Grease (1978)
”Grease” er som film og musical en sukkersød lyserød candyfloss, blottet for ægte nærig i form af noget dybere eller troværdigt. Men man kan (og skal heller) ikke tage fra den, at den er noget nær perfekt til at gøre en i et godt humør, da dens lette og friske tone ganske enkelt smitter af på dem der tør lade den gøre det.
Musikken og de mange sangnumre er indrømmet både banale og poleret, men også morsomme og kække og så svinger de, hvad enten man gider dem eller ej. Travolta og Newton-John er også for gamle til at man tror på dem som teenagere, men ikke desto mindre slår de gnister sammen og spiller rollerne med så stort et glimt i øjet og skøn charme, at de er svære ikke at holde af.
Handlingen er en hvalpet kærlighedshistorie og (tør jeg skrive det) pink pigefantasi langt hen ad vejen, bygget på den berømte scene-musical. Den er på mange måder let at kritisere for dens overfladiske karakterer og glatte historie og Sandy’s forvandling fra pæn-pige til sej tøs er så usandsynlig som det kan være. Men det er også alt sammen kun i underholdningens navn og her vinder filmen stort.
Den blev i sin tid en kæmpe succes, vel rettelig og den er elsket og populær den dag i dag og jeg forstår egentlig godt hvorfor. For selv om den foregår i 50’erne, er temmelig repræsentativ for de 70’er den er lavet i, så forekommer den tidløs i al sin enkelthed.
Det er musikalsk og romantisk eskapisme når det både er værst og bedst. Filmen forsøger så heller ikke at bilde os andet ind. Så derfor kan Danny og Sandy som i en drøm til slut i filmen flyve væk sammen i en bil, til den form for lykkeligt liv man sjældent for ikke at sige aldrig, finder i virkeligheden.
Efterfølges af den stærkt kritiserede og vel i dag næsten glemte ”Grease 2”.
Bedømmelse: 7/10
