Anmeldelse: The House That Jack Built

Som altid har det været værd at vente på en Lars von Trier-film, der denne gang er morderisk forrygende.

Lars von Trier behøver ingen introduktion. Den største nordeuropæiske filminstruktør siden Ingmar Bergman er på spil igen efter fem års pause. Som altid har mystikken og rygtebørsen floreret som måger efter fisketrawlere. Om Hollywood-stjerner der på stribe takkede nej til hovedrollen og ikke mindst rygterne om en snarlig pension, fordi den nu 62-årige enfant terrible er udkørt. Hvad end gisningerne har noget på sig, eller om det er snu markedsføring med høj cigarføring, ved ingen endnu. I tilfælde af sidstnævnte slutter Danmarks nok største instruktør gennem tiderne på toppen.

At sammenfatte "The House That Jack Built" i et kort resumé er umuligt, mens grundpræmissen simpelt kan kridtes op. I dialog med Verge (Bruno Ganz) fortæller Jack (Matt Dillon) retrospektivt om de seneste tolv år, hvor han har ført et dobbeltliv. Udadtil er den intelligente ingeniør en pæn og nydelig mand, der værdsætter orden og refleksion. I virkeligheden er Jack fuldblodspsykopat og seriemorder, der mener, at mord er del af en dybere forståelse af kunstens rolle.  

Tyve år efter sidste solofilm med en mandlig hovedrolleindehaver i "Idioterne" synes det oplagt, at stimen med kvindeportrætter brydes. Eller rettere destrueres i obduktionen af eget skaberværk, når vi trænger ind under huden på mesterinstruktøren med hans hidtil mest personlige film. Endda optaget i Danmark, hvor produktionerne typisk finder sted i Sverige – måske fordi "The House That Jack Built" er for meget for de følsomme svenskere. Måske fordi cirklen fuldendes og afsluttes, hvor skabertrangen begyndte.

For her flænses, så blodet sprøjter. Ligene i lasten stables i knogleknusende positioner. Alt dette, mens evigt unge Matt Dillon med skævt smil indkapsler ét af de mest ubehagelige seriemorder-portrætter i dette århundrede. Lars von Trier går i kødet på eget bagkatalog, når guldhjerter som Uma Thurman, Sofie Gråbøl og Riley Keough møder Tom & Jerry-vold. For ja, "The House That Jack Built" er oprigtigt sjov. Perfekt balancerende på knivsæggen mellem dybsindighed og morderisk absurdkomik, som Patrick Bateman ville være sygelig jaloux over.  

Dekonstruktionen af en karriere, der strækker sig over fire årtier, er selvransagende og eftertænksom såvel som sarkastisk og provokerende. Kært barn har mange navne, og Lars von Trier er undervejs blevet kaldt lidt af hvert, når kontroversielle udtalelser har trukket store overskrifter. Jo, Zentropa-medstifteren er i hopla, når "The House That Jack Built" trækker røde tråde til skaberværkets pejlemærker. Alt fra "Europa"-trilogiens tintede billeder og Dogmefilmenes håndholdte kameraføring til hyperæstetikken i Dommedags-trilogien – samt ikke mindst nazi-spydigheder og afskårede kønsdele. Geniets storhedsvanvid spejles i psykopatens narcissisme, når Jack rejser ned i Dantes tre dødsriger. Naturligvis ledet af Vergil, forfatteren bag bestillingsværket "Æneiden", som omskrev skabelsen af Rom til at være direkte afstedkommet af begivenhederne i Troja og Homers "Illiaden". Paradiset, underforstået kunstens fuldendelse, ses i glimt. Men mest med djævelsk sarkastisk glimt i øjet, når en særdeles veloplagt von Trier kaster om sig med metareferencer og fuck-fingre.

"The House That Jack Built" skal naturligvis nok kaste sin andel af forargede omtaler af sig, når kompleksiteterne tages ud af kontekst og ikke ses for at være kritisk refleksion over kunstens potentiale samt et nøgent meta-portræt og grotesk latterliggørelse af instruktørens karriere. Som altid har det været værd at vente på en Lars von Trier-film, der denne gang er morderisk forrygende.  

The House That Jack Built

Kommentarer

The House That Jack Built

  • ★★★★★1

    Sublimt godt skrevet anmeldelse, Nicki. Det er fanme fedt at læse, at Lars Von Trier holder niveauet og jeg glæder mig vildt til at se, hvad han har fundet på denne gang af bizarre indslag. 

    Jeg glæder mig også til at se Matt Dillons præstation. Lige umiddelbart kan jeg ikke komme i tanke om, at han har spillet sådan en rolle før, så det bliver også interessant at se på den front.

    NightHawk28-11-18 12:07

  • ★★★★★★1

    Jeg spændt på at se den og kan se du rater den højt Hr. Jensen, så hamrende fedt og løfter mine forventninger endnu mere. Tør dog dårligt at læse anmeldelsen, da jeg egentlig gerne ville undgå at vide mere end jeg allerede gør. Så skal, skal ikke:-D

    T. Nielsen28-11-18 12:31

  • ★★★1

    Sublimt godt skrevet anmeldelse, Nicki. Det er fanme fedt at læse, at Lars Von Trier holder niveauet og jeg glæder mig vildt til at se, hvad han har fundet på denne gang af bizarre indslag. 

    Jeg glæder mig også til at se Matt Dillons præstation. Lige umiddelbart kan jeg ikke komme i tanke om, at han har spillet sådan en rolle før, så det bliver også interessant at se på den front.

    Tak for ros. :)

    Er du bekendt med von Triers bagkatalog, vil du med garanti få ekstra meget ud fra THTJB. Jeg så den to gange før jeg skrev anmeldelsen, hvor 2. gang var den store åbenbaring for mit vedkommende. 

    Dillon er fantastisk i den. Underspillet, sympatisk og reflekteret – og iskold. Det er et af de mest troværdige psykopatportrætter jeg har set, da han helt afslappet ser det at dræbe som et meningsfyldt projekt.

    Dolphinfriendly28-11-18 12:45

  • ★★★1

    Jeg spændt på at se den og kan se du rater den højt Hr. Jensen, så hamrende fedt og løfter mine forventninger endnu mere. Tør dog dårligt at læse anmeldelsen, da jeg egentlig gerne ville undgå at vide mere end jeg allerede gør. Så skal, skal ikke:-D

    Jeg afslører ikke noget afgørende i forhold til handlingen – læs løs! :)

    Det er i og for sig en film, der er svær at sætte forventninger op til og få indfriet, da den føles ret anderledes (og alligevel ikke) i LvT-regi – særligt da tonen er så punket og sarkastisk. Humoristisk set er det den mest løsslupne fra mandens hånd. Den første halve time byder på noget af det mest fucked up humor, jeg længe har set – selvom det absolut ikke er for sarte sjæle.   

    Dolphinfriendly28-11-18 12:56

  • ★★★★0

    Nu ved jeg præcis hvad jeg skal forvente. -50% af 6 

    ;)

    Babo28-11-18 13:55

  • ★★★★★★0

    Jeg afslører ikke noget afgørende i forhold til handlingen – læs løs! :)

    Det er i og for sig en film, der er svær at sætte forventninger op til og få indfriet, da den føles ret anderledes (og alligevel ikke) i LvT-regi – særligt da tonen er så punket og sarkastisk. Humoristisk set er det den mest løsslupne fra mandens hånd. Den første halve time byder på noget af det mest fucked up humor, jeg længe har set – selvom det absolut ikke er for sarte sjæle.   

    Jeg tager chancen så:-) Og takker.

    T. Nielsen28-11-18 14:10

  • ★★★★★★1

    Nu ved jeg præcis hvad jeg skal forvente. -50% af 6 

    ;)

    Hahaha:-D

    T. Nielsen28-11-18 14:10

  • ★★★★★0

    Tak for ros. :)

    Er du bekendt med von Triers bagkatalog, vil du med garanti få ekstra meget ud fra THTJB. Jeg så den to gange før jeg skrev anmeldelsen, hvor 2. gang var den store åbenbaring for mit vedkommende. 

    Dillon er fantastisk i den. Underspillet, sympatisk og reflekteret – og iskold. Det er et af de mest troværdige psykopatportrætter jeg har set, da han helt afslappet ser det at dræbe som et meningsfyldt projekt.

    Jeg har set alle Lars Von Triers film og har dem også stående på hylden i min samling af yndlings-instruktører, så det bliver spændende at se, hvor mange referencer jeg kan få øje på undervejs. :) 

    Det lyder rigtig godt angående Matt Dillon. Jeg  har fulgt ham siden jeg var 13-14 år. De første film jeg så med ham var "The Outsiders" og "The Flamingo Kid" og han plejer altid at levere en solid præstation ligegyldigt hvilken genre han er med i. 

    NightHawk28-11-18 14:25

  • 1

    Først og fremmest, Nicki. Rigtig godt skrevet. En flot anmeldelse.

    Min egen personlige mening: Jeg synes filmen er ujævn og all over the place. Ikke at filmen er dårlig. Langt fra. Matt Dillon er fremragende og den har nogle sekvenser, man ikke lige glemmer. Men i forhold til f.eks "Antichrist" eller for den sags skyld "Idioterne", så efterlod den mig kold og ligeglad til sidst og for mit vedkommende er epilogen totalt ligegyldig og noget metaforisk vrøvl. Men det er min mening og det er det, der er så dejligt ved film. Vi har alle vores mening :-)

    biokrille3228-11-18 16:20

  • ★★★0

    Først og fremmest, Nicki. Rigtig godt skrevet. En flot anmeldelse.

    Min egen personlige mening: Jeg synes filmen er ujævn og all over the place. Ikke at filmen er dårlig. Langt fra. Matt Dillon er fremragende og den har nogle sekvenser, man ikke lige glemmer. Men i forhold til f.eks "Antichrist" eller for den sags skyld "Idioterne", så efterlod den mig kold og ligeglad til sidst og for mit vedkommende er epilogen totalt ligegyldig og noget metaforisk vrøvl. Men det er min mening og det er det, der er så dejligt ved film. Vi har alle vores mening :-)

    Gudskelov for at vi alle har det, Kristian - og tak. :)

    Ved første gennemsyn var jeg bestemt heller ikke så på, som jeg var ved 2. gang – næsten halvanden måned senere. Jeg synes langt fra, at den er ujævn. Men det er ikke en nem film. Det er heller ikke meningen. Symbolniveauet tages frem og smadres fra scene til scene, hvilket giver en anderledes selvdestruktiv narrativ der er i konstant opgør med sig selv og genrekonventioner – hvilket jeg sagtens forstår ikke falder i alles smag. Epilogen – der tages hul på i startes – synes jeg underbygger hele filmens fundament, som et parallelforløb til den "ordinære" fortælling. THTJB er en indre dialog om skabertrang og kunstens funktion i sig selv mere end andre af von Triers film, hvor der hér ikke tales direkte til publikum. Det synes jeg er enormt effektivt og interessant at være vidne til som tilskuer.

    Dolphinfriendly28-11-18 17:22

  • ★★★★0

    Hahaha:-D

    Nicki var ikke lige med på den ;)

    Skal se filmen i aften. Er spændt. 

    Babo29-11-18 12:06

  • ★★★★★★1

    For satan det er en god anmeldelse. Selv om jeg ikke altid (måske endda ofte ikke er?) er enig med dig Nicki, så kan du skrive røven ud af bukserne, faktisk så godt at det næsten kan være irriterende er man uenig, da det er svært at lave et comeback på dig:-D

    T. Nielsen29-11-18 12:12

  • ★★★★★1

    da det er svært at lave et comeback på dig:-D

    Du kan vel altid ty til Your Mom jokes :)

    Elwood29-11-18 14:49

  • ★★★★★★0

    Du kan vel altid ty til Your Mom jokes :)

    Det ville være virkelig lavt.....I love it:-D

    T. Nielsen29-11-18 15:07

  • ★★0

    Fed film, der lige tager tid at fordøje. Finder den mest interessant når den går meta og von Trier selv skinner igennem ligesom diskussionerne om kunstnerens skabertrang og værkets fundament er røvspændende. 

    Mest overrasket over, hvor mega absurdkomisk den er midt i sine voldeligheder. Det er en sjov og skør film på mange punkter, og faktisk aldrig rigtig ubehagelig trods indholdet - fatter knap at folk går er gået fra biografen. Trier understreger jo tydeligt sine pointer.

    Matt Dillon er vidunderligt castet. Kæft han får lov til at skeje ud! 

    Og nå ja - fremragende anmeldelse, Nicki! :) 

    Mikkel Abel29-11-18 19:07

  • 0

    Starter godt, men udvikler sig langt hen ad vejen til noget prætentiøst lort.

    2/6

    Daniel San9022-12-18 19:20

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen