Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★★0

    T. Nielsen, det er sandt, at Hardy nok er lidt mere anonym, men jeg synes klart, at man kan se at han har hentet en del fra Mel Gibson i kropssprog, måden Max taler på osv.

    Zero Cool28-01-16 20:05

  • ★★★★★★0

    Det kan du måske nok have ret i. Skal jeg prøve at bemærke ved næste gennemsyn, om det er det han prøver at ramme. Ikke at det ændrer noget. Det er som skrevet ikke Hardy, men mere i manus at jeg synes karakteren ikke køres nok ud.

    T. Nielsen28-01-16 20:08

  • ★★★★1

    Jeg har været fan af Nina Simone, lige siden jeg så "Before Sunset" :)

    chandler7528-01-16 20:13

  • ★★★★★★0

    Hendes musik og med den stemme, er det jo også så smukt et stykke liv med al dens smerte der presses ned i hendes numre synes jeg, uden at skulle lege ekspert. Jeg kender hende og lidt af hendes musik, men ikke meget mere end det. Lidt mere efter denne fremragende dokumentar. Har du set den?

    T. Nielsen28-01-16 20:19

  • ★★★★0

    Nej, men det skal jeg helt sikkert. Den er vist på DK Netfix.

    chandler7528-01-16 20:27

  • ★★★★★★0

    Det er den. Det var der jeg så den. Det er vist også en Netflix produktion, så mon ikke den er at finde på alle udgaver af NF.

    T. Nielsen28-01-16 20:32

  • ★★★★0

    Hardy er lidt anonym, men jeg synes alligevel det passede fint ind i ånden, at han var en outsider og sat lidt i baggrunden. Gibson har stadig en lille fordel hos mig også. Der var noget sårbart i hans præstation og han med få udtryk kunne få tilskueren til at føle med ham. Hardys take er lidt anderledes og tak for det. 

    Babo28-01-16 20:48

  • ★★★★★★0

    Nu hedder den så Mad Max, så det er da et problem han er sat i baggrunden i og for sig. Synes så heller ikke Therons rolle er nok til at opveje dette. Hun er god, rollen også, men mere råber jeg altså ikke højt og får ståpels áf den grund;-)

    Hver film skal selvfølgelig bedømmes individuelt. Men her kunne jeg godt have brugt et par procenter mere interesse i karaktererne, så havde den fået det sidste for at være blandt de største. På actionsiden er den jo all-that!!! Heldigvis er det så også netop en actionfilm:-D

    T. Nielsen28-01-16 21:10

  • ★★★★0

    Som du siger, det er altså en actionfilm, og så interessant er Mad Max heller ikke. De kører på råstyrke og karisma og jeg synes netop Theron træder meget i kraft, som man kunne forvente af den type film. 

    Babo28-01-16 21:58

  • 0

    El abrazp de la serpiente (2015)

    Instruktør Ciro Guerra tager os på en spirituel rejse dybt ind i Amazonjunglen.

    Filmen er baseret på to dagbøger fra en amrikansk og tysk rejsende.

    I filmen møder begge rejsende, med 40 års mellemrum, den indfdte shaman Karamakate, i deres jagt på en helbredende plante.

    Både stilmæssigt og fortællingsmæssigt ligger filmen langt fra de typiske oscar-film. Filmen bevæger sig i et langsomt tempo og man kan ikke andet end blot læne sig tilbage og nyde de ekstremt smukke sort/hvid-billeder, samt den yderst lækre lyd fra junglen.

    Fubar28-01-16 22:09

  • ★★★★★0

    Dette take på Mad Max's rolle i Fury Road var ret tankevækkende: https://www.quora.com/Why-is-the-character-Finn-Star-Wars-The-Force-Awakens-featured-as-incompetent-in-some-clips 

    Lars!28-01-16 22:12

  • ★★★★0

    Ja det er fint take. Altså, det gjorde mig intet han var lidt af den outsider type, hvor vi i glimt så hans råhed og optræden. Særligt den scene hvor han er tilsmurt i blod hvor Furiosa så siger, at det ikke er hans. Det var "tha shiiiit" :) 

    Babo28-01-16 22:22

  • ★★★★★★0

    Som sagt Babo, kommer det altid an på filmen. Om Mad Max ikke er så interessant kan jeg ikke rigtigt bruge til så meget. Når jeg ser Die Hard er jeg f.eks engageret i McClane så det trækker med op. Mere end jeg er i Max heri. Faktisk er det netop det som mangler for at jeg ville rate den 10/10 f.eks. Det er at karakteren fanger mig mere, for så lidt som nu trækker det lidt ned (for mig) og så er det jo mig bedøvende ligegyldigt hvor uinteressant du eller andre finder Max. Hardys karisma brænder mig ikke nok igennem kunne vi også kalde det måske. 

    T. Nielsen28-01-16 22:35

  • ★★★★★★0

    Rigtig fin vinkel på det og jeg tænker også lidt, at Max er skrevet som han er, fordi det indirekte skal være Therons karakter der er den stærke. Hun kæmper for noget, tror på noget. Hun trak op, bare ikke nok for mig. 

    T. Nielsen28-01-16 22:38

  • 0

    @Fubar

    Hvordan er det lykkedes dig at se Embrace of the Serpent allerede? :-)

    Morten Møller Bertelsen28-01-16 22:40

  • 1

    @Morten

    I filmens eget hjemland, sjovt nok :)

    Nogle fordele er der ved at være her. Til gengæld må jeg vente endnu en uge på at få lov til at se The Revenant...

    Fubar28-01-16 23:17

  • 0

    Snyd! ;) Men det lyder lovende. Jeg glæder mig i hvert fald til at se den. 

    Morten Møller Bertelsen28-01-16 23:40

  • 0

    Den er tæt på det jeg vil betegne som fantastisk god, så du kan roligt glæde dig. I mellemtiden tror jeg, at jeg vil nappe den én gang til ;) 

    Fubar28-01-16 23:50

  • ★★★★★★0

    Snuppede lige de tre første afsnit af Z-Nation ses2 på USNF i aftes. Lige så fucking wacked som første ses. Kan godt lide, at de har opfundet en anderledes verden, end den de kører i TWD, og så at de er mere ligeglade med canon og den slags småting. Der er knald på, og jeg tror jeg skal se nogle flere afsnit til formiddag, hvis Obersten ikke finder på noget at sætte mig igang med.

    Hvis man ikke har set ses1, og kan lide zombieuniverser, så er det bare om at komme afsted, for det er underholdning og ikke så alvorligt, selv om situationen er det.

    davenport29-01-16 08:34

  • ★★★★0

    TN

    Det er såmænd også fint. Det er ikke fordi jeg ikke kan følge kritikken. Manden er sat lidt i baggrunden. Det kan genere nogle. Personligt synes jeg der var en fin balance i regnskabet og de fleste ting træk op, så.... ingen indvendinger herfra ;) 

    Babo29-01-16 09:30

  • ★★★★0

    Black Mass - 7/10

    Ganske veldrejet gangsterfilm om den berygtede "Whitey" Bulger, men også om selve skandalen da Bulger indgik en alliance med FBI i 70'erne. Instruktør Scott Cooper har endnu engang godt styr på virkemidlerne selvom det er en ret konventionel historie, men han tegner et grumt portræt af både miljøet og Bulger, som virkelig var afstumpet (men også et familiemenneske selv) og nådesløs i sine mange likvideringer af konkurrenterne og dem, der kom ham på tværs. Vi kommer ikke helt bagom og ind i hovedet på Bulger, men det virker som et bevidst træk. I den forbindelse gør Johnny Depp en fremragende indsats og selvom det ellers gode makeup arbejde godt kan virke en smule over-the-top, så køber man det og han formåede være ubehagelig. Forsøget på at tale med irske accent, faldt så lidt igennem, som det tit gør i den sammenhæng. Filmen har fine nuancer og vader ikke ved de store klicheer. Lidt forhastet tredje akt med et par klodsede eksekveringer af nogle situationer, men overall ganske veldrejet, hårdkogt og realistisk gangsterfilm. Den blev måske ikke til det store værk, som trailers lovede, men absolut et kig værd.  

    Babo29-01-16 09:58

  • ★★★★★★0

    Exodus: Gods and Kings (2014)

     

    Jeg kan ikke lige regne ud, hvorfor instruktør Ridley Scott har haft interesse, i at filmatisere endnu en fortælling om Moses. Om det har været for at give den bibelske historie en ny og mere moderne vinkel, søge i dybden med personerne eller noget helt tredje. Uanset, så forekommer resultatet mig ofte ret så uinspirerende og Scott ret så anonym. Hvis han nogensinde har haft et personligt aftryk på sine film, så mærker jeg det i hvert fald ikke ret meget her. Måske på et punkt, men det kommer jeg til. Men ellers kunne denne storfilm lige så godt have været iscenesat af enhver gennemsnitlig Hollywood instruktør i al dens pomp og CGi pragt. Dermed ikke sagt, at den i perioder ikke byder på store og helt flotte momenter af storhed eller underholdning.

    Tiden er muligvis løbet fra at sådanne film, der skal forestille at foregå i kendte lande, hvor hvide skuespille udstyret med engelsk dialog, spiller egyptere eller andre mere mørke folkeslag. Det er nemmere at sluge i ældre film, som er mere teatralske. Men altså, kan man leve med det, så er det på andre mere afgørende punkter filmen fejler mest. Den engelske dialog generer så heller ikke mig voldsomt og jeg har endda læst, at den lyse hud på flere af filmens hovedpersoner, måske slet ikke ville være så utroværdig i den tid som den skal forestille at udspille sig i. Ved godt det ikke er derfor de valgte skuespillere er med, selv om jeg dog synes Scott som instruktør ofte netop stræber efter autencitet.

    I forhold til at det er en fortælling der indebærer magi og gammel overtro, så forsøges der også netop at understøtte diverse mirakler med en form for naturligvidenskabelig forklaring, for at gøre det mere autentisk. Det kunne en Gud naturligvis stadig stå bag. Det er for mig bare et af problemerne, for jeg synes det får filmen til at fremstå endnu mere utroværdig end den ellers ville have været, hvis dens fantasy elementer havde stået som netop dette. Filmen forsøger så, prisværdigt måske, at perspektivere de grusomme gerninger som begås på den gammeltestamentlige Guds befaling. Det nuancerer muligvis billedet, men desværre uden større udbytte.

    Et andet problem med filmen er skuespillerne, anført af Christian Bale, der er totalt fejlcastet i den bærende hovedrolle. En del andre skuespillere falder heller ikke godt ind i deres roller, men uden helt at falde igennem heller. Måske er det også det nutidige sprog og attitude som filmen forsøger sig med, der lidt ødelægger illusionen om at vi ser en historisk film fra en svunden tid. Filmen har desuden enkelte flere større eller mindre problemer, for at lykkes bedre. Men uanset, så er resultatet dog stadig mildt underholdende en stor del af tiden. I hvert fald til et enkelt kig.

    Bedømmelse: 5/10

    T. Nielsen30-01-16 12:23

  • ★★★★★★0

    The Revenant (2015)

     

    Mennesket i naturen, naturen i mennesket. Hvor er det bedre at fortælle en historie om de mest primære drivkræfter, end hos en gruppe pelsjægere i begyndelsen af 1800-tallets nordamerikanske vildmark, når disse stilles overfor voldsomme begivenheder.

    Instruktør Alejandro González Iñárritu binder for evigt sin hovedperson Hugh Glass sammen med den bjørnemor der voldsomt forsvarer sine unger i mødet med en trussel. Det i en film der kan ses som en simpel, men intens og dybt spændende fortælling om hævn og overlevelse, men også kan skrælles af lag for lag for at fortælle noget langt dybere og mere vedkommende. Mennesket mod naturen og i den, troen og håbet, men også mødet med det indre mørke, mennesket værste sider, de barske realiteter og civilisations begrænsninger.

    Det er desuden en enestående smuk fotograferet film, med billeder og stemninger som brænder sig ind i en og hvor kulden næsten mærkes som tilskuer, så kold som den hævn der jagtes for svigt, forræderi og mord.

    I hovedrollen spiller Leonardo DiCaprio med fysisk overbevisning, i endnu en pragtpræstation og måske endda hans bedste. Tom Hardy skal ligeledes fremhæves, for atter at forsvinde så meget i sin rolle, at man hurtigt glemmer man har set ham før.

    ”The Revenant” er et begavet og rystende flot mesterværk og en oplevelse af de sjældne. Men ikke nødvendigvis for de mange, selv om den på papiret muligvis kan se sådan ud.

    Bedømmelse: 10/10

    T. Nielsen30-01-16 14:48

  • ★★★★0

    Shaun of the Dead - 8/10

    Voldsomt underholdende og humoristisk zombiefilm. Det er vanskeligt at tilføje noget nyt denne genre, men Edgar Wright har faktisk formået det. Blander rigtig godt det humoristiske med alvoren og scenen i begyndelsen med Shaun, der ikke opdager zombierne omkring ham, mens han rutinepræget handler ind, er en rigtig, rigtig god sekvens. Men ellers bydes der det man kan forvente af genren og selvom den ikke helt rammer den knugende spænding 28 Days Later besad, så er denne mere end godkendt og en af de bedste i genren. 

    Babo30-01-16 20:55

  • ★★★★★★0

    Jeg er enig Babo, selv om jeg nok fandt den mere sjov end alvorlig, så at den ikke rammer spændingen fra "28 Days Later" er ikke en kritik jeg ville tænke over. 

    T. Nielsen30-01-16 20:58

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen