Shiiiiit en anbefaling! Den glæder jeg mig til engang at få set. Har jo også læst et par af Lindgrens bøger og som barn knuselsket både Pippi og Emil. Det er for sin tid begavet og innovativ børnelitteratur, der også i dag rager op over drt meste.
Anmeldelse: Unge Astrid
Astrid Lindgren-biografi beviser, at hverdagens magi indimellem er smukkere end de største eventyr.
Få forfatterinder er elsket som Astrid Lindgren. Svenskerens børnebogsperler er filmatiseret med mere eller mindre blandede resultater, mens de færreste kan sige sig fra at have haft deres Lindgren-moments i mødet med "Brødrene Løvehjerte" eller "Emil fra Lønneberg". Særligt kendetegnende for den nu afdøde Småland-forfatter var tilgangen til at lære børn om livets uundgåeligt mørke sider. At lære dem – i øjenhøjde – at leve i en verden, hvor også ondskab, sorg og død eksisterer. Tårevædende indkapsles de temaer i Pernille Fischer Christensens fænomenale "Unge Astrid" med baggrund i Lindgrens egen ungdom i 1920'erne.
Astrid Ericsson (Alba August) vokser op på præstegården Näs, nær sovebyen Vimmerby. Den 16-årige pige er levende, ekstrem fantasifuld og drømmer sig væk fra landlivets afdæmpede univers. Unge Astrid tager derfor begejstret imod udfordringen, da hun tilbydes praktikplads på den lokale avis. Den charmerende chefredaktør, Reinhold (Henrik Rafaelsen), står midt i en skilsmisse, og ondt gøres værre, da forelskelsen opstår mellem de to – som ender med en uforudset graviditet og en lille dreng, der sendes i pleje hos den københavnske plejemor Marie (Trine Dyrholm). Helt uhørt i datidens Sverige, hvilket også kaster den unge pige ud i fattigdom, fordømmelser fra lokalmiljøet og ekskludering fra familien.
At kalde "Unge Astrid" en dansk bedrift er at stramme den. Mest passende vil være at kalde sidste års Berlinale-prisvinder et slags kærlighedsbarn mellem to søskendenationer. Og hvilket ét, hvad svensk-danske Alba Augusts kraftpræstation sammenfatter.
Dannelsesrejsen i udsvingende pendulfart mellem smittende livsglæde og dybfølt sorg understreger, at hverdagens magi indimellem er både smukkere og grusommere end de største eventyr. Nerven rammes rent bag tårekanalerne, når den autentiske beretning om en ung piges kamp for at beholde sit barn rulles ud. Modgangen er slet og ret ikke til at bære, når Astrids godmodige naivitet og bedste hensigter møder gennemtrængende skamfuldhed over modvillig utilstrækkelighed. Når den hulkende gråd samler sig omkring adamsæblet, skyldes det især det narrative parallelforløb mellem unge Astrid og en gammel Lindgren. Sideløbende med fortællingen i 1920'erne følger vi den nu etablerede forfatterinde, der åbner fødselsdagsbreve fra børn, som udtrykker beundring for forståelse for deres verdensopfattelse i hendes bøger. Brevene forvandles til en elegant tematisk taktstok for en dybere forståelse af Astrid Lindgrens forfatterskab, hvilket er et mesterligt greb fra manusforfattere (og ægtefæller) Pernille Fischer Christensen og Kim Fupz Aakeson.
Biopics lider typisk under manglende fokus, uden alligevel at komme helt under huden på hverken den pågældende person eller sit publikum. Fischer Christensen fokuserer i stedet på tre-fire år, fastholdt ud fra forfatterindens erindring. Sorg og glæde druknes aldrig i overspil, der i gamle Lindgrens tilbageblik på sin ungdom har opbygget en balanceret tyngde – men samtidig har sat sig dybt i hjertet. Nicklas Schmidt har i de seneste år markeret sig som én af de bedste og mest brugte danske filmkomponister og overgår her sig selv med rørende minimalistisk melankoli, med et fabelagtigt score, der i perfekte harmonier løfter "Unge Astrid" op som en bemærkelsesværdig bedrift.
Pernille Fischer Christensen har begået en på alle niveauer eminent, rørende og personlig film om en forfatterinde, vi nok alle har relation til. Indblikket i Astrid Lindgrens ungdom er et barskt og livsbekræftende eventyr, der ikke alene styrker forståelse og magien i et omfattende forfatterskab, men står som én af årets mest uforglemmelige film.
