Brugeranmeldelse: Macbeth (1971)

Dette var den første fim, Polanski lavede, efter at hans kone var blevet brutalt dræbt, og han behandler ikke overraskende emnet med en gru alvor.

Jeg har holdt af Shakespeare, lige siden en opsætning af "Hamlet" (med Søren Pilmark sågar) blev sendt i fjernsynet i 90'erne. Jeg optog den på vhs og genså den et utal af gange. Jeg har dog aldrig set denne version af "Macbech" lavet af Roman Polanski før nu, hvor jeg så Criterions BD-udgave.

"Macbeth" var tidligere blevet filmatiseret af selveste Orson Welles, men hans talent til trods er det en af hans svageste film. Akira Kurosawa havde også lavet sin udgave med den fremragende "Throne of Blood", men det er en meget løs filmatisering, hvor en hel del af sprogpoesien selvsagt er gået tabt. Polanskis udgave er bemærkelsesværdig ved at have et usædvanligt ung cast, hvilket giver myrderierne en mere ungdommelig og legende ondskabsfuld fremtoning. Lady Macbeth er sædvanligvis en ældre kynisk og beregnede dame. Her er hun mere en lumsk femme fatale, som forfører Macbeth med sine yndefulde former.

Volden og nøgenheden i filmen vakte kritik i samtiden, og den er da unægtelig også meget blodig, men det virker mindre chokerende og faktisk ret passende nu. Polanski var givetvis den rette mand til at fremstille besættelse, ambition, vold og fortvivlelse. Dette var den første fim, han lavede, efter at hans kone var blevet brutalt dræbt, og han behandler ikke overraskende emnet med en gru alvor. Samtidigt har "Macbeth" en hel del overnaturlige elementer og spøgelsesscener, og Polanski er som bekendt fra "Rosemary's Baby" og "Repulsion" fremragende til at håndtere den slags. Dét talent fornægter sig heller ikke her.

Anmeldelsen fortsætter under billedet

Ved Shakespeare-filmatiseringer er det ofte problematisk at oversætte sproget og den teatralske stil. Polanski løser her problemet ved have en del af monologerne fremført som voice-over, hvilket giver dem en mere naturlig fremtoning. I det hele taget er dialogen mundret og ligefrem. Der bliver talt som i en almindelig samtale snarere end som i en teatralsk en af slagsen. Skuespillerne gør det fortrinligt. Hovedrolleindehaveren Jon Finch gik bagefter videre til Hitchcocks "Frenzy" og skulle have spillet John Hurts rolle i "Alien", men måtte stoppe grundet et alvorligt diabetes-anfald. Han forsvandt efterfølgende fra den helt store filmscene.

Jeg havde ikke hørt særlig meget om filmen inden synet og var virkelig positivt overrasket. Criterions udgave står naturligvis ekstremt flot. Det tog mig lidt tid at vende mig til stilen, men gradvis blev jeg mere og mere draget ind i handlingen, indtil jeg efterhånden var helt solgt. Dette er helt afgjort blevet en af mine yndlings Shakespeare-filmatiseringer.

Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.