Anmeldelse: Youth

Karaktererne i Paolo Sorrentinos film har det med at sidde godt og grundigt fast i tilværelsen. I "The Consequences of Love" var det en mafialakajs ensformige hoteltilværelse, vi fik indblik i. I Den Oscar-vindende "Den store skønhed" viste Sorrentino os så overklassens tomme overflodstilværelse. Med "Youth" forsætter den italienske instruktør trenden. Her er det den aldrende mesterkomponist Fred Ballinger, der er i fokus. Han sidder dog ikke bare fast: Han er selverklæret apatisk og har ligefrem indstillet sig på, at livet snart lakker mod enden.

Handlingen udspiller sig i de mindst dramatiske omgivelser, man stort set kan forestille sig: et luksuriøst spahotel i de schweiziske alper. Her får Fred (Michael Caine) tiden til at gå med at lave absolut ingenting af betydning. Han får massage, går lange ture med sin filminstruktørven Mick Boyle (Harvey Keitel) og får – når det bliver mest opsigtsvækkende – besøg af dronningens udsending, der forgæves forsøger at få ham til at dirigere en koncert for majestæten.

Det lyder måske gabende kedeligt, men det er det ikke. Dels er den italienske mesterinstruktør god til at supplere de trivielle aktiviteter med underfundige påfund - når Fred går tur, betragter han ikke bare landskabet: Han dirigerer symfonier af køernes brølen og iagttager hotellets buddhistiske munk svæve(!). Og så er dialogen – som det også var tilfældet med "Den store skønhed" – fyldt med tanker om kunst, døden og den forsvundne ungdom. Der er nok at tænke over.

"Youth" besidder i det hele taget mange af de samme kvaliteter, som gjorde "Den store skønhed" så fantastisk. Udover det bagudskuende blik har de to film også surrealistiske drømmesekvenser og en betagende flot billedside med finurlige kameravinkler tilfælles. Særligt det visuelle er værd at fremhæve. Luca Bigazzis billeder er ikke bare æstetisk flotte: De formår på imponerende vis også at få badehotellets øvrige gæster til at ligne åndsforladte flokdyr, der er klar til at blive slagtet.

Selvom lighederne er mange, er "Youth" dog ikke ren "Den store skønhed" om igen. Tonen er mere optimistisk, og kynismen er erstattet af Michael Caines naturlige lune. Desværre er konsekvensen af den tilbagelænede stil, at filmen savner gnist. For med undtagelse af en gæsteoptræden af Jane Fonda som bramfri diva og en scene, hvor en forrygende Rachel Weisz i rollen som Freds grådkvalte datter taler lige ud af posen om fortidens svigt, er man primært overladt til Freds afslappede væremåde.

Med "Den store skønhed" slog italienske Paolo Sorrentino benene væk under mig. Det samme kan jeg ikke helt sige om hans nyeste film. Men selvom ambitionsniveauet måske ikke helt matcher tidligere bedrifter, er "Youth" aldrig mindre end seværdig. Med lune og eftertænksomhed har Sorrentino skabt et tankevækkende værk om det at affinde sig med at blive gammel.

Youth

Kommentarer

Youth

  • ★★★★1

    Glæde mig som ... et barn :-) ... til at se denne! Jeg affinder mig aldrig med at blive gammel! Party on dude!

    Bruce14-01-16 15:47

  • ★★★★★★0

    Hvad er også fordelene ved at blive gammel? Erfaring og visdom? Man kan jo alligevel ikke huske en skid af det;-)

    T. Nielsen14-01-16 17:37

  • ★★0

    Som Woody Allen har sagt:

    "Jeg ønsker ikke at opnå udødelighed gennem min kunst; jeg ønsker at opnå udødelighed ved at leve videre. Jeg ønsker ikke at leve videre i mine landsmænds hjerter; jeg ønsker at leve videre i min lejlighed."

    BN14-01-16 19:12

  • ★★★★0

    Erfaring og visdom har også en bagside. At man mister naivitet og bliver lidt en kyniker. Well ok, så meget kyniker da.

    Bruce15-01-16 09:39

  • ★★★★0

    Du er en kyniker, formoder jeg, Flemming? ;)

    Babo15-01-16 10:38

  • ★★★★0

    Jeg er nok kompleks :) Ligeså empatisk og flæbende jeg kan være i nogle situationer, ligeså kynisk og umedfølende kan jeg være i andre. Men jeg anerkender gerne "stemplet" :)

    Bruce15-01-16 11:22

  • ★★★★★★0

    Lige så "kold" Bruce indimellem kan forekomme på skrift, lige så varm er han "in person". Den ære må jeg dog give ham.

    T. Nielsen15-01-16 13:06

  • ★★0

    Til Bruce:

    Nu vi lige er ved din person. Jeg kan fra flere lejligheder huske, at du har kritiseret 3D sønder og sammen og sagt at det simpelthen ikke er godt nok ... og alligevel bliver du ved med at rende ind til forestillinger (f.eks. Hobbitten og Star Wars 7) og se 3D-udgaven af dem, selvom der også er forestillinger i 2D. ... Et spørgsmål trænger sig på hos mig:

    HVORFOR gør du dét?

    ;-)

    BN16-01-16 01:32

  • ★★★★0

    Hvor jeg kommer fra, har jeg ikke altid muligheden for 2D. Og når man endelig har, er tidspunktet ofte tideligt på dagen og der er jeg for det meste optaget. Hvis jeg kan undgå 3D, gør jeg det, medmindre der altså er "noget om det" og det rent faktisk tjener et kunstnerisk formål. Jeg vil argumentere for at Gravity er langt større oplevelse i 3D + bio, fremfor derhjemme. Derudover kan det tælles på en hånd, hvor mange 3D film der rent faktisk har været det værd. 

    Babo16-01-16 10:18

  • ★★★★0

    Undgår du det altid BN?

    Babo16-01-16 10:26

  • ★★★★★★0

    Det er ofte det samme her, eller valget er ikke lige åbent eller hvad man kan sige. Ofte går 2D på mere skæve tidspunkter og ofte sendes man også ind i en af de mindre sale. 

    T. Nielsen16-01-16 11:07

  • ★★★★1

    Tak Thomas. Du kender det. Parenthood ;-)


    De gange jeg ser 3D skyldes enten, at 2D forestillingerne er lagt i mindre biografer, på tidspunkter der ikke passer mig, eller jeg, som med Fields og Imax, forsøger mig med nye 3D biografer i håbet om, at de "kan noget nyt".

    Jeg er stadig skuffet og 3D er i min verden blot et instrument til at lokke flere penge ud af lommerne på forbrugerne. Fem film ca. er der lavet, hvor instruktørerne har udnyttet gimmicken positivt. Resten er i bedste fald ligegyldigt, men som oftest ødelæggende for farver, lys og skygger.

    Bruce16-01-16 13:43

  • 2

    Så den i lørdags og må ærligt indrømme, at tros flotte billeder og spændende lyd, så er jeg ikke oppe og ringe som efter de fleste af hans øvrige andre film.

    Tonen er meget anderledes og munter, og når den rammer rigtig, så gør den det det også på alle måder og planer.

    Hvorfor 3D lige bringes op i forbindelse med denne film er totalt ligegyldigt imo. Spændende er det mere at måske at snakke om hvorfor nogle instruktører vælger at skyde på 35mm osv  istedet for digitalt.

    Så tag snakken om 3D og 2D over til LOVE som havde premiere for et par uger siden og tag udgangspunkt i hvordan det bliver brugt og ikke endnu engang om det er skidt eller kanel. 

    Alternativt lav en tråd om det og hold snakken derover, for nogen af jer bliver jo aldrig enige alligevel, uanset argumenterner - for og imod.

    Nate Fisher18-01-16 20:18

  • ★★★★0

    Bedste råd jeg har fået.........idag ;)

    Babo18-01-16 21:06

  • ★★0

    Til Babo:

    Ja, jeg undgår konsekvent 3D-forestillinger og har hverken i tilfældet med Hobbit-filmene eller Star Wars: The Force Awakens haft problemer med at finde en forestilling i en af de bedste sale. Jeg så f.eks. den nye Star Wars-film i Imperial.

    Kun i ét tilfælde gik jeg direkte efter en 3D-forestilling, nemlig da jeg skulle ind og se 'Gravity' (som for mig dog også er en ligeså god film i 2D). Det er nok den hidtil bedste udnyttelse af 3D-formatet jeg har set, fordi det i den grad forstærkede fornemmelsen af at svæve frit i det ydre rum, og det på en måde så jeg næsten fik et sus i maven. (Jeg har lidt højdeskræk.)

    Andre undtagelser er, når børnebørnene gerne vil se en animationsfilm - så skal det også helst være 3D-udgaven, for det er hvad børnene helst vil se.

    BN19-01-16 08:46

  • ★★★★0

    BN

    Helt enig mht Gravity. Det var desværre også grunden til den var lidt undervældende derhjemme. Men ellers titler som Avatar, Prometheus, Gravity og Tron Legacy var de bedste 3D eksempler. 

    Babo19-01-16 09:40

  • ★★0

    Babo

    'Avatar', som jeg jo godt kan lide (men ikke har set siden 2010), har jeg aldrig set i 3D. Men jeg fandt den visuelt fremragende alligevel.

    Prometheus så jeg også i 2D. Tron Legacy har jeg ikke set - den interesserer mig ikke. Jeg så den gamle Tron-film engang tilbage i the age of movie boxes (= 80'erne), og den var da sådan rimeligt okay, men ikke en jeg gider se nutildags.

    BN19-01-16 19:48

  • ★★★★0

    BN

    Du kan evt. tjekke den nye Tron ud. Den er nu bedre end den gamle. Det er fra samme instruktør som lavede Oblivion, og han kan noget visuelt, som jeg synes er interessant. 

    Babo19-01-16 21:25

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen