"Badehotellet" er største TV2-hit i 20 år

Tv-serien er også overraskende populær blandt de 20-30-årige.

Ikke mindre end 1.757.000 danskere fulgte med mandag aften, da den populære tv-serie "Badehotellet" var  tilbage med 6. sæson.

Man skal faktisk hele 20 år tilbage for at finde en fiktionsserie, der har trukket flere seere på TV 2. Det var i 1999, hvor kanalen viste Morten Korch-serien "Ved Stillebækken". Premiereafsnittet blev dengang set af 73 procent af alle de danskere, som havde mulighed for at se serien.

Til sammenligning blev første afsnit i den nye sæson af "Badehotellet" set af 69 procent af dem, som havde mulighed for at se serien.

Mere populær end "Klovn" og "Broen"blandt de 20-30-årige

Samtidig viser en opgørelse, at der blandt de mange seere også er usædvanligt mange 20-30-årige. Man skal tilbage til første sæson af "Dicte" i 2013, DR-serien "1864" i 2014 og de første to sæsoner af DR's "Arvingerne" for at finde så stor tv-opbakning til en serie blandt de 20-30-årige – i hvert fald når vi taler om konventionelt flow-tv og ikke streaming.

Samtidig er de 20-30-åriges Gallup-seertal til "Badehotellet’" op til flere gange større end til serier som "Klovn", "Kriger", "Bedrag", "Herrens veje", "Greyzone", "Liberty" og "Broen".

Kommentarer

"Badehotellet" er største TV2-hit i 20 år

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen