Oscar-feltet er blevet indsnævret – to danske film er stadig med i kapløbet!

Thrilleren "Den skyldige" og dokumentaren "The Distant Barking of Dogs" er stadig med i 2019's Oscar-ræs.

Det står klart, efter at det amerikanske filmakademi i nat afslørede semifinalisterne i ni kategorier – deriblandt Bedste dokumentar og Bedste ikke-engelsksprogede film.

Nu skal de respektive underafdelinger inden for akademiet så udvælge de endelige nominerede inden for hver kategori, som så bliver afsløret tirsdag den 22. januar næste år.

Se også: Interview: Dansk instruktør bag hjerteskærende dokumentar om børn i det krigshærgede Ukraine

Se også: Interview: Duoen bag den danske thriller "Den skyldige"

Selve Oscar-showet løber af stablen i Hollywood den 25. februar.

"Den skyldige" har tidligere vundet publikumsprisen under årets Sundance-filmfestival samt to priser på årets IFFAM-filmfestival i Macao, Kina.

Simon Lereng Wilmonts "The Distant Barking of Dogs", som omhandler en lille drengs oplevelser i det krigshærgede, østlige Ukraine, har også vundet adskillige priser i bl.a. Sverige, Holland og USA.

Listen over alle de annoncerede Oscar-semifinalister kan ses hos Variety her.

Kommentarer

Oscar-feltet er blevet indsnævret – to danske film er stadig med i kapløbet!

  • ★★★★★★1

    Hvilken kanal viser det i DK? Jeg laver en event i Caféen, hvis jeg har kanalen på min skærm. Burgere, wings og skummende bajere!

    davenport18-12-18 00:37

  • ★★★★★0

    Hvilken kanal viser det i DK? Jeg laver en event i Caféen, hvis jeg har kanalen på min skærm. Burgere, wings og skummende bajere!

    Damn, det lyder lækkert! :-D Jeg går ud fra, at TV2 snupper showet som sædvanligt.

    The Insider18-12-18 00:40

  • ★★★★★★2

    Jeg tænker at stille op med et arrangement. En pris på mad og hygge. Det samme med Super Bowl. Det ligger barr op af to forskellige arrangementer om lørdagene. Men jeg kan jo sove, når jeg fylder 60 ;)

    Skal lige have kalenderen op at køre, og komme igang, men så kommer der sgu nok et tilbud på en fed Moovy-aften med alt det gode :D 

    davenport18-12-18 00:57

  • ★★★0

    Selvom begge danske bidrag er gode, er de i to virkeligt ekstremt stærke grupper. “Den skyldige” ser jeg som den med størst mulighed for at gå videre og reelt vinde til næste år.

    Dolphinfriendly18-12-18 01:35

  • ★★★★★0

    Jeg tænker at stille op med et arrangement. En pris på mad og hygge. Det samme med Super Bowl. Det ligger barr op af to forskellige arrangementer om lørdagene. Men jeg kan jo sove, når jeg fylder 60 ;)

    Skal lige have kalenderen op at køre, og komme igang, men så kommer der sgu nok et tilbud på en fed Moovy-aften med alt det gode :D 

    Fedt! :D lad endelig høre, hvad du finder ud af!

    The Insider18-12-18 01:35

  • ★★★★0

    Den Skyldige er rigtig god, men ikke i nærheden af Roma fx  til at vinde. Burning og Cold War, uden at have set dem, TROR jeg også er bedre, men temaet i Den Skyldige og den lidt typisk ‘character-ark’ kunne godt falde til dens fordel og være noget amerikanerne godt kan nyde. 

    Babo18-12-18 09:20

  • ★★★★★2

    Fedt! :D lad endelig høre, hvad du finder ud af!

    Så kan Johan få lov til at lave et af de her yndede Lokal tv indslag.

    Ja vi er taget ud her til de lokale for at være med til Oscar fest bla. bla. bla Johan møver sig ind ved siden af en lokal som han giver sig til at snakke med, en af de andre lokale begynder at vrøvle noget om Olsen Banden og, hvor Egon Olsen er henne, en anden Lokal, jamen han er jo her ikke mere ?

    Nej nej passer ikke jeg så ham i den der kuk-kasse her forleden, og der bevægede han sig da.

    Elwood18-12-18 09:21

    Moovy TV er klar til den ekskursion! :D 

    The Insider18-12-18 11:32

  • ★★★0

    Man må ikke bare sådan vise TV offentligt. Der er jo nogle der har rettighederne til det.

    Aranyhajú Nyárszépe18-12-18 11:49

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen