Jeg har sgu været godt underholdt de sidste 3 gange, så bring it on! Bortset fra Jack Reacher 2, har hr. Cruise været konsistent i gode film de sidste 10 år.
Christopher McQuarrie laver to "Mission: Impossible"-film mere
Instruktøren bag hittet "Mission: Impossible — Fallout" har fået to nye missioner – og har valgt at acceptere dem.
Det seneste kapitel i "Mission: Impossible"-franchisen var med en omsætning på 790 mio. dollars et giganthit, der også var populært blandt de fleste anmeldere. På Rotten Tomatoes har "Mission: Impossible — Fallout" således en score 97% – det højeste af alle film i franchisen.
Det er måske derfor ikke overraskende, at Paramount Pictures har ønsket filmens instruktør, Christopher McQuarrie, tilbage til endnu en mission. Og rent faktisk har McQuarrie nu påtaget sig at stå bag de næste to "Mission: Impossible"-film, der vil blive optaget på samme tid.
Optagelserne går efter planen allerede i gang i år, men den første af filmene udkommer først i sommeren 2021 og den næste året efter. På den måde undgår man, at publikum får for meget Tom Cruise, da "Top Gun: Maverick" udkommer i 2020.
Se også: Moovy TV: Interview med den norske skurk i "Mission: Impossible - Fallout"
Se også: Moovy TV: "Mission: Impossible - Fallout"-interview med Caspar Phillipson