Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★0

    Og tak skal I have for hint til Broken Circle filmen!

    Bruce20-01-16 15:25

  • ★★★★0

    Det var bestemt en imponerende ting at folk ældes i Boyhood. Mere troværdigt bliver det næppe. Men jeg kan bedre lide Linklater når han filosoferer lidt over tilværelsen som i hans tidligere film. 

    Du kan roligt se Broken Circle Bruce. For satan, den er god. Visuelt også. Den har det hele. 

    Babo20-01-16 15:47

  • ★★★★★0

    "Det var bestemt en imponerende ting at folk ældes i Boyhood."

    Oh my gawd, how did sey do dis??! 

    Lars!20-01-16 15:59

  • ★★★★★★0

    Skidt når man smider en joke og ingen respons får, når man dumt forventer andre spiller videre på den. Såååå føler man sig sådan lidt....tja:-D Nuvel, jeg har heller aldrig været god til disse provo-jokes. Lyder vist mest som en typisk skinger højreorienteret keyboard-kriger på diverse forums og Fjæsbogen:-/

    I øvrigt har jeg ikke set American Sniper (endnu), men ville ikke forvente den bedre end de andre der stod indstillet til bedste film. 

    Broken så jeg for snart lang tid siden. Den er vitterlig en stærk film. En af den slags melodramaer hvis historie man ofte kan støde på i klamkedelige amerikanske Tv-film af den mest banale og patosfyldte slags. Her er den bare håndteret så smukt, bevægende og tager tungt på ens følelser. Klart bedre end Boyhood, som jeg har det på samme måde med som Babo og Bruce. 

    T. Nielsen20-01-16 16:47

  • ★★★★★★0

    Og ja, Birdman er også bedre end Boyhood

    T. Nielsen20-01-16 16:50

  • ★★★★★★0

    Er lige blevet færdig med sæson 7 af Trailer Park Boys. Der blev først lavet 7 sæsoner, og 7 år efter købte de tre hovedpersoner så rettighederne til det, og er nu i gang igen. Hvis de er lige så fede, så tegner det godt.

    Trailer Park Boys er gået hen at blive en af mine favoritserier!

    Guldager20-01-16 18:05

  • ★★★★0

    TN 

    Anerican Sniper var også en fæl skuffelse. Klart den svageste film blandt de nominerede sidste år. Den er dog ikke uden sine kvaliteter. 6/10 for den, men det er også for lidt til en Eastwood film. Synes personligt flere film blev overset i kategorien som Foxcatcher og Nightcrawler. Men det var et positivt år 2015 i Oscar sammenhæng. 

    Babo20-01-16 18:13

  • ★★★★★★0

    Jeg synes det har gået mere tilbage end frem med Eastwood de senere år. Manden er selvfølgelig også GAMMEL. Det skal hans film dog ikke dømmes mildere efter selvfølgelig:-) 

    Foxcatcher ville nok have været min favorit og jeg kan stadigvæk undre mig, den ikke blev indstillet for bedste film. Nichtcrawler havde stærke ting og var flot kølig realiseret. Den ramte mig dog ikke så meget som dig tror jeg. 

    T. Nielsen20-01-16 18:23

  • ★★★★★0

    Nightcrawler var en forstyrrende ond film. Ramte mig langt mere end Birdman. :) 

    Lars!20-01-16 22:11

  • ★★★★0

    Så er du jo pænt gak gak, Riqon ;)

    Den er fantastisk og virkelig god historie. En forbrydelse at Gyllenhall ikke blev nomineret, men godt de kunne hylde Cooper i stedet, hylde det gode i USA's militærhistorie, værne om de udsendte soldater......bvadr! 

    Babo20-01-16 23:23

  • ★★★★0

    The Revenant - 10/10

    Sidste års store oscar vinder, Alejandro González Iñárritu’s ”Birdman” tog mig virkelig med storm for sit originalitet og komiteens anerkendelse for et så vovet et værk, var næsten endnu større bedrift. Iñárritu’s follow-up til ”Birdman”, ”The Revenant”, kom blot et år efter og det er en film i en helt anden boldgade. American wilderness, 1820’erne....forvent ikke noget i stil med ”Birdman”, så er det sagt.

    Et projekt, der mildest talt har stødt på adskillige problemer undervejs med vejrforandringer, budgettet der løb løbsk, og de svære arbejdsforhold skuespillerne var udsat for, når man ”trodser” naturen og ønsker at skyde en hel film med naturligt lys, under ekstreme forhold. Alene historien bag er beundringsværdig. Jeg beundrer anstrengelserne og kan glædeligt meddele, at filmen er et råt og uforfalsket mesterværk.

    På overfladen er der tale om en simpel hævnfilm, men den har en meget mere kompleks problemstilling. Filmen er et kraftfuldt billede på menneskets ukuelige kamp mod naturen og menneskets evige krigerisk adfærd, hvor survival of the fittest er hverdagskost. Som i ”Birdman”, er slutscenen åben for tolkning og Iñárritu har kløgtigt valgt at lade billederne tale sit eget sprog.

    DiCaprio spiller en rolle, der har krævet meget fysisk skuespil og få publikum inddraget gennem fysiske handlinger. Han er fuldkommen troværdig og blænende i hovedrollen. Med minimal dialog formår han alligevel at løfte opgaven med bravur. Tom Hardy er også forrykt god her.  

    Filmen er vildt imponerende fotograferet af den yderst kompetente (DP) Emmanuel Lubezki, som nærmest opfinder nyt billedsprog. Der er Citizen Kane, Lawrence of Arabia, 2001, Barry Lyndon og nu The Revenant, som vil blive nævnt i samme åndedrag, for sin markante cinematografi. Fraværet af kunstig lyssætning er til at få øje på, som giver filmen en helt særlig mood, dysterhed og skønhed. Mere opsigtsvækkende er brugen af vidvinkel linser, til at vise den dybde (for/mellem og baggrund) der er i landskabet. Selv med tætte close-ups på personerne, får man stadig fornemmelsen af den farefulde, vilde og smukke natur. Chivo, der også er stillfotograf, har virkelig sat sit artistiske præg. Forvent også flere blændende one-take shots. Man må bare tage hatten af for koreografien og kameraføringen, som virkelig placerer tilskueren midt i begivenhedernes centrum.

    Voldsom destruktion, fascinerende skønhed. Det er sådan jeg vil betegne filmen. 135 millioner dollars. Det var alle pengene værd. Og scenen med bjørnen er ren filmisk magi. 

    Babo21-01-16 07:48

  • ★★★★★★0

    Mad Max (1979)

     

    Den første ”Mad Max” er australsk low-budget på den bedste måde. På grund af den skrabede stil, rå billedside, men også den barbariske historie og dens mange psykotiske karakterer, kommer filmen til at fremstå langt mere ubarmhjertig end mange af de amerikanske actionbaskere. Historien om den hårdhudede politimand og blide familiefar, hvis to verdener smelter sammen og efterlader ham som en ensom og uforsonlig hævner, fortælles med en overlegen kynisme og uden agt for hvad man kan tillade sig på film. Det får volden til at virke mere skræmmende end actionfilm normalt kan prale af. Det giver samtidig filmen en væsentlig og fortættet spænding, som den jævne historie ikke i sig selv kan give den.

    Filmen åbner op med et brag af en biljagt, hvor de toptunede og hurtigkørende biler smadres overlegent. Selv om der egentlig ikke er voldsomt meget action efter dette, så føles det, både på grund af den forholdsvis korte spilletid og fordi actionscenerne besidder en næsten naturalistisk brutalitet, som der sker noget konstant. Filmen har af den grund et godt drive der giver en følelse af, at den aldrig står stille eller bliver kedelig. Fortællingen rummer heldigvis også en mere menneskelig side, så man som tilskuer kan leve sig ind i den og føle med vor hovedperson, men uden at det når at blive poppet rørstrømsk.

    Teknisk er filmen lidt primitiv, det ses at den er lavet for få penge, men det får den alligevel ikke til at virke som om det kunne have været en meget bedre film, selv om budgettet havde været større. Skuespillet er så til gengæld ikke noget der kan fremhæves for de store præstationer, heller ikke fra en ung Gibson, der her ses i sin første hovedrolle. Filmen blev ikke desto mindre startskuddet til hans efterhånden lange karriere, sikkert fordi at både rollen og han efterlader et indtryk af en art trods alt.

    Søger man en fængslende og hårdkogt actionfilm og intet har imod at den er af ældre dato, så er ”Mad Max” stadig pengene værd. Den har en fordringsløs slagkraft som ikke ofte findes i genren, slet ikke i vore dage.

     

    Bedømmelse: 8/10

     

    Mad Max 2 (1981)

     

    Andel del af historien om enspænderen Max, satte i sin tid en ny standard for at skrue actionscener sammen, med denne voldelige og set i forhold til første film, anderledes postapokalyptiske omgang ramasjang. Den blev i øvrigt startskuddet til et utal af, ofte dårlige efterligninger, hvor rockere og lignende i latterligt overdimensioneret outfits bekæmpede diverse groteske helte i diskutable voldsforherligende film, der altid foregik efter en atomkrig. Men ”Mad Max 2” er den ægte vare og en kvalitativ en af slagsen, trods de typisk tidlig punk 80’er inspirerede kostumer og indfald, der kan virke en anelse dateret og barokke i vore dage. Den regnes også af mange for bedre en den første film, hvad der såmænd nok er rigtigt. Men det er ikke meget der skiller de to film. 2’eren her har indrømmet mere og bedre action og den holder et højt tempo og bruger ikke tid på unødige side-historier. Der skæres ind til benet i hvad en actionfilm drejer sig om. Jeg kunne så personligt også rigtigt godt lide den mere subjektive indgangsvinkel til emnet som første film havde. I den handlede Max af meget personlige årsager og hævnen blev motivet til hans gerninger, frem for her hvor han indimellem lidt uklart bare handler. Der er selvfølgelig et usagt og måske også ubevidst dødsønske, efter at Max have mistet alt og det kan være en pointe i forhold til forrige film. Det går fint i tråd med karakterens udvikling. Det bliver bare ikke så subtilt spændende som første film. Til gengæld er det denne gang mere underholdende.

    Det lykkes også rigtigt godt for instruktør Miller at skabe en medrivende og fascinerende historie, bygget op som en klassisk western, ud af det spinkle præmis som handlingen hviler på. Spændingskurven stiger og stiger og ender i et fantastisk klimaks, hvor en lang og underholdende biljagt, eksemplarisk viser hvor meget man kan få ud af så lidt.

    Gibson er stadig velvalgt i hovedrollen og virker som skuespiller mere sikker på sine afgrænsede virkemidler end tidligere, så selv om der egentlig ikke er meget spil, så får han det optimale ud af rollen og skaber på den måde en mytisk kultfigur og tragisk antihelt. Teknisk er filmen også et skridt fremad. Klipningen er god, kameraarbejdet fint og actiondelen er gennemført bestialsk, flot lavet og så er der rigeligt af den til at den burde tilfredsstille enhver med forkærlighed til den slags. Af den årsag ender del 2 her med at overgå første film.

    Men altså, den dag i dag er den australske ”Mad Max 2” så absolut et kig værd og leverer varen, hvis man søger hårdkogt ramasjang, hvor hensyntagen til poleret korrektheder ikke er tilstede, noget man ofte ser en lidt kedelig tendens til i mange amerikanske film i genren.

     

    Bedømmelse: 9/10

     

    Mad Max Beyond Thunderdome (1985)

     

    Tredje del af historien om den tidligere politimand Max, der vandrer omkring i en postatomar verden, er seriens mest kommercielle og poppede. Det kunne man tilgive hvis den så kunne levere varen, men det kniber det altså med i perioder.

    Historien indeholder kun to længere actionsekvenser, hvoraf kun opgøret i tordenkuplen måske for alvor bliver rigtig spændende, om end den ender med som et antiklimaks. Filmens tempofyldte slutscener fremstår lovligt meget som en uoriginal gentagelse af noget man har set før. Det er underholdende og man er på, men ikke som med de to forrige film. To actionsekvenser er bare for lidt, når selve fortællingen ikke for alvor kan fange ens interesse og har noget at byde på. Den er ofte en anelse langtrukken og bliver lidt trættende når der intet sker, modsat de forrige film. Tematisk har man prøvet at skabe en rammehistorie om en gruppe børn, der bringer mindelser om i ”Fluernes Herre” eller Peter Pan’s Lost Boys, der tror at Max er deres frelser, men den del trækker mere tempoet ud af selve fortællingen end egentlig gavner den.

    I rollen som Max gør Gibson sig atter godt, selv om der er mindre kant end tidligere, mens sangerinden Tina Turner er malplaceret og næsten pinlig grinagtig som en af skurkene. Måske fordi man ville have rock/popstjernen frem for en skuespiller i rollen. De to sange hun leverer til filmens soundtrack kan så roses, for de er faktisk udmærkede.

     

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen21-01-16 21:07

  • ★★★★★0

    Blasfemisk som jeg nu er, ville jeg bytte karaktererne rundt på Mad Max og Beyond Thunderdome. Genså faktisk Mad Max for et års tid siden, og synes tiden har været hård ved den. Og så er klipningen ofte helt gal. Beyond Thunderdome er jeg nok meget generøs ved, da jeg er vokset op med den. Sandt nok er det en børneudgave af Mad Max, men den er vanvittig underholdende alligevel.

    David Lund21-01-16 21:47

  • ★★★★★★0

    Ja ja Hr. Lund, det overrasker mig jo ikke med dig :-D Jeg så Thunderdome i Palads som ung, da den kom frem. Den er faktisk næsten blevet bedre med tiden, selv om jeg stadig synes det er den svageste.

    Hvad synes du så om MM2?

    T. Nielsen21-01-16 21:52

  • ★★★★★1

    Klart den bedste af de tre! Mesterværk!

    David Lund21-01-16 22:09

  • ★★★1

    Jeg fik genset "Once Upon a Time in the West" igen-igen her til aften, i anledning af at jeg ind og se "The Revenant" igen i morgen. Uanset hvor godt alt andet er, eller nogensinde kommer til at blive, vil (de fleste af) Leones film nok altid stå mit hjerte mest nært - og helt særligt "West" og "America".


    Karakterangivning er vist overflødigt i dette tilfælde. 

    Dolphinfriendly21-01-16 23:22

  • ★★★★★★0

    Det er også to mesterværker, for mig dog sammen med The Good The B......

    T. Nielsen21-01-16 23:27

  • ★★★★0

    Manden har lavet tre mesterværker :)

    Er helt enig i dine vurderinger af Mad Max, TN. 

    Så mangler du bare den aller bedste :)

    Babo22-01-16 02:10

  • ★★★0

    Enig i at "The Good..." også er et mesterværk. Pointen var nu ikke om det er mesterværker eller ej, men at de to andre står mit hjerte nært på en helt anden måde. :) 

    Dolphinfriendly22-01-16 09:40

  • ★★★★★★0

    Det gør West, men især også Good, Bad også mig. America er også deroppe, men målt i det med hjertet og nært, så har jeg et mere personligt forhold til de to første. Dog igen, især Good, som er den af dem jeg har set flest gange.

    T. Nielsen22-01-16 09:59

  • ★★0

    Er der nogen af jer herinde der har set 'the Extended Director's Cut'-udgaven af 'Once Upon a Time in America'?

    Eller rettere: Har I set en af udgaverne? For jeg har læst på Wikipedia, at der både er en 269 minutter lang udgave og en på 251 minutter. Den førstnævnte udgave blev vist på Cannes-festivalen i 2012, men det er den sidstnævnte udgave, der er udkommet på DVD og Blu-ray (i september 2014).

    BN22-01-16 10:08

  • ★★★★0

    Jeg har kun set den på 251 minutter. 

    Babo22-01-16 10:25

  • ★★★0

    Så vidt jeg ved, er 269 minutters udgaven aldrig blevet vist (for the bigger audience) pga. nogle rettighedsproblemer.

    Jeg er lidt i tvivl om hvor mange udgaver jeg har set, faktisk. Jeg har set den europæiske udgave på 229 minutter, det er nok den de fleste herhjemme kender, og den "nyeste" med 22 minutters ekstra (251 minutters versionen), og så har jeg set den (hjerteskærende grovklippede) amerikanske udgave på 139 minutter (!!). Og så er jeg i tvivl om hvilken udgave jeg optog på VHS på DR og så adskillige gange som barn, som var opdelt i to dele. Jeg mener at den var i kronologisk orden, men jeg er ikke helt sikker. 

    Dolphinfriendly22-01-16 10:44

  • ★★★★0

    Jeg har kun set den på 251 minutter. 

    Babo22-01-16 10:39

  • ★★0

    Dolphinfriendly:

    Du har ret m.h.t. 269 minutters udgaven. Det var 251 minutters udgaven der blev vist på Cannes-festivalen, og som er blevet udgivet på skive. Det var mig der misforstod det jeg læste andetsteds på nettet. Sagens rette sammenhæng fremgår af Wikipedias artikel, hvori det hedder:

    "Martin Scorsese (whose Film Foundation helped with the restoration) stated that he is helping Leone's children gain the rights to the final 24 minutes of deleted scenes for a complete version of Leone's original 269 minute version."

    BN22-01-16 11:11

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen