Forum - Forum-tråd: Hvilken film skal du til at se?

Hvilken film skal du til at se?

  • ★★★0

    Jeg er også gået igang med "Daredevil" - og håber inderligt, at det bliver bedre end første afsnit af den nye sæson. 

    Dolphinfriendly20-10-18 01:05

  • ★★★★★★0

    Argentos Inferno, mens sønnike tager sig en lur :) 

    Guldager20-10-18 12:23

  • ★★★★★0

    Argentos Inferno, mens sønnike tager sig en lur :) 

    Giv lige en tilbagemeldning på hvad du synes. Jeg har den selv liggende og får den nok også set indenfor den nærmeste fremtid.

    Kruse20-10-18 13:18

  • ★★★★★0

    The Foreigner

    Kruse20-10-18 13:19

  • ★★★★★0

    Jeg er også gået igang med "Daredevil" - og håber inderligt, at det bliver bedre end første afsnit af den nye sæson. 

    Jeg synes ellers, at det var helt som det skulle være i forhold til at bygge serien og Matt Murdock op igen i et stille og roligt tempo. Det giver for mig også god mening med tanke på, hvad han har været udsat for både fysisk og psykisk.

    Samtalerne med den ældre nonne og Matts frustrationer over sin egen rolle som helt og sin tro på gud, synes jeg også var interessante ting at få ind over i hans tilbagevenden til livet.

    Hvad syntes du der ikke fungerede i første afsnit? 

    NightHawk20-10-18 14:21

  • ★★★★★0

    Holy fuck! Jeg er lige blevet færdig med afsnit 4 og 5 af "Daredevil" - Sæson 3 og her har man fået en af de fedeste og længste kampscener udført som et one shot, plus en rigtig creepy origins historie. Det startede godt og er kun blevet bedre og den kampscene er simpelthen noget af det fedeste, som jeg længe har set. :)

    Koreografien der skal få det store slagsmål til at se rodet og klodset ud, er satme godt lavet. Sidst jeg sad helt ude på kanten af sæden i spænding over et så fremragende udført one shot var i "True Detective" - sæson 1. 

    NightHawk20-10-18 18:53

  • ★★★★★0

    Eighth Grade

    Kruse20-10-18 19:48

  • ★★★★★★0

    Battle Creek Brawl 

    T. Nielsen20-10-18 20:00

  • ★★★0

    Jeg synes ellers, at det var helt som det skulle være i forhold til at bygge serien og Matt Murdock op igen i et stille og roligt tempo. Det giver for mig også god mening med tanke på, hvad han har været udsat for både fysisk og psykisk.

    Samtalerne med den ældre nonne og Matts frustrationer over sin egen rolle som helt og sin tro på gud, synes jeg også var interessante ting at få ind over i hans tilbagevenden til livet.

    Hvad syntes du der ikke fungerede i første afsnit? 

    Jeg synes netop ikke, at Murdocks identitetskrise bygges troværdigt op - eller for den sags skyld er godt skrevet eller instrueret. For mig, er det som at se en 90'er serie. Samtalerne mellem Murdoch og nonnen - eller dialogerne i det hele taget - er hverken dybsindige eller karakterunderbyggende, selvom chancen netop er hér for at give flere dimensioner - eller i det mindste en følelse af, at der er bare en lille smule på spil. Jeg køber ikke det fundament, der dårligt nok forsøges at lægges. Murdock skal tæve på folk igen, hvilket vel også er dét alle venter på. Jeg synes dog heller ikke, at det kamuflerede one take var super vellykket - særligt når man har set hvor godt det eller kan gøres - men det er sikkert en smagssag.

    Min største anke med de to andre sæsoner med "Daredevil" har været hvad jeg mener er ringe dialogarbejde, karakterudvikling og mangel på nuanceret eksekvering/motivation bag handlinger - som jeg synes bliver alt for "Glamour"-soap'et - og indtil videre fortsætter det vist bare i den retning. Igen, det er en smagssag og det taler nok bare ikke til mig. :) 

    Et andet element er, at jeg synes plothullerne er påfaldende iøjnefaldende. Ikke mindst springet fra det usandsynlige i at han overlever uden at det (indtil videre - måske kommer det efter episode 4) forklares hvorfor og umotiveret går fra at være tvær depri teenager overfor far (præsten) og mor (nonnen) til at være helt igen. For mig er det sløset A til B historiefortælling fra start - som måske ændrer sig efter de tre-fire første episoder. Udover at effekterne i starten så også virkeligt er elendige, men det er så en anden snak. 

    Dolphinfriendly20-10-18 20:48

  • ★★★★★★0

    Eighth Grade

    Hvorhenne? 

    Guldager20-10-18 20:30

  • ★★★★★0

    Hvorhenne? 

    US iTunes!

    Og den var ret fantastisk. Jeg sad i hvert fald med et smil på i gennem det meste af filmen :)

    Kruse20-10-18 21:34

  • ★★★0

    Jeg fik set lidt mere af "Daredevil" sæson 3 i går, hvor jeg synes at niveauet (heldigvis) hæves. Spillet mellem Kingpin og Bullseye er fantastisk. Særligt episoden, hvor Kingpin sætter sig ind i Bullseye psykologiske profil er det mest interessante jeg har set i Marvel (/Netflix) regi. For mig at se, bærer netop de to personer sæsonen.

    Dolphinfriendly21-10-18 17:01

  • ★★★★★0

    Jeg synes netop ikke, at Murdocks identitetskrise bygges troværdigt op - eller for den sags skyld er godt skrevet eller instrueret. For mig, er det som at se en 90'er serie. Samtalerne mellem Murdoch og nonnen - eller dialogerne i det hele taget - er hverken dybsindige eller karakterunderbyggende, selvom chancen netop er hér for at give flere dimensioner - eller i det mindste en følelse af, at der er bare en lille smule på spil. Jeg køber ikke det fundament, der dårligt nok forsøges at lægges. Murdock skal tæve på folk igen, hvilket vel også er dét alle venter på. Jeg synes dog heller ikke, at det kamuflerede one take var super vellykket - særligt når man har set hvor godt det eller kan gøres - men det er sikkert en smagssag.

    Tak spids du får det jo næsten til at lyde som den rene elendighed ikke blot indtil videre i sæson 3 men også generelt i "Daredevil" serien. :)

    Jeg synes slet ikke det står tilnærmelsesvis ligeså slemt til selv om, at jeg da også har mine forbehold og kritikpunkter både i forhold til "Daredevil" og de øvrige Marvel/Netflix serier. 

    Mht. "Daredevil" - sæson 3 så synes jeg som sagt, at det var en helt fin start og et solidt fundament der bliver lagt i starten på Matt Murdochs identitetskrise og som nu, efterhånden som serien har skredet fremad (jeg er nået til afsnit 11) med tilbagevirkende kraft har givet rigtig god mening i forhold til den væsenlig mere kolde og kyniske måde, som Matt griber tingene an på.

    Jeg oplever det som, at der er en del på spil ved det, at Matt har reduceret sig selv til ikke længere at være et helt menneske men mere en form for værktøj, der skal udføre en mission. Den kamp for at vende tilbage til atter at kunne være et helt menneske (hvilket sker i fornemt samspil med bristede familierelationer og Bullseye/Ben Poindexters skabelses-historie, der alt sammen er sirligt forbundet med hinanden og som samlet udgør et spejlbillede for Daredevil/Matt Murdochs ark), synes jeg de har løst rigtig godt.

    Jeg bliver lige nød til at høre lidt om din kritik af one-taket. Hvad var problemet/problemerne ved denne scene?

    Min største anke med de to andre sæsoner med "Daredevil" har været hvad jeg mener er ringe dialogarbejde, karakterudvikling og mangel på nuanceret eksekvering/motivation bag handlinger - som jeg synes bliver alt for "Glamour"-soap'et - og indtil videre fortsætter det vist bare i den retning. Igen, det er en smagssag og det taler nok bare ikke til mig. :) 

    Jeg er ikke enig i nogen af delene. Dialogen synes jeg er glimrende og karakterudviklingen det samme måske lige med undtagelse af Foggy Nelson karakteren, som jeg synes er ret endimensionel. Men hvad både angår Matt Murdock og Karen Page, samt seriens skurkegalleri, ja der synes jeg, at man har gjort et fornemt arbejde med at gøre karakterene nuancerede og i en stødt stigende udvikling. Jeg oplever heller ikke motivationen bag karakterenes handlinger som værende svagt udført. Tværtimod oplever jeg da, at man gør sig umage med netop at skabe en logisk og nuanceret motivation bag karakterenes ageren.

    Det soap-agtige element kan jeg måske godt nikke lidt genkendende til i små doser. Men jeg synes aldrig, at det er noget, der overtrumfer den samlede fortælling heller ikke når det kommer til selve dialogen. Hvis jeg laver en direkte sammenligning med eksempelvis CW's superhelte-serier eller bare serier generelt, så oplever jeg til gengæld her (med undtagelse af "Legends of Tomorrow"), at det soap-agtige skinner langt mere igennem og i nogle afsnit kan være temmelig forstyrende. Men det oplever jeg ikke tilnærmelsesvis, at Mavel/Netflix serierne er tynget af.

    Et andet element er, at jeg synes plothullerne er påfaldende iøjnefaldende. Ikke mindst springet fra det usandsynlige i at han overlever uden at det (indtil videre - måske kommer det efter episode 4) forklares hvorfor og umotiveret går fra at være tvær depri teenager overfor far (præsten) og mor (nonnen) til at være helt igen. For mig er det sløset A til B historiefortælling fra start - som måske ændrer sig efter de tre-fire første episoder. Udover at effekterne i starten så også virkeligt er elendige, men det er så en anden snak. 

    Altså jeg kan for det første ikke se hvorfor, at det er usandsynligt, at Daredevil skulle kunne overleve, at bygningen kolapser om ørene på ham. Hvis man tænker på eksempler fra den virkelige verden, hvor bygninger er styrtet sammen, har folk jo alligevel været i stand til at overleve på trods at at være begravet af murbrokker osv.

    Men angående Daredevils overlevelse ja så ser man jo i starten af afsnit 1, hvordan han overlever ved at havne i kloaksystemet under hvor ham og Elektra står inden, at Daredevil bliver skyllet ud af et rør i nærheden. Indrømmet at han da er svinsk heldig, men jeg synes nu ikke det er noget der på nogen måde er utroværdigt eller har behov for at blive forklaret yderligere. 

    Mht. hvorfor han er deprimeret og irritabel, går jeg ud fra at det skyldes tabet af Elektra eller også skete der noget andet i "Defenders" serien, som jeg ikke lige kan huske. Men hvis Matts vrede skyldes tabet af en sine nærmeste eller, at han oplever at hans gerninger ikke rykker det store, synes jeg da at hans ageren er ganske naturlig. :)

    NightHawk21-10-18 18:21

  • ★★★0

    Tak spids du får det jo næsten til at lyde som den rene elendighed ikke blot indtil videre i sæson 3 men også generelt i "Daredevil" serien. :)

    Jeg synes slet ikke det står tilnærmelsesvis ligeså slemt til selv om, at jeg da også har mine forbehold og kritikpunkter både i forhold til "Daredevil" og de øvrige Marvel/Netflix serier. 

    Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke just har været imponeret over "Daredevil". Særligt ikke i forhold til hvor lidt jeg mener serien har at byde på, sammenlignet med niveauet generelt i år 2018 på seriefronten i det hele taget. Ikke at det er lort på lort, men i det store hele finder jeg serien jævn. Det skal siges, at jeg kun har set "The Punisher" helt færdig ellers af Netflix' Marvel serier, så jeg sammenligner ikke niveauet med de andre i universet. Jeg har en idé om, at de ikke taler til mig - ud fra få episoder - mens jeg løbende har givet "Daredevil" en chance. Som i de to andre sæsoner synes jeg, at det typisk er skurkene, der er interessante - og især Kingping og nu Bullseye - mens jeg finder de tre helte røvsyge. Dog har jeg kun set til afsnit 7 af 3. sæson, så måske min mening ændrer sig. Som nævnt i afstikkerposten, mener jeg at sæsonen er blevet noget bedre efter 1. afsnit. 

    Mht. "Daredevil" - sæson 3 så synes jeg som sagt, at det var en helt fin start og et solidt fundament der bliver lagt i starten på Matt Murdochs identitetskrise og som nu, efterhånden som serien har skredet fremad (jeg er nået til afsnit 11) med tilbagevirkende kraft har givet rigtig god mening i forhold til den væsenlig mere kolde og kyniske måde, som Matt griber tingene an på.

    Jeg oplever det som, at der er en del på spil ved det, at Matt har reduceret sig selv til ikke længere at være et helt menneske men mere en form for værktøj, der skal udføre en mission. Den kamp for at vende tilbage til atter at kunne være et helt menneske (hvilket sker i fornemt samspil med bristede familierelationer og Bullseye/Ben Poindexters skabelses-historie, der alt sammen er sirligt forbundet med hinanden og som samlet udgør et spejlbillede for Daredevil/Matt Murdochs ark), synes jeg de har løst rigtig godt.

    Jeg bliver lige nød til at høre lidt om din kritik af one-taket. Hvad var problemet/problemerne ved denne scene?

    Jeg er ikke enig i nogen af delene. Dialogen synes jeg er glimrende og karakterudviklingen det samme måske lige med undtagelse af Foggy Nelson karakteren, som jeg synes er ret endimensionel. Men hvad både angår Matt Murdock og Karen Page, samt seriens skurkegalleri, ja der synes jeg, at man har gjort et fornemt arbejde med at gøre karakterene nuancerede og i en stødt stigende udvikling. Jeg oplever heller ikke motivationen bag karakterenes handlinger som værende svagt udført. Tværtimod oplever jeg da, at man gør sig umage med netop at skabe en logisk og nuanceret motivation bag karakterenes ageren.

    Mit generelle problem er med karakterudviklingerne hænger sammen med, at vi på 3. sæson bevæger os i præcis samme gennemskuelige og gentagende sort/hvide dilemmaer. Persongalleriet er firkantede brikker med tydelige motiver i et spil, uden at personerne ikke bevæger sig i nuancerne. Konflikterne reduceres ofte til opstyltede sekvenser, hvor én part dukker op i en sekvens, dramatik blusser op og få minutter senere iler uforløst ud af billedet. I min optik er det dårligt skrevet, særligt med en serieplatform hvor der er rigeligt med tid til dramaturgi, suspense, motivation, udvikling og klimaks. The basics. Det løses i min bog ikke subtilt nok. Særligt ikke i forhold til hvad der ses i andre godt skrevet serier. Det er hvad jeg mener med at serien er soap'et. Igen, nok en smagssag. Vi to er i hvert fald uenige her. :) 

    Mht. one-take sekvensen, synes jeg ikke at den er dynamisk nok. Den virker for opstillet og indøvet frem for naturlig og flydende. Ikke at det er en komplet katastrofe, slet ikke. Jeg savner blot mere momentum, end med de samme actionsekvenser vi har set mange gange før - dog denne gang med et forsøg på ét langt skud.  

    Det soap-agtige element kan jeg måske godt nikke lidt genkendende til i små doser. Men jeg synes aldrig, at det er noget, der overtrumfer den samlede fortælling heller ikke når det kommer til selve dialogen. Hvis jeg laver en direkte sammenligning med eksempelvis CW's superhelte-serier eller bare serier generelt, så oplever jeg til gengæld her (med undtagelse af "Legends of Tomorrow"), at det soap-agtige skinner langt mere igennem og i nogle afsnit kan være temmelig forstyrende. Men det oplever jeg ikke tilnærmelsesvis, at Mavel/Netflix serierne er tynget af.

    Altså jeg kan for det første ikke se hvorfor, at det er usandsynligt, at Daredevil skulle kunne overleve, at bygningen kolapser om ørene på ham. Hvis man tænker på eksempler fra den virkelige verden, hvor bygninger er styrtet sammen, har folk jo alligevel været i stand til at overleve på trods at at være begravet af murbrokker osv.

    Jeg har ikke set mange af de andre superhelteserier, for at være helt ærlig. Eller, jeg har givet et par af dem en chancen og mistet interessen temmeligt hurtigt. Eneste (nyere) superhelteserie jeg umiddelbart har fundet rigtigt vellykket er "Legion", som jeg mener er adskillige niveauer over bl.a. "Daredevil". "Legion" vil noget andet og mere eksperimenterende, hvor jeg her synes at Netflix' kører for meget på "if it aint broke don't fix it"-frihjul. Synes man godt om stilen der køres, kan jeg dog sagtens forstå at det er fedt at vende tilbage til universet. 

    Enig i, at man kommer langt ved at acceptere præmissen. Rækken af tilfældigheder fra A til B, når Murdoch tilfældigvis ryger ned i en flod fra de øverste etager af en brændende kolapset skyskraber, for at suges ud i et afløb, havne på en strandbred og ende på sit forhenværende børnehjem med samme præst og nonne som førhen med et knips har jeg vitterligt svært ved at købe. :) Selv i et superhelteunivers, hvor dog der forsøges at fremstille et nogenlunde realistisk miljø - hvilket jeg også finder selvmodsigende i forhold til hvad serien prøver at være ud fra en indre logik (som jeg iøvrigt finder temmeligt fraværende). Dog skal det siges, at jeg synes at sæsonen får en del mere at løbe med i det øjeblik at Kingpin reintroduceres og Bullseye dukker op. Særligt sidstnævnte synes jeg er fremragende skildret.  

    Dolphinfriendly22-10-18 08:40

  • ★★★★★0

    "Legion" vil noget andet og mere eksperimenterende

    Legion Season 2: Hold my beer.

    Elwood22-10-18 08:25

  • ★★★0

    Legion Season 2: Hold my beer.

    Jeg har endnu ikke set sæson 2, forbi jeg ville vente til at alle afsnit var ude. Fortsættes det gale vanvid?

    Dolphinfriendly22-10-18 08:42

  • ★★★★★★0

    Legion var måske nok dejlig forfriskende i dens mere særegne tilgang til superheltegenren. Ultimativt var den dog lige så tom, hvis ikke mere som resten af serier og film i genren.

    T. Nielsen22-10-18 08:47

  • ★★★★★0

    Jeg har endnu ikke set sæson 2, forbi jeg ville vente til at alle afsnit var ude. Fortsættes det gale vanvid?

    I den grad, folk er splittet med hensyn til Season 2 især slutningen :)

    Elwood22-10-18 09:34

  • ★★★★★0

    Med alt det sagt ser nu frem til at se Daredevil Season 3, Kingpin var for mig stadigvæk bedste Marvel serieskurk, sammen med Killgrave.

    Elwood22-10-18 09:36

  • ★★★0

    Jeg elskede sæson 1 af Legion, nok mest fordi den ikke holdt seeren i hånden.

    Til gengæld gik jeg død i sæson 2, nok mest fordi det virkede som om, de gjorde den mere outreret udelukkende for at sige, at den er outreret...

    HonoDelLoce22-10-18 09:36

  • ★★★★★0

    Jeg fik set lidt mere af "Daredevil" sæson 3 i går, hvor jeg synes at niveauet (heldigvis) hæves. Spillet mellem Kingpin og Bullseye er fantastisk. Særligt episoden, hvor Kingpin sætter sig ind i Bullseye psykologiske profil er det mest interessante jeg har set i Marvel (/Netflix) regi. For mig at se, bærer netop de to personer sæsonen.

    Helt enig. Måden som Bullseye origins historien bliver håndteret på er fremragende lavet ved det, at man både får en rigtig god forståelse af de svært psykiske problemer Ben Poindexter slæber rundt på, men også samtidig kommer ind i hovedet på hvorledes Kingpin operere og analyserer sine modstandere på, så han efterfølgende kan sætte sit manipulerende spil igang. 

    Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke just har været imponeret over "Daredevil". Særligt ikke i forhold til hvor lidt jeg mener serien har at byde på, sammenlignet med niveauet generelt i år 2018 på seriefronten i det hele taget. Ikke at det er lort på lort, men i det store hele finder jeg serien jævn. Det skal siges, at jeg kun har set "The Punisher" helt færdig ellers af Netflix' Marvel serier, så jeg sammenligner ikke niveauet med de andre i universet. Jeg har en idé om, at de ikke taler til mig - ud fra få episoder - mens jeg løbende har givet "Daredevil" en chance. Som i de to andre sæsoner synes jeg, at det typisk er skurkene, der er interessante - og især Kingping og nu Bullseye - mens jeg finder de tre helte røvsyge. Dog har jeg kun set til afsnit 7 af 3. sæson, så måske min mening ændrer sig. Som nævnt i afstikkerposten, mener jeg at sæsonen er blevet noget bedre efter 1. afsnit. 

    Jeg er helt enig i, at skurkene i serien er rigtig godt skildret, men det synes jeg også, at både Matt Murdoch og Karen Page er. Særligt sidstnævntes forhistorie, længe inden hun bliver en del af Matts team, får man et rigtig godt og nuanceret indblik i i afsnit 10, hvilket gør at man pludselig forstår både hvorfor, at hun er en så ofte anspændt person med følelserne helt ude på tøjet samt hvorfor, at hun ofte bliver så stærkt påvirket af de konsekvenser hendes handlinger har haft løbende gennem hele serien. 

    Mit generelle problem er med karakterudviklingerne hænger sammen med, at vi på 3. sæson bevæger os i præcis samme gennemskuelige og gentagende sort/hvide dilemmaer. Persongalleriet er firkantede brikker med tydelige motiver i et spil, uden at personerne ikke bevæger sig i nuancerne. Konflikterne reduceres ofte til opstyltede sekvenser, hvor én part dukker op i en sekvens, dramatik blusser op og få minutter senere iler uforløst ud af billedet. I min optik er det dårligt skrevet, særligt med en serieplatform hvor der er rigeligt med tid til dramaturgi, suspense, motivation, udvikling og klimaks. The basics. Det løses i min bog ikke subtilt nok. Særligt ikke i forhold til hvad der ses i andre godt skrevet serier. Det er hvad jeg mener med at serien er soap'et. Igen, nok en smagssag. Vi to er i hvert fald uenige her. :) 

    Jeg kan sagtens følge dig her og jeg vil heller ikke sidde og forsvare serien eller sige, at den hører til blandt de serier der løser sine konflikter eller skildrer sine moralske dilemmaer og nuancer på en måde, som gør at den på den front hører til blandt de allerbedste serier. Men når det så er sagt, så synes jeg trods alt, at serien inden for sit begrænsede setup konstant har været i stand til at bevæge sig rundt i sine moralske dilemmaer og har været nuanceret nok til, at jeg har synes det var spændende at følge med i og særligt i sæson 2, hvor The Punisher og hans ageren bliver sat op imod Daredevils måde at gribe tingene an på lidt ligesom det også har været tilfældet med Daredevil og Bullseye spejlbillede i sæson 3.

    Mht. one-take sekvensen, synes jeg ikke at den er dynamisk nok. Den virker for opstillet og indøvet frem for naturlig og flydende. Ikke at det er en komplet katastrofe, slet ikke. Jeg savner blot mere momentum, end med de samme actionsekvenser vi har set mange gange før - dog denne gang med et forsøg på ét langt skud.  

    Jeg oplever det helt modsat nemlig, at kamp-scenen er koreograferet perfekt i forhold til at skildre den tilstand, som Matt på daværende tidspunkt befinder sig i, hvor han både er ude af form og delvis bedøvet. Det hele er udført klodset og grimt og fyldt med tilfældige slag og improvisationer fra Matts side undervejs og er herlig kaotisk at se på samtidig med, at jeg også synes, at det lykkedes folkene bag at skabe en foruroligende stemning af forvirring og kaos på hele turen ud af fængslet med alarmer der blinker, fanger der går amok og tåregas der ryger rundt i lokalerne. Og så det nervepirrende stop midtvejs med den albanske gabgsterboss synes jeg også var ret fedt lavet, fordi jeg fik indtrykket af at det værste var overstået, hvor efter kaosset blot fortsatte. Jeg elsker hele den lange scene og synes det har været en af seriens bedste.

    Enig i, at man kommer langt ved at acceptere præmissen. Rækken af tilfældigheder fra A til B, når Murdoch tilfældigvis ryger ned i en flod fra de øverste etager af en brændende kolapset skyskraber, for at suges ud i et afløb, havne på en strandbred og ende på sit forhenværende børnehjem med samme præst og nonne som førhen med et knips har jeg vitterligt svært ved at købe. :) Selv i et superhelteunivers, hvor dog der forsøges at fremstille et nogenlunde realistisk miljø - hvilket jeg også finder selvmodsigende i forhold til hvad serien prøver at være ud fra en indre logik (som jeg iøvrigt finder temmeligt fraværende). Dog skal det siges, at jeg synes at sæsonen får en del mere at løbe med i det øjeblik at Kingpin reintroduceres og Bullseye dukker op. Særligt sidstnævnte synes jeg er fremragende skildret.  

    Jeg vil anbefale dig at se "The Defenders" serien, der fungerer som en slags bindeled mellem "Daredevil" - sæson 2 og 3, så du med egne øjne kan se, hvad der sker til sidst i de scener, der leder op til afsnit 1 i sæson 3. :)

    Daredevil er ikke placeret flere etager oppe men står i kælderen sammen med Elektra på gulvet lige over kloak systemet. Gulvet de står på er i forvejen smadret, fyldt med revner og store huller efter The Defenders kamp mod The Hand. Da bygningen kolapser, falder Matt ned i et af disse huller og bliver ført væk af vandet. Da han så ender ved en kaj ved havnen, falder han omkuld og har måske ligget der en dag eller to.

    At der så på et tidspunkt kommer en taxa forbi, er jo heller ikke vildt usandsynligt og da chaufføren ser Matt, forsøger han naturligvis at hjælpe ham. Matt giver så chaufføren besked om at køre ham til kirken, som han har været en del af som barn og hvor Matt ved, at han både kan holde lav profil og være i sikkerhed. Alt sammen giver da mening og er da heller ikke usandsynligt på nogen måde. 

    Jeg kunne forstå din kritik, hvis det havde været sket på den måde, at Matt netop var røget igennem flere etager, blevet begravet under en bunke murbrokker og så pludselig var skyllet op på havnen, hvor der samtidig havde stået en taxa-chauffør og ventet og lige præcis på forhånd havde vidst, at han skulle køre Matt til en bestemt kirke. Hvis Matts overlevelse havde været beskrevet således, havde jeg været helt enig med dig i at det havde været usandsynligt og dårligt skrevet. Men sådan som det kommer til udtryk i afsnit 1 og i kombination med afslutningen på "The Defenders", ser jeg ingen grund til at kritisere måden det er skrevet på. 

    Jeg er i øvrigt lige blevet færdig med sæson 3 og overordnet set er jeg rigtig godt tilfreds. Jeg har dog nogle problemer med selve finale-afsnittet, men det kan vi snakke lidt om, hvis du har lyst, når du har set sidste afsnit. :) 

    NightHawk22-10-18 14:07

  • ★★★★★★0

    Begynder på Netflix-serien On My Block

    Guldager22-10-18 20:33

  • ★★★0

    Bad Times at the El Royale. 

    Steffan Rasmussen22-10-18 21:01

  • ★★★★★0

    Jeg skal se Hunt For The Wilderpeople. :) 

    NightHawk25-10-18 22:28

  • ★★★★★★0

    Jeg skal se Hunt For The Wilderpeople. :) 

    Herlig film. Den skal du glæde dig til. Håber du gider anmelde den:)

    T. Nielsen25-10-18 22:30

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen