Moovy TV: Tilbage til fortiden med gale/geniale Crispin Glover

Han var George McFly i "Tilbage til fremtiden", sparkede næsten David Letterman i ansigtet i 1987 og rejser verden rundt med sine syrede kunstfilm. Vi har talt med ham!

54-årige Crispin Glover blev spået en stor Hollywood-karriere efter gennembruddet i Robert Zemeckis' første "Tilbage til fremtiden" fra 1985, hvori han spillede faderen til Michael J. Fox' Marty McFly.

Men Glover droppede Hollywood-toget, sagsøgte folkene bag "Tilbage til fremtiden II", påtog sig et hav af skæve, skøre roller, købte et palæ i Tjekkiet og lavede (og laver stadig) sine egne bøger, musiknumre og film.

Tirsdag den 9. oktober gæster Glover årets CPH PIX-filmfestival, hvor den unikke kunstner viser den ene af sine særegne, David Lynch-agtige film: "What Is It?". Glover læser også op af sine skriverier og tager imod spørgsmål fra salen. Billetter kan købes her.

Moovy TV fik dog allerede forleden lov til at kaste en masse spørgsmål efter Glover, og svarene var (ikke overraskende) skiftevis morsomme, interessante og decideret finurlige:

Kommentarer

Tilbage til fortiden med gale/geniale Crispin Glover

  • ★★★★★★2

    Har egentlig ikke tænkt på at han har spillet med i så mange film, som jeg kender og måske har set. Synes i øvrigt han har et par fine pointer om mainstreamfilm. Jeg vil også overføre den til nutidens børnefilm/serier, som ofte slet ikke tør eller vil udfordre børnene som gode serier som "Pipi" eller DR's egen "Bamse" gjorde i sin tid.

    T. Nielsen 9-10-18 09:59

  • ★★★★★1

    Alle snakker om hvor mærkelig han er, og jeg kan da også se at hans projekter er ret alternative (at dømme ud fra klippene), men jeg synes bestemt han lyder over gennemsnittet fornuftig og reflekteret i dette interview. Som sædvanlig nok bare Johan, som får det bedste frem i folk. 

    Lars! 9-10-18 10:29

  • ★★★★★2

    Synes i øvrigt han har et par fine pointer om mainstreamfilm. Jeg vil også overføre den til nutidens børnefilm/serier, som ofte slet ikke tør eller vil udfordre børnene som gode serier som "Pipi" eller DR's egen "Bamse" gjorde i sin tid.

    Enig! Jeg tænker også, at de allerbedste børne/familiefilm fra min ungdom havde lidt uhygge, hjertesorg og kant, som man ofte kan savne nu til dags, og som ikke blot betød, at de gjorde stort indtryk, men at de også - på et bevidst eller ubevidst plan - var med til at gøre barndommens udtoning lidt lettere at forholde sig til :-)

    Derudover: det kunne dæleme være interessante at se Glover lave en børnefilm selv :-D

    Alle snakker om hvor mærkelig han er, og jeg kan da også se at hans projekter er ret alternative (at dømme ud fra klippene), men jeg synes bestemt han lyder over gennemsnittet fornuftig og reflekteret i dette interview. Som sædvanlig nok bare Johan, som får det bedste frem i folk. 

    Hehe, tusind tak, Lars! :-D Jeg hører dog, at han altid er enormt sød og reflekteret i sine interviews. Jeg satser på, at han også er det i virkelighedens verden her i aften!

    The Insider 9-10-18 12:42

  • ★★★★★★1

    Enig! Jeg tænker også, at de allerbedste børne/familiefilm fra min ungdom havde lidt uhygge, hjertesorg og kant, som man ofte kan savne nu til dags, og som ikke blot betød, at de gjorde stort indtryk, men at de også - på et bevidst eller ubevidst plan - var med til at gøre barndommens udtoning lidt lettere at forholde sig til :-)

    Derudover: det kunne dæleme være interessante at se Glover lave en børnefilm selv :-D

    Nemlig og børn har også brug for nogen der “opfører” sig forkert og tør gøre de uartige og frække ting, som de er ved at lære de ikke må. Jeg kan jo se mine børn så reflekterer over dette, udover at de griner. 

    Hehe nu har jeg ikke set hans film, men de klip i bringer ville nok kunne få mig til at tro at det kunne blive.....interessant:)

    T. Nielsen 9-10-18 14:37

  • ★★★★★0

    Hehe nu har jeg ikke set hans film, men de klip i bringer ville nok kunne få mig til at tro at det kunne blive.....interessant:)

    Jeg har også kun set trailerne og billederne på nettet, fordi han netop ikke har udgivet dem digitalt. Er dæleme spændt - og går stærkt ud fra, at det bliver helt vildt mærkeligt :-D

    The Insider 9-10-18 14:39

  • ★★★★★★1

    Jeg har også kun set trailerne og billederne på nettet, fordi han netop ikke har udgivet dem digitalt. Er dæleme spændt - og går stærkt ud fra, at det bliver helt vildt mærkeligt :-D

    Det ser i hvert fald bizart nok ud til at det i sig selv må kunne skabe lidt der fænger. I hvert fald til at starte med, hvis man altså ikke står HELT af.

    T. Nielsen 9-10-18 14:41

  • 1

    Glimrende interview :)

    Pinligt nok går det først op for mig nu at det ikke var den samme skuespiller, som var med i "Tilbage Til Fremtiden 2". 

    the-new-meister 9-10-18 17:32

  • ★★★1

    Godt interview. Men det er rigtigt, at trods sit spøjse image, så giver Crispin Glover som regel nogle ret spændende og tankevækkende interviews.

    Kritikken af mainstreammedierne og filmene er bestemt berettiget. Det er i øvrigt også mindst lige så aktuelt nu, hvor hele forargelseskulturen er blevet så magtfuld, og alt der ikke passer ind gemmes væk.

    Benway 9-10-18 20:30

  • ★★★★★1

    Tusind tak nok en gang for den dejlige feedback! :) showet her til aften var en oplevelse af rang! Han var vildt god til at fremføre teksterne fra sine aparte bøger med store armbevægelser og engagement, og “What Is It?” var en vanvittigt bizar, men også forbavsende morsom og dragende film. Glæder mig til at se hans næste opusser!

    The Insider10-10-18 00:12

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen