The Captain (2017)
Det er en meget mørk og nihilistisk film om en ung tysk soldat, der i krigens slutfase udgav sig for at være en højtrangeret kaptajn. Helt hvordan må I se filmen. At den er baseret på virkelige hændelser er næsten ikke til at tro. Men virkeligheden har det med at overgå fantasien, lyder en gammel kliché. Og klæder skaber folk, siger man jo. Så sandt! Et hurtigt blik på instruktør Robert Schwentkes CV vidner om et middelmådigt CV på amerikansk grund, hvor han formentlig har carte blanche i sit hjemland til selv at bestemme menuen. Og hvilken hovedret! Stramt komponeret script, der ikke spilder tiden og går til stålet med det samme. Tør man sige et mesterværk? Lad mig bare sige det foreløbigt. 10/10
Dejligt, at du synes om filmen. Den efterlod et uafskyggeligt dybt indtryk hos mig. Køreturen under rulleteksterne blev pludseligt enormt skræmmende, på en ubehageligt nærværende måde