D Drop nu de natflasker;)

    Men ja gode dialoger og spændende at læse med. Jeg får ofte lyst til at kommentere, spørge og undres. Men jeg undlader. Der debatteres i et luftlag hvor jeg ikke kan trække vejret, sagt i stor respekt. 

    T. Nielsen26-09-18 14:38

  • ★★★0

    Må jeg lige spytte en bemærkning ind, der intet har med debatten i sig selv at gøre. Jeg vil bare sige, at det er super fedt at læse med i denne tråd! Det er lækkert at se, at debatten vitterlig er lødig og venlig, mens der stadigvæk kommer en rigtig god debat ud af det!

    Helt enig!

    MadMartigan26-09-18 15:27

  • ★★★★★0

    Også stort bifald herfra mht tonen, som jeg følger på afstand gennem mine moderatorbriller. Det fryder en demokratiteoretisk nørd som jeg, der mener, at netop dette rum er eksemplarisk i dialog- og meningsudveksling. :)

    Og David - sig endeligt til, hvis du en dag vil vise mig dit fænomen. Som vi har talt om, har jeg også erfaringer ud i dén slags oplevelser i min lejlighed. Det kunne være interessant at opleve det, som du beskriver.

    Det ville nok kræve, at du tog med mig på arbejde i op til 6-7 vagter i træk, da det ikke er noget, der sker hver gang =)

    I en periode var det hver anden gang, men hyppigheden er faldende til et punkt, hvor jeg troede, at det ikke skete længere. Men så gik det lidt i gang igen.

    På dne anden side tager jeg også gerne imod en invitation. Dine oplevelser lyder også super spændende =)

    David Lund26-09-18 15:30

  • ★★★★0

    David, hvor er det du arbejder?

    dyg26-09-18 15:31

  • ★★★★★0

    David, hvor er det du arbejder?

    Jeg er en mand med mange forskellige jobs! Men dette job er i et Bridgecenter i Birkerød, hvor jeg gør rent.

    David Lund26-09-18 15:36

  • ★★★0

    Jeg kan ikke helt beslutte mig for om du har verdens bedste eller værste timing med at skrive dette:D Drop nu de natflasker;)

     

    Haha - bastard! :D

    Nu bor jeg dog i en ret speciel lejlighed, hvor bl.a. døre smækker, skabe har det med åbne og køkkenmaskiner går igang (ikke kun om natten) mens jeg er i andre lokaler. Da jeg flyttede ind, tog det noget tid før strømmen virkede i alle lokaler (over tre uger begyndte strømmen at virke ét værelse ad gangen) - selvom alt virkede, da vi løb det igennem ved min indflytning. Bare for at nævne et par hændelser. Min ex fik lidt et chok, da hun flyttede ind i sin tid. Dog har jeg ikke noget problem med det, da det ikke er voldsomt udsagt eller generende - og min kat er (endnu) ikke fundet hængt i soveværelset. Omvendt må jeg heller lade være med at jinx'e det. ;) 

    Dolphinfriendly26-09-18 16:53

  • ★★★★★★0

    Har brugt hele dagen på at læse tråden igennem. Det er godt nok en god tråd!

    Til de hjemsøgte: Vil i ikke gå lidt mere i dybden med beskrivelserne? Det er voldsomt interessant.

    davenport26-09-18 20:52

  • ★★★★★1

    Tjo. Det her er som jeg husker det.

    Jeg har arbejdet både nat og dag i det Bridgecenter igennem 5 års tid, hvor jeg ca. 2 gange om ugen gør rent. For det meste er det i de meget tidlige morgentimer, men det hænder også, at jeg gør det om natten. Og om fredagen og weekenden har de lukket, så der bliver det gjort i dagstimerne inden mandagen. Det skal bare stå klart til de åbner mandag-torsdag kl 9. Første gang jeg oplevede noget er snart et år tilbage. Her gjorde jeg rent om natten, efter en filmaften hos en ven. Jeg var nær slutningen af rengøringen ca. 1 time undervejs, da jeg ud af den ene øjenkrog ser en bevægelse. Jeg kigger derhen, og ser en lille dreng i en blå T-shirt løbe fra den ene dør direkte hen mod vinduet. Jeg når ikke at fokusere på hans ansigt før han forsvinder ved vinduet. Jeg fik et kæmpe chok, hoppede tilbage og hadede at jeg blev nødt til at blive færdig med mit arbejde denne nat.

    En eller to uger efter oplever jeg to ting samme dag. Dette var en fredag i dagstimerne omkring ved middagstid. Jeg går med mine hovedtelefoner på og hører et podcast, da jeg pludselig bliver råbt ind i hovedet. Det lød som tre udefinerbare ord, og jeg rev mine hovedtelefoner af og sagde højlydt “hvad fanden sker der??” Skeptisk som jeg er, blev jeg nødt til at spole tilbage på mit podcast for at høre om det tilfældigvis var derpå lyden var, men der var selvfølgelig ikke noget - volumen var også noget højere i råbet end på min telefon. Ca. 30 minutter senere samler jeg en støvsugerledning sammen ved en lukket dør, hvor jeg tydeligt hører og mærker skridt løbe forbi på den anden side af døren.

    Efter disse tre hændelser begyndte det derhjemme. Hver uge har jeg en filmaften med en kammerat, hvor jeg kommer sent hjem. Vi har soveværelse ovenpå og stue nedenunder, så jeg sover i stuen for ikke at vække kæresten og barnet. Lang historie kort har min søn søvnproblemer, så han skal helst bare have så meget ro og tryghed til at sove, og ender altid i vores seng, hvilket også var tilfældet her. Kl. 3 bliver jeg vækket af et kæmpe bump. Jeg ligger og tænker at det nok var en drøm, men går ud og tisser. Da jeg kommer tilbage hører jeg tydeligt skridt ovenpå løbe fra sengen til trappen (den ene ende af huset til den anden), og tænker at det bare er ungen, der skal ned og tisse. Men skridtene stopper ved trappen og går ikke tilbage til sengen. Jeg går ovenpå og de to ligger stadig i sengen og sover. Dette sker 4-5 gange mere - hver gang når jeg ligger nedenunder efter at være kommet sent hjem, og hver gang ca. kl. 3. En nat har kæresten brug for at sove på sofaen, da barnet har ligget uroligt og holdt hende vågen natten før, og hun oplever det samme. Selvom jeg ikke har fortalt hende om det. Det stoppede dog efter en måneds tid eller to, og hyppigheden faldt også i bridge centret.

    Efter de første oplevelser, så jeg drengen igen, denne gang løbe fra vinduet til døren og forsvinde og denne gang en morgen ved 7-tiden. Efter de mange oplevelser var jeg ikke rigtigt bange mere, og sagde ud i rummet ganske roligt, at han forskrækkede mig og gerne måtte stoppe nu. Efter dette stoppede det et stykke tid. Men her for nyligt begyndte det igen. Midt på dagen i sidste uge hørte jeg noget metallisk, der lød som om noget der styrtede sammen ude på en af gangene. Det var meget højt, og jeg troede med det samme, at der var sket et eller andet med nogle lamper eller lignende. Da jeg undersøgte det, så alt fint ud. Men så dukkede lyden op fuldstændig identisk lige ved mit øre. Jeg sprang op for det var meget højt, så et chok kunne ikke undgås. Needless to say, der var intet at spore lyden til.

    Udover disse ting har jeg hørt barnelatter om natten, men det har jeg valgt at afskrive, da det kunne have været fra gaden. Selvom det ikke giver meget mening at børn griner midt om natten på gaden, har jeg virkelig ikke lyst til at sammenkoble det med min oplevelse, da det af en eller anden grund, skræmmer mig mere end de andre ting. Til det kommer de klassiske pludselige fald i temperaturen, følelsen af at være overvåget osv., som man kender det fra film og andres beskrivelser.

    David Lund26-09-18 22:38

  • ★★★★★1

    Og jeg kan naturligvis kun beskrive hændelserne som jeg husker dem, og skal ikke gøre mig til herre over, om det er et spøgelse, en dæmon, hallucinationer eller et helt fjerde uopklaret naturligt fænomen. Det hænger dog bare ret godt sammen med de forklaringer og teorier der i forvejen netop findes om spøgelser, så det er den teori, jeg peger på i øjeblikket. Men jeg vil ikke fuldstændigt afskrive noget andet, selvom jeg har svært ved at tro, at det skulle være hallucinationer. Jeg synes efterhånden godt, at jeg kan kende forskel på de ting, jeg bilder mig ind og de ting der rent faktisk sker. Samtidig giver det ikke helt mening mht. placering, varighed, hyppighed og det faktum, at min kæreste har været vidne til fænomenet også. Men igen - intet er umuligt!=)

    David Lund26-09-18 22:49

  • ★★★★★★1

    Jeg er vild med din tilgang til disse fænomener. Du er konstaterende, uden at drage en konklusion. Hvis jeg boede i nærheden, så var jeg Johnny onthe spot, for at tage nogle timer med dig på arbejde. Ja, også at svinge kosten ;)

    Det spændende her er jo, at finde forklaringen. Occhams razor. Den bedst mulige forklaring, er nok den rigtige. (Har ejeren af bridgeklubben et barnebarn med ADHD, der leger i bygningen og som har en usynlighedsevne, eller hvad ;))

    Er dine oplevelser måske pludselig sat i en kontekst, hvor du før ikke havde lagt mærke til fodtrin, men gør det nu, fordi noget andet er sket?

    Tror du skal ha fat på de der kristne, og få foretaget en undersøgelse :) 

    Og hvis du keder dig i mellemtiden, så kan du jo lige bruche up med et gensyn af The Entity :D

    davenport26-09-18 23:34

  • ★★★★★★0

    Troede du på spøgelser i forvejen eller har disse oplevelser fået dig til at tro på det? 

    Guldager27-09-18 07:01

  • ★★★★★0

    Du har i hvert fald nogle interessante teorier, davenport! Det kunne være ret fedt, hvis det var en unge der rendte rundt med en Harry Potter usynlighedskappe og tog pis på mig. Det håber jeg faktisk det er. Så får vi et godt grin (og han får en flad), den dag jeg fanger ham =)

    David Lund27-09-18 07:05

  • ★★★★★1

    Troede du på spøgelser i forvejen eller har disse oplevelser fået dig til at tro på det? 

    Ligesom med Gud er jeg meget ambivalent på det område. Jeg havde engang din tilgang til verden, hvor jeg krævede beviser for alt og var enormt skeptisk. Jeg tænkte at Gud ikke kunne eksistere, det virkede enormt fjollet i mine øjne, og spøgelser var omtrent ligeså sandsynlige som vampyrer og varulve. Med tiden tror jeg mere, at jeg har udviklet den tanke, at jeg jo i sidste ende ikke ved noget som helst om noget. Selvom Gud og spøgelser stadig virker usandsynlige, anser jeg dem ikke som en umulighed længere. Jeg kræver ikke længere direkte beviser, da “tro” så ville blive til “viden”, og det virker ikke som den indgangsvinkel, Gud egentlig ville have til det hele. Så nej, jeg troede ikke på spøgelser i forvejen, og mine oplevelser har måske gjort mig en smule mere overbevist om at de eksisterer, men jeg ved ikke, om jeg ville sige, at jeg direkte tror på dem endnu. Det kan jo være noget andet. Det er som sagt blot den teori, der passer bedst på hvad jeg oplever.

    David Lund27-09-18 07:31

  • ★★★★★★0

    Jeg spurgte, fordi jeg nok aldrig ville drage den konklusion, skulle jeg opleve det samme (går jeg da ud fra, har ikke oplevet noget i den stil).

    Jeg vil ikke sige, jeg kræver bevis for alt, der er jo masser af ting, der ikke kan forklares. Men det får mig dog ikke til at konkludere et overnaturligt fænomen. Og det er nok lidt tydeligt, at jeg bekender mig til den videnskabelige skepticisme. Mere om det i mit svar til Riqon, som nok bliver et ret langt indlæg efterhånden :) 

    Guldager27-09-18 07:47

  • ★★★★★0

    Jeg spurgte, fordi jeg nok aldrig ville drage den konklusion, skulle jeg opleve det samme (går jeg da ud fra, har ikke oplevet noget i den stil).

    Jeg vil ikke sige, jeg kræver bevis for alt, der er jo masser af ting, der ikke kan forklares. Men det får mig dog ikke til at konkludere et overnaturligt fænomen. Og det er nok lidt tydeligt, at jeg bekender mig til den videnskabelige skepticisme. Mere om det i mit svar til Riqon, som nok bliver et ret langt indlæg efterhånden :) 

    Ud fra din skepticisme, mener du så ikke, at der findes ting, som endnu ikke er forklaret, fremfor ting som ikke kan forklares? Ellers er vi jo netop ude i noget, der overgår menneskets forstand, og i så fald kan det vel klassificeres som overnaturligt? Og det kan jo kaldes religiøst! =)

    Men jeg håber da, at du en dag bliver rystet lidt i din grundvold, og oplever noget, der får dig til at stille spørgsmål ved din overbevisning. Det er altid sundt at blive udfordret, og det føler jeg jo netop, at jeg bliver for øjeblikket. Der er ingen tvivl om, at langt de fleste i min situation, ville være 100% overbevist om, at det netop er et spøgelse, der er tale om, da det jo passer på de klassiske beskrivelser. Selvom jeg også hælder til den teori, er jeg også klar over, at det sagtens kan være noget andet, som vi blot ikke kender til. 

    Nu bliver det lidt langt ude, men hæng lige på. Jeg har altid haft den teori, at vi alle hænger sammen på et eller andet plan. Vi er alle opstået af det samme materiale på det samme tidspunkt, og det materiale har altid og vil altid bestå. Bl.a. derfor giver reinkarnation i en eller anden grad også mening for mig, da en del af vores materiale på et eller andet tidspunkt, vil blive organisk igen. Måske først når vores solsystem er gået under 5.000.000 gange (og måske først når vores univers er genstartet 5.000.000 gange) men på et tidspunkt vil en del af det materiale vi er, genopstå i en eller anden form for liv, tænker jeg. Og den sammenhæng kan spores mellem os alle. Samtidig føler jeg også, der er beviser nok til, at jeg tror på energier. En dag efter at have hængt ud dagligt med en kammerat igennem længere tid, sagde vi begge det samme selvopfundne ord samtidig, som vi aldrig havde brugt før (kan ikke huske, hvad det er den dag i dag). Lignende beretninger har de fleste. Her tænker jeg, at en form for fælles energi er opstået mellem os. Brainwaves eller whatever - men jeg kan på ingen måde direkte forklare det. Der er i hvert fald en fælles sammenhæng af en slags, der kan opstå mellem mennesker, som er ret vild. Derfor tænker jeg også, at mine oplevelser måske kan være resultatet af en form for energi. Altså ikke direkte gengangere, men blot et ekko af fortiden, en energi der løber omkring mig. Hvis det giver mening. Håber ikke det blev for langt ude =)

    Jeg er i øvrigt frisk på at deltage i spøgelsesjægeri med dig. Jeg har også tænkt tanken flere gange, men det er sværere at blive en del af de grupper, end jeg først lige antog.

    David Lund27-09-18 08:39

  • ★★★★★0

    www.ghosthunting.dk/om-ghosthunting/nye-medlemmer.html

    Til gengæld søger de faktisk lige et nyt medlem nu. Desværre har jeg ikke tiden lige nu. Giv det lige et år eller to.

    David Lund27-09-18 09:25

  • ★★★★★★0

    Den anden dag var det begyndt at blæse voldsomt op og regne og jeg siger til mig selv, i et forsøg på at lyde som Sean Connery (underlig som jeg er), "There's a storm coming". Mindre end 1 minut efter tænder jeg musikken, en tilfældig playliste med over 1000 numre og trykker “Bland”. Hvilket nummer vælges der så først? "A Storm Is Coming" (fra Lord Of The Rings) Der findes mange sjove eller underlige tilfældigheder.

    T. Nielsen27-09-18 09:27

  • ★★★★0

    @David, har du overvejet et chest eller head mounted GoPro eller lignende?

    dyg27-09-18 09:31

  • ★★★★★★0

    Et spørgsmål til dem der måske ved det: Den anden dag læste jeg lidt af debat på nettet (husker ikke hvor, men sikkert Politikken), hvor det blev skrevet at den religion der har været skyld i flest drab (altså ikke forstået som feks syndfloden i biblen) er kristendommen. Hvordan “måler” man dette og er det i øvrigt korrekt? 

    T. Nielsen27-09-18 09:33

  • ★★★★★0

    @David, har du overvejet et chest eller head mounted GoPro eller lignende?

    Næh. Jeg ejer ikke den slags. Men det kunne da være, jeg skulle prøve at dokumentere det på et eller andet plan.

    David Lund27-09-18 09:35

  • ★★★★★0

    Et spørgsmål til dem der måske ved det: Den anden dag læste jeg lidt af debat på nettet (husker ikke hvor, men sikkert Politikken), hvor det blev skrevet at den religion der har været skyld i flest drab (altså ikke forstået som feks syndfloden i biblen) er kristendommen. Hvordan “måler” man dette og er det i øvrigt korrekt? 

    Det har også altid undret mig. Religion ser jeg mere som en undskyldning for at gå i krig end en reel årsag. Dem der påstår at der ville være fred på Jorden, hvis der ikke fandtes religioner, tror jeg, tager grueligt fejl. Men mon ikke det er beregnet udfra korstogterne samt det faktum, at USA altid (og stadig) går i krig i Guds navn?

    David Lund27-09-18 09:37

  • ★★★★★★0

    Der er gode penge i det, hvis du kan bevise det!

    en.wikipedia.org/wiki/List_of_prizes_for_evidence_of_the_paranormal

    davenport27-09-18 09:39

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen