Dansk filmkomponist nomineret til prestigefyldt pris

Det er Jonas Strucks score til den danske sci-fi-film "QEDA", der har sikret ham en nominering ved The Camille Awards.

Camille-priserne uddeles i Kroatien og hædrer helt særlige præstationer inden for europæisk filmmusik i det forgangne år.

Se også: Dansk filmkomponist nomineret til tre fornemme priser

The Camille Awards er således den største, tilbagevendende filmmusik-event i Europa, og priserne uddeles i tre kategorier: Bedste orkestrale score, Bedste musik til en tv-serie og Bedste elektronisk-akustiske score.

Struck er blevet nomineret i sidstnævnte kategori for sin stemningsfulde, dystre musik til Max Kestners prisbelønnede science fiction-film "QEDA". Det komplette score kan høres på Spotify.

"Jeg holder meget af denne film"

Over for Moovy siger Struck:

"Jeg er meget stolt over at være nomineret til denne fine, europæiske filmmusik-pris. Jeg er glad for, at det netop er for musikken til Max Kestners sci-fi-film 'QEDA'. Jeg holder meget af denne film, og det har været fantastisk spændende at lave dette dystopiske score i samarbejde med den finske, elektroniske kunstner Vladislav Delay, der har remixet musikken til filmen.

"Musik og lydsiden, der er designet af Peter Albrechtsen, er en stor medfortæller på dette sci-fi-drama, der foregår i København 2095."

Priserne uddeles den 20. oktober i år. Moovy TV har i øvrigt tidligere talt med Struck og flere af folkene bag "QEDA":

Kommentarer

Dansk filmkomponist nomineret til prestigefyldt pris

  • ★★★★★0

    FULDT fortjent! Et exceptionelt score til en glimrende film, og Jonas har allerede en hel del fede scores på samvittigheden.

    The Insider 3-10-18 15:59

  • ★★★1

    Enig. Skide godt score til en film, der desværre hurtigt er gået i glemmebogen.

    Dolphinfriendly 3-10-18 16:12

  • ★★★★★1

    FULDT fortjent! Et exceptionelt score til en glimrende film, og Jonas har allerede en hel del fede scores på samvittigheden.

    More mig altid over at se en nyhed blive kommenteret af den som selv har skrevet nyheden, der er noget lidt munter tale med sig selv over det :)

    Elwood 3-10-18 16:26

  • ★★★★★1

    More mig altid over at se en nyhed blive kommenteret af den som selv har skrevet nyheden, der er noget lidt munter tale med sig selv over det :)

    Hvis man ikke kan nyde samtaler med én selv, er man jo også kedelig! :-D

    The Insider 3-10-18 16:45

  • ★★1

    Hvis man ikke kan nyde samtaler med én selv, er man jo også kedelig! :-D

    Plus, at man jo skal tale med en fornuftig person engang imellem ;) 

    Thomas Fenger 3-10-18 17:23

  • ★★★★★1

    Plus, at man jo skal tale med en fornuftig person engang imellem ;) 

    Præciiiiis! :-D

    The Insider 3-10-18 17:30

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen