Trailer: Første kig på "The Dirt" om verdens vildeste rockband, Mötley Crüe!

De berygtede musikere fik nærmest kollegerne i Kiss og Guns N' Roses til at ligne artige søndagsskoleelever...

Nu kommer snart, hvad der må betegnes som noget nær den ultimative historie om sex, drugs and rock 'n' roll. "The Dirt", der er baseret på bestseller-biografien af Neil Strauss, er en biopic om heavy-bandet Mötley Crües vanvittige udskejelser i kølvandet på den enorme succes, som gruppen opnåede i 80'erne med millioner og atter millioner af solgte albums og vilde koncertoptrædener til følge.

Som det fremgår af traileren herunder, var det ikke just kedeligt at være med i verdens mest berygtede rockband, der havde sin storhedstid fra starten af 80'erne og indtil kollapset i tiden omkring Nirvanas og Pearl Jams indtog på musikscenen i starten af 90'erne.

Sex, drugs and rock 'n' roll

Gruppen, der bestod af Nikki Sixx, Vince Neil, Mick Mars og Tommy Lee, levede mildt sagt livet i overhalingsbanen med alt, hvad det medførte af groupies, sprut, stoffer, død og ødelæggelse i en helt igennem anarkistisk og destruktiv livsførelse. 

I 2005 blev gruppen genforenet og opnåede endnu en gang stor popularitet med stort anlagte koncerter, inden medlemmerne definitivt lukkede og slukkede nytårsaften 2015.

"The Dirt", der altså er based on a crüe story, lander på Netflix 22. marts.

Kommentarer

Første kig på "The Dirt" om verdens vildeste rockband, Mötley Crüe!

  • ★★★★★★0

    Vince Neil har sgu altid lydt som Mickey Mouse når han synger:)

    T. Nielsen19-02-19 19:34

  • ★★★0

    FØRSTE KIG PÅ "THE DIRT" OM VERDENS VILDESTE ROCKBAND, MÖTLEY CRÜE!

    Bwahahahahahaha XD

    Good one! :D

    Essal20-02-19 09:07

  • ★★★★★★0

    Bwahahahahahaha XD

    Good one! :D

    Enlighten me please:D Jeg vil også grine med.

    T. Nielsen20-02-19 09:11

  • ★★★★★0

    Enlighten me please:D Jeg vil også grine med.

    Tror måske bare det er påstanden “verdens vildeste rockband”. Det er nok ret svært at måle. Og Mötley Crüe er jo et ret fjollet band. De har dog en ret vild historie (var det ikke noget med at Nikki Sixx døde af en heroin overdosis, men blev genoplivet og bare festede videre?), så de er da helt klart deroppe af sammen med The Rolling Stones, The Who og lignende.

    David Lund20-02-19 10:35

  • ★★★★★★0

    Tror måske bare det er påstanden “verdens vildeste rockband”.

    Tænkte nok det måske var det. Men ja, det er svært at måle. Grinet som Lasse Omvendt kom med gjorde dog at jeg tænkte der måske var mere i det og Thomas Fenger er jo supergod til puns a la Johan:-)

    Men ja, fjollet, vilde og gang i den. Jeg har dog altid holdt af deres Dr. Feelgood album.

    T. Nielsen20-02-19 10:43

  • ★★★★★0

    Jeg har dog altid holdt af deres Dr. Feelgood album.

    Helt klart! Men også på en fjollet måde =)

    David Lund20-02-19 10:46

  • ★★★★★★0

    Men også på en fjollet måde

    Næ, det tror jeg egentlig ikke:-) Men kommer an på hvad du lægger i fjollet naturligvis. Der er selvfølgelig en del partyrock over deres musik, kan man sige det sådan. Men personligt kan jeg godt lide meget af den rock'n'roll der kom før den røvsyge grunge stil.

    T. Nielsen20-02-19 11:11

  • ★★★★★0

    Næ, det tror jeg egentlig ikke:-) Men kommer an på hvad du lægger i fjollet naturligvis. Der er selvfølgelig en del partyrock over deres musik, kan man sige det sådan. Men personligt kan jeg godt lide meget af den rock'n'roll der kom før den røvsyge grunge stil.

    Nådada! Jamen, Mötley Crüe ryger da også på til fester her, men jeg må indrømme, at jeg ikke kan se det store musikkunst i dem. Det er bare fjollet singalong partyrock i mine ører. Selvom jeg da har hørt dem fra tid til anden, er det ikke mere musik, jeg ville sætte i ørerne, hvis der netop ikke var en festlig anledning til det. Der er jeg nok mere til den røvssyge grunge-stil i sidste ende, selvom det også er ret sjældent, at jeg hører den slags =)

    David Lund20-02-19 11:24

  • ★★★★★★0

    men jeg må indrømme, at jeg ikke kan se det store musikkunst i dem.

    Og den slags er jeg jo bedøvende ligeglad med. Hvis musik rykker mig, rammer mig og/eller gør mig fornøjet, så har den tjent sit formål og det er kunst nok for mig. Den der med 4 nedtrykte og deprimerende gutter i hjemmestrik der synger "I wanna fucking die" har aldrig helt tiltalt mig.

    T. Nielsen20-02-19 11:29

  • ★★★★★★0

    Nå ja og i virkeligheden er jeg jo nok lidt en popdreng, hvis poppen har et snert af rock:)

    T. Nielsen20-02-19 11:35

  • ★★★★★0

    Og det er helt fair. Om det er stor kunst, er nu heller ikke altid vigtigt for mig. Skal det dog være noget, jeg sætter på og sådan virkelig lytter til (som det oftest er, hvis det er gengangere, jeg lytter til derhjemme), skal der dog være lidt mere end blot en fængende melodi i det. Her hjælper det, hvis det er musik med lidt mere mellem linjerne, selvom nostalgi naturligvis også kan gå an fra tid til anden. Og med den sidste sætning, kan jeg godt høre, at det naturligvis også er rigeligt, hvis det er musik, der rykker mig følelsesmæssigt. Men jeg er generelt til musik, der udfordrer en lille smule på et eller andet plan.

    Her passer Crüe ikke rigtigt ind i nogle kategorier. Tror måske bare, at jeg er de år yngre, og i mine teenageår var netop grunge ret stort. 

    Hvis du med dit citat, snakker om Nirvana (der vel nok mest passer på det), anser jeg dem som rockhistoriens nok mest overvurderede band... selvom jeg synes de var ganske ok. Jeg er dog lidt ærgerlig over, at de er blevet til repræsentanterne for grunge, da stort set alle de andre, var/er bedre i mine ører.

    David Lund20-02-19 11:45

  • ★★★★★★0

    Skal det dog være noget, jeg sætter på og sådan virkelig lytter til (som det oftest er, hvis det er gengangere, jeg lytter til derhjemme), skal der dog være lidt mere end blot en fængende melodi i det.

    Jo, en god tekst værdsætter jeg f.eks. også, selv om det kan variere lidt hvad jeg synes en god tekst er. Kan jeg relatere til teksten på et personligt plan, så kan det løfte et nummer. Jeg indrømmer at jeg er temmelig reaktionær (også her:) når det kommer til musik.

    Crüe er såmænd heller ikke noget jeg hører meget af.

    Hvis du med dit citat, snakker om Nirvana (der vel nok mest passer på det), anser jeg dem som rockhistoriens nok mest overvurderede band... selvom jeg synes de var ganske ok. Jeg er dog lidt ærgerlig over, at de er blevet til repræsentanterne for grunge, da stort set alle de andre, var/er bedre i mine ører.

    Tja, de stå da nok langt fremme i tænkeren. Men stilen tiltaler mig ikke voldsomt. Jeg er heller ikke helt væk fra den. Heller den end moderne R'n'B, det meste Hip Hop osv:-/

    Pearl Jam kan jeg generelt godt lide. Ved ikke helt om de tæller med?

    T. Nielsen20-02-19 12:15

  • ★★★★★0

    Pearl Jam tæller bestemt med, og er nok mit favoritband fra grungeperioden. Selvom Soundgardens Superunknown nok er favoritalbummet. Der er dog - igen - meget musik jeg hører mere - selv noget moderne hip hop =)

    Men det er naturligvis altid meget sjovt at diskutere musik, da det virker langt sværere at objektivt definere god musik end gode film. Begge dele hviler selvfølgelig meget på smag, men der er generelt mange flere, der kan blive enige om, hvad der udgør en god film fremfor et godt album. Med andre ord - flere filmentusiaster kan nok godt blive enige om, at The Godfather hører til blandt de bedste film nogensinde, end musikentusiaster kan blive enige om, at The Wall er blandt verdens bedste albums. Personligt plejer jeg også at sige, at der ikke findes decideret dårlig musik. Hvis musikken gør noget for en gruppe mennesker, kan man ikke tage det fra dem. Men omvendt synes jeg, at der findes masser af dårlige film. Go figure. Jeg er en omvandrende selvmodsigelse =)

    David Lund20-02-19 12:07

  • ★★★★★★0

    Pearl Jam tæller bestemt med, og er nok mit favoritband fra grungeperioden. Selvom Soundgardens Superunknown nok er favoritalbummet. Der er dog - igen - meget musik jeg hører mere - selv noget moderne hip hop =)

    Men det er naturligvis altid meget sjovt at diskutere musik, da det virker langt sværere at objektivt definere god musik end gode film. Begge dele hviler selvfølgelig meget på smag, men der er generelt mange flere, der kan blive enige om, hvad der udgør en god film fremfor et godt album. Med andre ord - flere filmentusiaster kan nok godt blive enige om, at The Godfather hører til blandt de bedste film nogensinde, end musikentusiaster kan blive enige om, at The Wall er blandt verdens bedste albums. Personligt plejer jeg også at sige, at der ikke findes decideret dårlig musik. Hvis musikken gør noget for en gruppe mennesker, kan man ikke tage det fra dem. Men omvendt synes jeg, at der findes masser af dårlige film.

    Det er faktisk rigtigt, musik er endnu sværere at sætte i kasse og ramme.

    Go figure. Jeg er en omvandrende selvmodsigelse =)

    Så du er lige så ambivalent som de fleste andre nok i virkeligheden er. Jeg føler mig selv ofte som et paradoks:-)

    T. Nielsen20-02-19 12:13

  • ★★★★★★0

    Jeg var helt med på grungebølgen. Langt hår, hullet tøj, milliboots, skovmandsskjorte om livet, øl og røg i spandevis. Og jeg hører det stadigt. Nu bare suppleret med andet i genren heavy.

    Men der kom efter min mening de bedste bands frem i den periode. Tool, Korn og i det hele taget 120 minutes på MTVs katalog. Det var tider :D 

    davenport20-02-19 12:23

  • ★★★★★0

    Jeg eeeelskede Korn dengang, men hold kæft, hvor jeg hader dem nu =)

    Tool derimod <3

    David Lund20-02-19 12:32

  • ★★★★★★0

    Deres første album var også voldfed. Noget banebrydende, og uhyggeligt, faktisk. Alene coveret. Jeg troede helt ærligt at forsangeren var sindsyg...

    davenport20-02-19 12:53

  • ★★★★★★0

    Og se, Korn kender jeg (lidt!) og Tool mener jeg ikke jeg kender. Men udover min passion for Elvis og Springsteen, er jeg jo meget mere til musik af Billy Joel, Kris Kristofferson, Tom Waits og lignende og er vi over i det mere Rockede, så kan jeg bedst lide Røvballe rock a la AC/DC og Status Quo eller melodisk rock a la Scorpions (hovedsageligt pre-wind of change) og den slags og ellers betonrockere som Led Zeppelin, Alice Cooper, Deep Purple og lignende.

    T. Nielsen20-02-19 13:11

  • ★★★★★★0

    Hva fan´ er en betonrocker??? :D 

    davenport20-02-19 16:15

  • ★★★★★★0

    Hva fan´ er en betonrocker??? :D 

    Jeg bilder mig ind at man ofte betegnede 70’s tunge rock som betonrock. Men måske jeg tager fejl.

    T. Nielsen20-02-19 16:36

  • ★★★★★0

    Ah, Motley Crue er næppe verdens vildeste rock band. Den ære må derimod tilfalde det engelske band Bad News, der bogstavelig talt levede det vildeste rock'n roll liv og udelukkende overlevede ved indtagelse af store mængder kokain, daggamle cowboy-toast og pis-lunken Fernet-Branca. Op i gennem 80'erne - hvor de havde deres storhedstid - stod de bl.a. bag gigant hittet "Warriors of Ghengis Khan" og et af de bedste covers, der nogensinde er lavet af  Queens "Bohemian Rhapsody".

    Deres legendariske album var i øvrigt produceret af selveste Brian May.

    www.youtube.com/watch

    www.youtube.com/watch

    NightHawk20-02-19 17:39

  • ★★★★★★0

    Synes man kan finde mange, der levede livet in the fast lane af de gamle musikere. Sex Pistols, GG Allin, hele kernen af californiske heavy bands i 80erne, Skagerak osv...

    davenport20-02-19 17:45

  • ★★★★★★0

    Skagerak...hahaha:D

    T. Nielsen20-02-19 18:02

  • ★★★★★0

    Synes man kan finde mange, der levede livet in the fast lane af de gamle musikere. Sex Pistols, GG Allin, hele kernen af californiske heavy bands i 80erne, Skagerak osv...

    Det bliver dog ikke mere hardcore end Bad News. :D

    www.youtube.com/watch

    NightHawk20-02-19 18:25

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen