Dick Cheney. Sjældent har en mands personlige skæbne påvirket livet for tusinder og atter tusinder – selv lang tid efter vicepræsidenten forlod magtens tinde i 2009. Og smagen af politisk magt, kynisme og grovhed, der følger med absolute power, sidder tilbage i munden ved satiriske "Vice", der viser, at Michael Moore bestemt ikke har levet forgæves.
Dick Cheney regnes for at være den mest magtfulde vicepræsident i amerikansk historie. Historien om magtmennesket Cheney starter dog langt fra toppen. Inden Christians Bales fuldendte transformation møder vi en drukkenbolt, som først kommer til hægterne efter hans (ultra)ambitiøse forlovede, Lynne (Amy Adams), beder ham om at tage sig sammen eller forsvinde. Dernæst begynder Cheneys opstigen til de bonede gulve og det ovale værelse. Det kan virke som en langvarig kamp. Men Dick Cheney er en mand, som forstår spillets regler som ingen anden.
"Vice" er på mange måder Christian Bales film. Sam Rockwell spiller nærmest for godmodig og ligner så meget en hånddukke styret af Cheney, at man næsten kommer til at bebrejde George W. Bush mindre for hans katastrofale præsidentembede. Christian Bales velpolstrede skuldre og altseende politiske blik er blikfanget for publikummet.
Dette understreges af et knusende vigtigt øjeblik, hvor Christian Bale bryder den fjerde væg og på kæphøj vis lader os få en smule afløb for den foragt og vrede, som bestemt vil blive bygget op gennem filmen. At dette var Christian Bales egen idé viser enorm forståelse og indlevelse for i rollen, og det giver stor opbakning til tanken om, at Akademiet vil belønne waliseren med Oscaren for bedste mandlige hovedrolle til februar.
"Vice" omhandler alvorlige og sande begivenheder, men fremstilles for komisk til tider. Christian Bales fremstilling er simpelthen for bærende, for eminent, og det giver bagslag, når instruktør og manuskriptforfatter Adam McKay blander sin komiske side med den biografiske og dramatiske side af filmen. Når han smider en komisk curveball, rives vi for en stund ud af filmen. Vi ved jo alle sammen, hvad der har været sket. Adam McKays humoristiske stikpiller tager sig ikke for godt ud i "Vice". Sløset tager McKay sig for mange friheder fra instruktørstolen – fordi han kan. I stedet burde han have fulgt i sporet på den seriøsitet, som Christian Bale udviser i sin kuldegysende gode præstation. Eneste gang, hvor det for alvor lykkes for Adam McKay med de små, rammende fjolletheder, er i en ekstra scene efter filmens egentlige slutning. Et sjovt lille meta-spin på en film, som mange højreorienterede i USA nok vil mene viser en ensidig side af sandheden om Dick Cheney.
Var Dick Cheney et monster? I "Vice" fremkommer den tidligere vicepræsident som en mand, der kunne være omgivet af almindelige mennesker hver dag, hilse pænt og sige godmorgen for i næste øjeblik nonchalant at ofre samme menneskers liv. Fordi han har retten og magten til at gøre det. Vi må aldrig glemme, at vi stemmer folk ind i magtens tinde – mens politikerne aldrig må glemme, at vi godt ved, hvordan de ender på toppen. Via penge og magt og ambitioner. Og det er derfor, denne film er blevet til. Adam McKay er måske en sløset filmforfatter, men verdenshistorien er knivskarp. Det behøver vi ikke filmens verden til at vise os – men det er nu godt, at vi har "Vice" til at minde os om det.
★★★★★0Restaurant scenen synes jeg personligt også var ret godt iscenesat, den er lettere abstrakt i dens sprog, da det ikke er en reel rigtig scene, men synes aligevel den fungerede ret godt.
Slutningen blev dog noget rodet for mig, det var lidt for mange underlige sprig, især i forb. med Hospitalet.