Jessica Jones sæson 2
Det kan godt være svært at overbevise sig selv om at den grå og overvejende seriøse "Captain America: The Winter Soldier" foregår i samme univers som den farverige og fjollede "Thor: Ragnarok", men de mere rå, blodige og til tider liderlige Marvel-tv-serier hjælper heller ikke på dette præmis. Jessica Jones fungerer da også bedst, hvis man bare fortæller sig selv, at "nej, Spider-Man svinger sig ikke rundt i samme by" og "nej, der er ingen Tony Stark, man kan prøve at kontakte". Jones er alene med sine problemer i en realistisk verden, som - ligesom vores egen - er helt upåvirket af superhelte med ekstreme apokalyptiske kræfter. Sådan valgte jeg i hvert fald selv at tænke, da Jessica i næstsidste afsnit af sæson 2 sagde til politimanden, at hun er den eneste som kan stille noget op overfor denne sæsons "skurk".
Jeg synes, at det er en lidt spøjs måde at sætte det op på. Jeg har ingen problemer med, at Marvel filmene og Marvel/Netflix-serierne befinder sig i samme univers. For selv om de tone-mæssigt går efter en mere realistisk tilgang til materialet i serierne, er de stadig præget af heltenes superevner i form af supersanser, usårlighed, superstyrke, Jessica Jones kan sågar flyve, samt en verden hvori der flere gange optræder trolddom og magi, og hvor de døde kan blive vakt til live igen. På trods af deres umiddelbare mere realistiske fremtoning er alle serierne jo stadigvæk domineret af det fantastiske og overnaturlige og jeg kan derfor sagtens se Jessica Jones og eksempelvis Spider-Man være en del af samme by. Det med at Tony Stark og de øvrige Avengers blot er et telefonopkald væk gør hverken fra eller til, som jeg ser det. Nu kan The Avengers jo ikke være alle steder på en gang, så derfor vil der altid være brug for andre helte til at tage sig af andre og i nogle tilfælde mindre opgaver.
Grunden til at Jessica Jones siger som hun gør til politimanden, mener jeg ikke har noget at gøre med, at hun ikke ville kunne tilkalde hjælp, hvis hun skulle have behov for det, men er i stedet et udsagn der stemmer overens med hendes tætte forbindelse til sæson 2's skurk. Det er et personligt opgør for Jessica Jones og derfor er det også kun hende, der skal tage opgøret med skurken i følge hendes måde at gribe situationen an på.
Jeg kunne rigtig godt lide sæson 1 af Jessica Jones. Jessica-karakteren fungerer fint i form af Krysten Ritter, som spiller en ung privatdetektiv, som drikker ekstreme mængder whisky (tilsyneladende uden at blive rigtig beruset) og tilfældigvis er superstærk. Sidstnævnte gør hun kun brug af ganske modvilligt, og selv om alle andre virker optaget af dette, så tager jeg mig selv i at glemme at hun har disse evner, når jeg ser den. Første sæsons styrke lå i spillet mellem Jessica og den karismatiske skurk, Kilgrave, som blev gradvist og glimrende præsenteret - og som desuden gjorde minimal brug af hendes superkræfter.
Før sæson 2 kom ud gik der rygter om at Kilgrave vender tilbage. Det gør han da også, men ikke ret meget. I stedet fokuserer sæson 2 på de andre karakterer vi kender og introducerer et par nye, blandt andet et par vigtige personer fra Jessicas fortid. Trish er tilbage med hendes "mommy-issues" og lave selvværd, og Malcolm prøver som altid at gøre det rigtige. (Og dermed har jeg vistnok sagt alt som er at sige om dem.) Ingen af dem er særlig interessante at følge, ofte er de faktisk bare irriterende.
Den lesbiske advokat, Jeri Hogarth, har sin egen historie, som kører sideløbende med Jessicas. Selv om jeg synes, at Carrie Anne Moss er dygtig og den helt rette til den målrettede og til tider kyniske karakter, så må jeg indrømme at hendes historie ikke fangede mig specielt i første 2/3 af denne sæson - det bliver dog mere interessant de sidste 3-4 afsnit.
Sæson 2 holder desværre ikke niveauet fra den første. Den var sjældent spændende, og meget af dialogen er decideret irriterende og ligefrem cheesy. Det er særligt når det er meningen at vi skal blive rørt, og når karaktererne skal forestille at gøre sig sårbare og udveksle emotionelle sandheder om hvad de ønsker fra hinanden (noget de gør meget i denne sæson), at det hele falder lidt til jorden. Det føles ikke ægte. Det føles lidt som Beverly Hills 90210. Nej, jeg tager det tilbage, 90210 fungerede faktisk ofte lidt bedre.
Dermed ikke sagt at der ikke er gode muligheder for en interessant sæson 3, hvis de vel at mærke får introduceret en karakter, som kan være lige så interessant og karismatisk som Kilgrave. Det er usandsynligt at det nuværende ensemble kan bære historien videre på nogen engagerende måde. 3/6.
Glimrende skrevet selv om, at jeg synes du måske smører lige rigeligt tykt på med "Beverly Hills 90210" referencen. Men jeg kan godt se, hvad du mener. :)
Jeg er derfor meget enig i din vurdering og synes også, at "Jessica Jones" - sæson 2 var et kvalitetsmæssigt step ned af stigen, desværre. Dog vil jeg så tilføje, at jeg var ret vild med sæson 2's skurk og de dueller hun havde med Jessica Jones, hvor både de fysiske og verbale var meget interessante at følge. Skurkerollen var i øvrigt også rigtig godt spillet, synes jeg. :)
