Jeg tror, at Zac Efron laver en Christian Bale og får det store kvalitetsmæssige gennembrud med den her rolle.
Første billeder af Zac Efron som seriemorderen Ted Bundy
Teenagehjerteknuseren i en noget uventet rolle.
Zac Efron er måske ikke ligefrem den første, man tænker på, når rollen som en af historiens mest bestialske seriemordere skal besættes. Ikke desto mindre ser det dog ud til, at det faktisk kan gå hen og blive en ganske vellykket casting.
"Extremely Wicked, Shockingly Evil and Vile" er en kommende film om den berygtede seriemorder Ted Bundy. Filmen fortælles ud fra Bundys daværende kæreste, der nægtede at se den frygtelige sandhed i øjnene.
Ted Bundy blev beskrevet som en yderst charmerende, veltalende og intelligent mand, der var i stand til at skjule sine mørke sider for sin omgangskreds og offentligheden. Faktum er, at manden var en bestialsk morder, der sammenlagt har tilstået 36 kvindemord, men man regner med, at tallet er endnu højere.
"Extremely Wicked, Shockingly Evil and Vile" får premiere under Sundance-filmfestivalen, som løber af stablen i slutningen af januar. Udover Zac Efron finder vi på rollelisten også Lily Collins, John Malkovich og Jim Parsons.
Der er endnu ingen trailer til filmen, men de første billeder er netop offentliggjort på Twitter og kan ses her: