"Gladiator 2" er angiveligt rykket nærmere - med Ridley Scott ombord

"Are you (still) not entertained?"

Umiddelbart lyder en fortsættelse til Ridley Scotts Oscar-vindende "sværd og sandal-epos" "Gladiator" fra år 2000 som en ret bizar idé. Ikke mindst med tanke på Maximus' (Russell Crowe) skæbne.

Nu forlyder det imidlertid, at en opfølger, der vil fortsætte historien om Lucius – søn af danske Connie Nielsens Lucilla i originalen – er rykket nærmere. 

Ifølge Deadline er Ridley Scott i fuld gang med at forberede "Gladiator 2", som han efter sigende selv ønsker at instruere. Manuskriptet er lagt i hænderne på Peter Craig, der blandt andet har skrevet Ben Affleck-filmen "The Town" og den kommende "Top Gun: Maverick".

Hvornår vi får en eventuel fortsættelse til "Gladiator" at se, vides endnu ikke, da Ridley Scott har indtil flere projekter på bedding. Den 80-årige filmmager er blandt andet blevet sat i forbindelse med en Disney-film om den unge troldmand Merlin, der ifølge legenden ender som den vise mentor for Kong Arthur.

"Gladiator" høstede fem Oscars i sin tid – herunder den for Bedste film.

Kommentarer

"Gladiator 2" er angiveligt rykket nærmere - med Ridley Scott ombord

  • ★★★0

    Gladia2r

    MOVIE1000 2-11-18 12:22

  • ★★★★★★0

    Scott’s film er så svingende i kvalitet, selv om hans tid for de helt fantastiske film er forbi, at det kan gå i alle retninger. Generelt synes jeg ikke som sådan vi har brug for en efterfølger. Det hænger dog ikke sammen med at jeg synes han hellere skulle lave andet. 

    T. Nielsen 2-11-18 12:58

  • ★★★★★0

    What you turn into a sequel, will be rebooted in eternity. 

    Lars! 2-11-18 14:11

  • ★★★★★0

    Scott’s film er så svingende i kvalitet

    Det er vel mere konsekvent ikke-kvalitet nu, mere end det er svingende. Billedsiden er dog altid top-notch. 

    Lars! 2-11-18 14:12

  • 0

    Jeg håber på at vi får et spin-off med en kvinde i hovedrollen.

    Bobby Long 2-11-18 14:32

  • ★★★★★★0

    Det er vel mere konsekvent ikke-kvalitet nu, mere end det er svingende. Billedsiden er dog altid top-notch. 

    The Martian fandt jeg nu ret habil og All The Money In The World var også i den gode ende trods alt, ifølge mig.

    T. Nielsen 2-11-18 15:37

  • ★★★★★0

    The Martian fandt jeg nu ret habil og All The Money In The World var også i den gode ende trods alt, ifølge mig.

    Martian var okay. Jeg må til at få set den anden du nævner. 

    Lars! 2-11-18 15:53

  • ★★★★★★0

    Martian var okay. Jeg må til at få set den anden du nævner. 

    Det er sådant et solidt drama, som måske ikke hæver sit over de fleste af den type film. Men den fungerer fint og en kun lige en nøk eller to under The Martian synes jeg.

    T. Nielsen 2-11-18 16:08

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen