Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★★1

    Jeg elsker Gone With the Wind! Hvis jeg kun måtte tage en film med på en øde ø, så skulle det være den :)

    Guldager25-01-16 22:25

  • ★★★★★0

    Haha, for realz?? Det må handle om noget nostalgi eller sådan noget. 

    Lars!25-01-16 22:36

  • ★★★★★★0

    Jeg synes, det er en dybt fascinerende film - både dens produktion, selve filmen og historien om filmen. Selvfølgelig vil den ikke gå i dag, fordi dens syn på sorte er meget gammeldags(nok også derfor, at den blev forbigået til Oscar 2014, mens Wizard of OZ blev hyldet). På alle måder elsker jeg den film :)

    Guldager25-01-16 22:41

  • ★★★★0

    Jeg er som før skrevet heller ikke den store fan af Gone With The Wind. Er dog enig i Riqons dom, så det er en go film. 

    Babo25-01-16 23:21

  • ★★★★0

    Jeg elsker også Gone With The Wind. Hvem havde gættet? Den er så absolut i min top-20. Det er en umådelig bittersød fortælling og sidste halvdel virkelig grum. Jeg har bogen David O Selznicks Hollywood, som er en 3 kg. sag i A3 format, med de vildeste billeder og illustrationer fra forberedelserne, indspilningerne og efterspillet om filmen, hvilket er en film værdig i sig selv. Dens syn på sorte bekymrer mig ikke, som jeg ikke bekymrer mig om det racistiske aspekt ved filmen Birth of a Nation. Man må vurdere bøger og film i den historiske kontekst og hvilken tidsånd, moral etc. som var herskende for tiden. Bagklog kan alle være :-)

    Bruce26-01-16 10:53

  • ★★★★★★0

    Et gensyn med As Good as It Gets.

    Det er pænt længe siden, jeg sidst så denne og det er også pænt længe siden, jeg tilføjede den til min filmsamling, men vi kender det jo nok allesammen, at have film stående i uger, måneder og år på hylderne, som vi ikke får set, af en eller anden grund.

    Og det var et herligt gensyn, der er virkelig god kemi mellem hovedrolleindehaverne, Nicholson er herligt veloplagt som den småskøre forfatter, der tilsyneladende ikke har et filter mellem hjerne og mund. Og det får i dén grad én til at savne hans tilstedeværelse i filmens verden.

    Filmen er dog ikke helt uden et par småproblemet - det ene er, at den er en tand for lang. Jeg mener bestemt, at man kunne klippe måske 10-15 minutter af filmen, uden at gå på kompromis på med historien. Så er der aldersforskellen mellem Nicholson og Hunt - i dette tilfælde var det knapt så voldsomt, da Hunt trods alt ikke er 20 år da filmen blev indspillet, men det er let at få øje på de cirka 26 år der er mellem de to skuespillere - et problem som Hollywood stadig har i dag, i en del film: den massive aldersforskel mellem to skuespillere, der skal forestille at være forelsket.

    Men når det er sagt, så er det svært ikke at holde af filmen.

    Zero Cool26-01-16 11:46

  • ★★★★0

    Jeg synes ikke, at aldersforskellen er slem, men jeg synes bare ikke rigtig, der er nogen kemi mellem de to. Og det undrer mig altid til sidst, når Helen Hunt siger "Why can't I just have a normal boyfriend??!!" - øhh... har de overhovedet kysset på dette tidspunkt? :)

    Greg Kinnear er dog glimrende.

    chandler7526-01-16 11:56

  • ★★★★★★0

    Rasmus, jep, det har de. De kysser i restauranten, da de er ude og spise, mens de er på tur. Dog synes jeg ikke, at den sætning skal opfattes så bogstaveligt, men mere som "skal vi være kærester".

    Zero Cool26-01-16 12:03

  • ★★★★★0

    Aldersforskellen er ikke et problem, fordi Nicholson.

    Lars!26-01-16 14:22

  • ★★★★0

    The Sessions - 8/10

    Det lykkedes filmen at tematisere et meget tabubelagt emne, nemlig handikapsex og mening med livet igennem sex. Rigtig fint håndteret, uden selvmedlidenhed og løftet pegefinger. Enkelte velkendte klicheer hist og her, men overall intet problem og filmen båres virkelig af nogle pragtpræstationer af Hunt og især Hawkes. For en amerikansk film at være, så er den overraskende en smule vovet. Det er samtidig også en komedie, så filmen bliver som sagt ikke selvhøjtidelig. Skøn lille film. 

    Pianisten (Haneke) - 8.5/10

    Som næsten altid er man fristet til at sige, udfordrende, udspekuleret og provokerende værk fra Michael Haneke. En film, der tør vise kontroversielt indhold. En historie om en kvindelig pianist og hendes, mildest talte, bizarre (sex) tilbøjeligheder, drifter og ønsker. Og Haneke giver et interessant indblik i det. 

    Babo26-01-16 14:45

  • ★★★★★★0

    Lidt sex-film på menuen i dag? ;D

    davenport26-01-16 14:47

  • ★★★★0

    Jeg er altid i mood til det :)

    Babo26-01-16 15:15

  • ★★★★★★0

    Mood...til handicap sex? Jeg har godt nok mødt dig flere gange, så jeg kunne være i tvivl. Men nej, handicappet ville jeg ikke kalde dig trods alt;-)

    Og ja, ved godt det ikke er korrekt at lave grin med handicappede....Strengt taget er det jo også groft at sammenligne folk med handicap med Babo:-D 

    Men spændende titler Babo. Den første vil jeg anbefale mine kollegaer. 

    T. Nielsen26-01-16 15:22

  • ★★★★0

    Hunt var nøgen og dyrkede sex med en handikap. Call me in ;) 

    Babo26-01-16 15:31

  • ★★★★★★0

    Det med "at gøre grin med" er nok lidt et dansk fænomen. Jeg har en ven der er tysker, og han var helt opløst over de Morten & Peter-programmer, da den slags ALDRIG ville gå i Tyskland. Han fattede slet ikke det var lovligt ;)

    davenport26-01-16 16:03

  • ★★★★0

    "Manhattan" - første 2 afsnit på Netflix (DK). Det lover meget godt for denne serie om konstruktionen af den første atombombe under 2. Verdenskrig. Vi følger videnskabsfolkene, der arbejder under stort hemmelighedskræmmeri på en militærbase i New Mexico, og deres koner, der forsøger at forlige sig med deres nye liv i ørkenen uden at vide, hvad deres mænd i virkeligheden beskæftiger sig med.

    Man møder kort Oppenheimer, men ellers handler den primært om de folk, der arbejder under ham, herunder to konkurrerende fraktioner af videnskabsfolk, der forsøger at komme først med bomben. Serien er indtil videre velspillet, spændende og ikke mindst flot filmen. Kan anbefales.

    chandler7526-01-16 18:28

  • ★★★★0

    Så dukkede Niels Bohr lige op I "Manhattan" - desværre i form af en amerikansk skuespiller (rigmandens butler i "The Big Lebowski") og med noget, der mest af alt mindede om et svensk accent. Men meget sjovt alligevel.

    chandler7527-01-16 11:25

  • ★★★★0

    Jackie Brown (BD) - 9/10

    Ofte anset som en skuffende QT film. Den er ikke så legesyg og grotesk i sin tilgang til vold, som mandens andre film. I den henseende kan den tage lidt "fusen" på den typiske QT fan. Det er til gengæld en afdæmpet film men godt fortalt plot. Vi drages hurtigt ind i spind af intriger og skjulte dagsordener. Jackson og DeNiro er virkelig gode her. Pam Grier er også suveræn, og man må sige QT forstår at skrive gode, stærke kvindelige roller. Supercool film og mere end positivt gensyn.  

    Babo27-01-16 16:57

  • ★★★★0

    4 måneder, 3 uger og 2 dage - 8.5/10

    Guldpalme vinderen fra Rumænien (2007) omhandlende to kvinder (studerende og værelsekammerater) der forsøger at arrangere en illegal abort. Tidsmæssigt er vi i 80'erne. Under barskt regime. Ikke alene var det forbudt, men gav mange års fængselstraf. En historie med alt på spil og instruktør Mungiu formidler fornemt den indre kamp. Filmen bruger ikke tid på at moralisere eller fordømme nogen, vi ser tingene som følge af den beslutning (abort) som allerede er taget af den ene kvindelige figur. Vi føler dog frygten for myndighederne og samfundets svigt, på sådan et underliggende plan, hvilket giver filmen et ekstra lag dybde. Et drama uden at tage nemme valg eller gøre brug af billige virkemidler. Runder flot af med en eminent slutscene.  

    Babo28-01-16 00:19

  • ★★★★1

    Ligger syg så prøver også lige Manhattan. Lover godt :-)

    Bruce28-01-16 11:28

  • ★★★★0

    Tænkte også, at den var right up your alley Flemming :)

    chandler7528-01-16 12:02

  • ★★★★★★1

    Venner for altid (1987)

    Sammen med en veninde, nappede jeg et gensyn med ovenstående. Sidst jeg så den, var nok i slutningen af 80'erne på tv og jeg kunne næsten ikke huske andet, end at det var dendér film hvor Morten Stig Christensen spillede homoseksuel. Det er lidt spøjst at se hvor meget samfundet har ændret sig siden da - børn der ryger i skolen og ovenikøbet indendørs, et overgreb i klassen hvor drengene hiver blusen af den storbarmede pige, er bare go' spas og ingen løfter et øjenbryn over, at en fyr i slutningen af 20'erne (selvom der aldrig sættes alder på ham) knalder løs med en 16-årig dreng - teknisk set ikke ulovligt selv dengang, men i dag havde folk nok fundet faklerne frem, uanset de to parters køn.

    Selvom filmen ikke ligefrem er fyldt med dygtige skuespillere og den faktisk heller ikke er specielt godt instrueret, er den faktisk ganske fornøjelig. Slutningen er dog virkelig, virkelig underlig og giver slet ingen mening.

    Og så lader det til, at den kun er udgivet på dvd i USA, muligvis pga. det homoseksuelle tema.

    Zero Cool28-01-16 19:56

  • ★★★★0

    Så du den på amerikansk dvd?

    chandler7528-01-16 19:52

  • ★★★★★★0

    Jeps, jeg købte den hjem for et stykke tid siden.

    Zero Cool28-01-16 19:55

  • ★★★★★★0

    What Happened, Miss Simone? (2015)

     

    Umiddelbart ligner dokumentaren om den ofte modvillige stjerne og ambivalente musikalske stortalent Nina Simone, blot endnu en gennemgang af en karriere med op- og nedture, som vi har set det så ofte før.

    Intet galt i det, hvis det fungerer. Det gør det og det gør det faktisk så godt at der lægges til, hvis man giver den tid, for så udfolder der sig en både smertelig, interessant og dybt menneskelig fortælling. En fortælling der samtidig formår at afspejle et stykke amerikansk historie, hvor vores fascinerende hovedperson for en tid kommer op til overfladen og hører til et sted, men også kører sig selv i ekstremerne.

    Denne del står i smertelig smuk kontrast til resten af hendes liv på godt og ondt, der så inderligt høres tydeligt i hendes stemme via musikken. Nina Simone er som så mange store kunstnere formet af tragikken i hendes liv. Det kan vi så begræde eller nyde godt af.

     

    Bedømmelse: 8/10

     

    Mad Max: Fury Road (2015)

     

    Jeg mindes ikke jeg har set en så helt igennem fantastisk, komplet overspændt fortalt actionfilm, hvor det alligevel lykkes at få serveret en historie og endda en man fænges af. Hele æstetikken er så gennemgribende mesterlig i samtlige større og mindre detaljer, mens der sparkes max røv i nogle af filmhistoriens bedste og mest underholdende actionscener, at man burde mene det ikke var muligt. Slet ikke for filmens 70 årig instruktør Miller, hvis forrige film var den ofte rædselsfulde og uoriginale ”Happy Feet Two”.

    Tom Hardy er umiddelbart et godt valg til hovedrollen. Fysisk gør han også en god figur. Han er uden tvivl nok også en bedre karakterskuespiller end Mel Gibson. Gibson var dog stadig en bedre Max. Hardy virker en anelse anonym eller grå i rollen. Man har prøvet at give rollen lidt kant med referencer til fortiden, men det er ikke helt nok til at få den op med Gibson’s tidligere udgave. Det gør så også at jeg ikke kommer helt op og ringe på den sidste note som jeg ellers er forbandet tæt på, hvad der er ærgerligt, når nu resten er så excellent. Jeg tillægger dog ikke Max’ savnende gennemslagskraft Hardys evner, men mere filmens manuskript.

    Selv om Charlize Theron gør en spændende skikkelse som filmens egentlige helt, så synes jeg ikke helt det kompenserer, selv om det hjælper. Jeg kan så rigtigt godt lide den måde hendes karakter rammes på og det Theron får ud af den. Der svælges ikke i det overspillende mandhaftige, som jeg synes man f.eks ser Michelle Rodriguez indimellem gør det i ”Fast & Furious” serien. Theron er en kvindelig actionhelt der faktisk er troværdig og vedkommende, også når der tænkes ud af boksen. Lidt som med Daisy Ridley i den nye Star Wars.

    Filmens skurk i centrum er i øvrigt herlig ulækker, også mentalt. Hugh Keays-Byrne der ligger krop til, gør det fantastisk. Alene blikket er ætsende. Det var også Keays-Byrne der spillede skurken i den oprindelige ”Mad Max” fra 1979. Nicholas Hoult giver den også gas, i en fremtrædende og god rolle.

    Man kunne måske påstå at ”Fury Road” var mere underholdende end direkte spændende, men spændende er det dog og med sådan genialt orkesteret ramasjang ender man uanset, med at sidde på kanten af stolen og det flere gange. Det er medrivende og flot action og det kører i højeste gear med kun få nødvendige stop, i en film der skal ses og så skal ses igen.

    Elvis Presley’s barnebarn Riley Keough spiller i øvrigt en større rolle.

     

    Bedømmelse: 9/10

    T. Nielsen28-01-16 20:03

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen