Anmeldelse: 45 år (dvd)

Som ung mand er det svært at forestille sig at have været gift i 45 år. Det er trods alt længere tid, end jeg har levet. Efter 45 års ægteskab skulle man tro, at man kender både sig selv og hinanden til hudløshed. Men gør man virkelig det? Filmen "45 år" dykker langsomt, men sikkert ned i disse eksistentielle spørgsmål, hvor en lille detalje fra fortiden ryster hovedrollens eksistensgrundlag. Dette er ikke en lyserød amerikansk kærlighedsfilm - dette er et gråt, britisk drama.

Kate (Charlotte Rampling) og Geoff (Tom Courtenay) er midt i planlægningen af deres 45-års bryllupsdag, da et brev kommer ind ad døren. Geoffs første kærlighed er blevet fundet død, og myndighederne vil gerne have ham til at identificere liget. Som Geoff erindrer og fortæller om sin fortid, mister Kate mere og mere for ham. Spørgsmålet er så, om der overhovedet er mere end minderne at holde fast i, når bryllupsdagen rammer.

På sidste års Berlinale vandt både Charlotte Rampling og Tom Courtenay en sølvbjørn for deres arbejde på "45 år", hvilket var ganske velfortjent. Det er ikke så meget dialogen imellem dem, der imponerer, men mere hvordan de agerer i stilheden. Courtenay er meget fysisk i sin rolle som Geoff og skaber på finurlig vis sympati for sin karakter blot igennem bevægelser, der på sin vis karakteriserer hans rolle. Rampling derimod fortæller en masse historier igennem sin mimik, og især et klaverspil ved slutningen blotter hendes karakters følelser til punkt og prikke. Hun er da også nomineret til en Oscar, hvilket hun nok desværre ikke vinder - men hun har min fiktive stemme.

"45 år" er dog mere end blot skuespil. Har du set instruktøren Andrew Haighs "Weekend", har du en ide om den symbolske realisme, der danner ramme om hans film. "45 år" er en naturlig videreudvikling af Haighs udtryk. Hovedsageligt er der tale om en film, der uden de store armbevægelser og med en enorm troværdighed skaber en historie rundt om sine karakterer. Plottet er dog ofte meget stillestående, men stemningen er ubehagelig, i takt med at ægteskabet langsomt bliver pillet fra hinanden. Varmen hos både Geoff og Kate er iøjnefaldende, men når tankespindet hos Kate konsekvent fortsætter i en nedadgående kurve, er den nem at overse. Derfor er det også en hård film og en film, der sætter tankerne i gang. Hvis én ubetydelig detalje fra fortiden kan få hele ens liv til at virke som spild, skal man måske tænke sig godt og grundigt om, før man tilbringer 45 år af sit liv med et andet menneske. Dette er en morale, som stort set taler til alle - uanset alder.

Dette er anti-romantik på allerhøjeste plan. En film fyldt med grum sarkasme. En film, der vil mere end blot fortælle en historie. En film, der bliver på nethinden flere dage efter. At kunne gøre så meget på blot 90 minutter er i mine øjne en kæmpe bedrift og noget, som mange af nutidens instruktører kan lære en del af. Et imponerende lille værk, som forhåbentligt baner vej for Haighs fremtidige projekter - han virker i hvert fald som en mand med en masse på hjerte.

Billede & Lyd

Britiske film har det med at have mange grå billeder. Den evige vittighed om det britiske gråvejr dukker umiddelbart op i tankerne. Hertil fungerer det lettere grynede billede, som dvd-formattet besidder, egentligt glimrende. Det bidrager sågar til stemningen. Lyden mærker man ikke meget til. Filmen er sparsommelig på lydeffekter og musik, men der dukker da lidt op i de forskellige højttalere fra tid til anden. Det vigtigste er dialogen og naturens lyde, og disse går helt fint igennem.

Ekstramateriale

Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.