Wow, så fik den forventningens glæde lige et skud for boven :(
Anmeldelse: Velvet Buzzsaw (Netflix)
Det satiriske bid går tabt i en dårlig installation af ringe gys og flade karakterer.
Meget kan der siges om mastodonten Netflix, men deres gode sans for branding kan ikke benægtes. Mens giganten slår sin service op på prestigeprojekter såsom tidobbelte Oscar-nominerede "Roma" og Orson Welles' genopstandelse, så glemmer forbrugeren forhåbentlig, hvad der ellers serveres. Mestendels af abonnementet går nemlig til middelmådige Originals à la Susanne Biers "Bird Box" eller makværket "The Kissing Booth". Som tjenestens nyeste bud på en sællert lander gyserkomedien "Velvet Buzzsaw", der med Jake Gyllenhaal i front skal garantere, at dine penge er givet godt ud: Intet kunne være mindre sandt.
"Velvet Buzzsaw" udspiller sig i det moderne Los Angeles' eksklusive kunstmiljø. Blandt jetsettere og kunstnere befinder den legendariske galleriejer Rhodora Haze (Rene Russo) sig, og sammen med kritikeren Morf Vanderwalt (Gyllenhaal) bestemmer de, hvad kunst er værd. Samtidig kæmper den ambitiøse medarbejder Josephina for at stige i hierarkiet, og lykken synes lunefuld, da hun tilfældigt opdager sin afdøde overbos samling af dystre, men betagende malerier. Værkerne kan sælges for store summer, og alle i miljøet er interesseret i at kapitalisere på de mystiske værker. Men med grådighed kommer problemer, og pludselig vækkes kunstværkerne til live for at slå folk ihjel!
Det giver mening at have store forventninger til "Velvet Buzzsaw". I 2014 instruerede Dan Gilroy sin kone Rene Russo og Jake Gyllenhaal i den fremragende thriller "Nightcrawler", hvor mediernes sensationsliderlighed med rette blev udstillet. Nu er trioen samlet igen, og denne gang skal kulturparnasset have én over nakken. Men forventes en bidsk og pulserende film i stil med netop "Nightcrawler", kan du godt forberede dig på en gedigen skuffelse. I "Velvet Buzzsaw" er det satiriske bid gået tabt i en dårlig installation af ringe gys og flade karakterer.
Filmen sælger sig selv på at spidde kunstmiljøets indspiste egocentrisme, men "Velvet Buzzsaw" stritter i flere retninger end Jackson Pollocks malede klatter. I et engagerende miks af gyselige grusomheder og humor er der langt fra den ironiske satire, som Ruben Ostlund proppede ind i svenske "The Square". Jovist er det sjovt, når en lidt for hip kunstnertype fejlagtigt tror, at affaldssækkene på gulvet er en del af kunstudstillingen, eller Morf Vanderwalt styrker sit intellektuelle ego med prætentiøse vendinger om kunstens metamorfose. Men i en film, der bruger gys til at formidle en banal pointe om kunst og kapitalisme, har det minimal effekt.
Det må stå i en kontrakt mellem Netflix og Jake Gyllenhaal, at skuespilleren med de store øjne skal spille excentriske karakterer med et lidt nasalt toneleje (husker du "Okja"?). Selvom Gyllenhaal nok er filmens største trækplaster i rollen som den overfladiske kritiker, så er han alligevel helt forglemmelig – ligesom resten af karaktergalleriet. Rene Russos gallerist kunne have været en magnetisk blanding af Vivienne Westwood og Andy Warhol, men når hendes galleri bliver overtaget af dæmoniske malerier, forbliver hun selv passiv. Da første blodudgydelse indtræffer, er seerens egen interesse ligeledes forsvundet.
Med "Velvet Buzzsaw" spiser Netflix endnu en gang seeren af med en film, der på papiret har kæmpe potentiale, men blot placerer sig som endnu en ligegyldighed til det evigt voksende katalog af tvivlsomme titler. Dan Gilroys tredje film ligner et billig tv-afsnit og byder på 2019's mest grinagtige CGI-gys. Hvis "Roma" er Netflix' svar på Mona Lisa, så er "Velvet Buzzsaw" den billige kopi, som ikke en gang gadesælgeren kan slippe af med.
"Velvet Buzzsaw" har premiere på Netflix i dag.