Anmeldelse: Maze Runner: Infernoet (Blu-ray)
Både på bog og film er young adult blevet det nye sort. Det litterære forlæg har nydt stor succes, og med "Twilight"-filmenes succes som målet er Hollywood nu for alvor gået i gang med en masse lignende filmserier - "The Hunger Games", "Divergent" og "Maze Runner" er blandt de største nye skud på stammen. Den første "Maze Runner" havde dog et par punkter, der adskilte den fra de andre. Mest åbenlyst er hovedrollen af hankøn, og kærlighedshistorien er skåret fra.
De har dog alle den lighed, at de tager udgangspunkt i en meget utroværdig fremtid, hvor samfundet har udviklet sig ekstremt. Så ekstremt, at mord pludselig er på dagsordenen. Heldigvis bliver den lille historie om The One altid sat i fokus, og efter en film eller to begynder disse filmserier at udvikle sig til noget mere troværdigt og ender ofte med et overraskende solidt budskab samt dystert udfald. "Maze Runner" havde kun brug for én film, før den blev rigtig interessant, hvilket gør den til en af de bedste young adult-filmserier.
Netop som Thomas (Dylan O'Brien) & Co. er sluppet ud af labyrinten, bliver de indkvarteret i en bygning sammen med andre overlevende fra lignende labyrinter. Svarene fra lederen Janson (Aiden Gillen) er få og mangelfulde, så Thomas beslutter sig for at gå på opdagelse. Der går ikke længe, før det står soleklart, at alle de overlevende er i fare. Næste mål bliver bjergene, hvor en modstandsgruppe befinder sig. Men mellem dem og bjergene er et kæmpe ødelandskab fyldt med farer.
Den første "Maze Runner" havde fat i en masse interessante ting. Mystikken bag labyrinten, og hvad der gemte sig på den anden side, var klart elementer, der holdte filmen kørende. Nu er vi så landet på den anden side, og mystikken bliver langsomt afklædt - men for en gang skyld ødelægger svarene ikke historien. De er for det meste ret simple, og det hele bliver kogt ned til et klassisk eventyr om det gode mod det onde. Dog bliver eventyret fortalt i en dyster gråtone med veludførte spændingssekvenser, der én efter én får dig længere ud på kanten af sædet. På trods af en spilletid på over to timer keder man sig ikke et øjeblik - for det er der slet ikke tid til. "Maze Runner: Infernoet" er alt det, som forgængeren forsøgte at være og mere til.
Udover de mange spændingssekvenser bruger filmen også rigeligt med tid på at etablere et univers. Den første "Maze Runner" brugte sin tid på labyrinten og karaktererne, hvor opfølgeren hellere vil forklare, hvilken verden vi befinder os i. Den verden minder en del om en blanding af tv-serierne "The 100" og "The Walking Dead" - uden direkte at stjæle idéer. Der er ingen tvivl om de mange inspirationskilder, men "Maze Runner: Infernoet" er alligevel sin egen. Persongalleriet er fortsat forholdsvist kønsløst. Kvinder som mænd kæmper side om side, og endnu en gang kan man lede langt efter en kærlighedshistorie, selvom der bliver leget lidt med tanken i en fremragende scene, hvor Thomas bliver tvunget til at tage stoffer.
Verden er blevet brændt af, og mange af scenerne foregår i gamle ødelagte højhuse, der ser ud til at kunne falde sammen hvert øjeblik. Det er ufatteligt smukt og samtidig ubehageligt. Tænk "Mad Max" i en storby med teenagere. Især én scene, hvor Thomas flygter igennem en faldefærdig bygning, forbliver fastbrændt på nethinden lang tid efter filmens rulletekster. Der er generelt så mange mindeværdige scener, at tredje film i rækken får svært ved at følge med. Slutningen lægger op til en actionfyldt finale, der nok ikke byder på meget mere end netop det. Jeg håber dog, at jeg tager fejl, og glæder mig allerede nu til fortsættelsen af den indtil videre bedste young adult-filmatisering til dato.
Billede & Lyd
Filmen er skudt digitalt, og billedet er generelt hamrende flot. Indendørs holder billedet sig koldt og blåt, imens det bliver meget gult og varmt udendørs. Skiftet imellem de to fungerer glimrende på trods af at være modsætninger. Billedet er rigt på detaljer og dybde samtidig med at være skarpt hvert eneste sekund. Lyden er om noget endnu mere imponerende. Masser af små effekter og detaljer sender alle dine højttalere på overarbejde. Al dialog går rent igennem, imens musikken hamrer derudad med masser af bas. Teknisk set er udgivelsen her en fremragende bedrift.
Ekstramateriale
Kommentarsporet med instruktøren, klipperen, manuskriptforfatteren og produceren er meget underholdende. De snakker en del om, hvor fantastisk en bogserie det er, imens der kommer input til de forskellige scener. Det hænder, at de snakker i munden på hinanden, men glæden smitter, og man kommer i godt humør af det. De slettede scener kunne jeg godt have brugt i filmen, da de får de to "Maze Runner" film til at hænge bedre sammen.
Featuretterne er sammenlagt på over en times spilletid og viser en del om effektarbejdet, men indeholder også interviews. Selvom man ikke er fan, er det her værd at kigge igennem, da det er skåret præcis, som det skal. En lille kortfilm kaldet "Janson's Report" er mindre interessant. Filmens gag reel er for en gang skyld ganske morsomt, selvom det måske lige ender med at være 5 minutter for langt. Derudover er der også en række gallerier inkluderet.
