Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★0

    Jeg kan virkelig godt lide måden de har instrueret sekvenserne på, som er langt mindre poleret end vi er vant til at se. Skruer knirker, metallet knager og det hele kan sådan set springe i luften når som helst. Den er heller ikke bleg for at berøre debatten om rumfærd på daværende tidspunkt.

    Netop. Man følte det var en blikspand med nitter og skruer. Men det var jo fantastisk ingeniørkunst, tilsat vovehalse og pioneermentalitet.

    Bruce 1-03-19 13:13

  • ★★★★★0

    First Man: Flag Edition

    Elwood 1-03-19 16:02

  • ★★★★★★0

    Jeg kan virkelig godt lide måden de har instrueret sekvenserne på, som er langt mindre poleret end vi er vant til at se.

    Hvilken film tænker du konkret på, udover Apollo 13 måske. Jeg forsøger at genkalde andre titler, men synes ikke helt jeg rammer nogen?

    T. Nielsen 1-03-19 16:13

  • ★★★★★0

    Startscenen er også en der virkelig river en ind i filmens univers, den er hård, brutal og øredøvende larm.

    Elwood 1-03-19 16:30

  • ★★★★0

    Jeg synes, den var god, men synes, at "The Right Stuff" har mere at byde på. Den virker heller ikke særlig poleret.

    chandler75 1-03-19 16:41

  • ★★★★0

    Hvilken film tænker du konkret på, udover Apollo 13 måske. Jeg forsøger at genkalde andre titler, men synes ikke helt jeg rammer nogen?

    Det kunne også være The Rigth Stuff med sådan en scene, som denne:

    m.youtube.com/watch

    Sådanne scener er der ikke med i First Man. Det er ikke 'fine and dandy' det hele, hvad enten det drejer sig om rumraket eller testflyvemaskiner. Det er med livet som indsats. Det er larmende. Det er farligt. Chazelle indfanger en rå, dokumentarisk virkelighed med sin 16mm film og kun landingen føles majestætisk, som også er filmet i IMAX. 

    Det er generelt en mindre amerikansk film, som jeg ser det. 

    Babo 1-03-19 16:45

  • ★★★★0

    Jeg synes, den var god, men synes, at "The Right Stuff" har mere at byde på. Den virker heller ikke særlig poleret.

    Jeg nyder den også, men tonen i den er noget lettere og mere humoristisk, til tider. Jeg synes First Man er bedre :)

    Babo 1-03-19 16:47

  • ★★★★★★0

    Jeg synes, den var god, men synes, at "The Right Stuff" har mere at byde på. Den virker heller ikke særlig poleret.

    Enig og den scene Babo henviser til, vil jo noget helt andet som jeg ser det. Så der er fokus et andet sted. 

    T. Nielsen 1-03-19 16:50

  • ★★★★★★0

    Det er generelt en mindre amerikansk film, som jeg ser det. 

    Ja okay, hvis det er en "kvalitet" man søger, så det jo godt nok. 

    T. Nielsen 1-03-19 16:52

  • ★★★★★★0

    Jeg nyder den også, men tonen i den er noget lettere og mere humoristisk, til tider. Jeg synes First Man er bedre :)

    Igen, hvis man ser det som en kvalitet at noget er lidt mere "seriøst", så kan man naturligvis bedre lide det. Det giver naturligvis god mening. Men var der andre titler du tænkte på?

    T. Nielsen 1-03-19 16:53

  • ★★★★★★0

    Det er ikke 'fine and dandy' det hele,

    Jeg er faktisk ikke sikker på jeg ved hvad du mener med denne sætning? Dandy betyder? Jeg kender det som slang, men ikke et jeg kan sætte ind her?

    T. Nielsen 1-03-19 16:58

  • ★★★★★★0

    Og beklager jeg skriver så mange kommentarer. Ville egentlig have skrevet dem som en, men havde en udfordring med at skrive når jeg citerede mere end en:-/

    T. Nielsen 1-03-19 17:01

  • ★★★★0

    Chuck Yeager breaks The Sound Barrier synes jeg er lige så intens som scenerne i "First Man". Men "The Right Stuff" er selvfølgelig også en 80'er-film, og det - indrømmet - fornægter den ikke altid.

    Jeg syntes, at scenen i "First Man" hvor

    de tre astronauter brænder op

    er virkelig ubehagelig, men effektivt skruet sammen - og det er jo en episode, man vist nok kun læser om i eftertekstren til "The Right Stuff".

    chandler75 1-03-19 17:08

  • ★★★★0

    Og beklager jeg skriver så mange kommentarer. Ville egentlig have skrevet dem som en, men havde en udfordring med at skrive når jeg citerede mere end en:-/

    Det tæller i statistikken ;)

    Udtrykket betød blot ‘fine eller good’, men kan også bruges sarkastisk vistnok. Men altså, om jeg kan nævne flere eksempler ved jeg ikke. Space Cowboys. The Martian. Gravity. De har ikke en rå, taktil kvalitet, som jeg fandt hos First Man. Ikke at de ikke er gode nok på egne præmisser, men små ting gjorde, at First Man ramte plet hos mig. 

    Babo 1-03-19 17:23

  • ★★★★0

    Chuck Yeager breaks The Sound Barrier synes jeg er lige så intens som scenerne i "First Man". Men "The Right Stuff" er selvfølgelig også en 80'er-film, og det - indrømmet - fornægter den ikke altid.

    Jeg syntes, at scenen i "First Man" hvor

    de tre astronauter brænder op

    er virkelig ubehagelig, men effektivt skruet sammen - og det er jo en episode, man vist nok kun læser om i eftertekstren til "The Right Stuff".

    Præcis den scene var så hamrende uhyggelig. Man kunne kun forestille sig rædslen og filmen afvigede ikke fra den slags øjeblikke. Og enhver anden filmmager vil med garanti have gjort stort nummer ud af det med flaget. Lavet det mere heroisk. Men nej. Ikke Chazelle. Det var hverken nødvendigt eller formålet med Neils rejse. 

    Babo 1-03-19 17:32

  • ★★★★★0

    Jeg ser frem til at gense “First Man”. Jeg var langt fra lige så begejstret efter mit første syn. Der var det “bare” en fin film med nogle fremragende øjeblikke.

    Kruse 1-03-19 17:36

  • ★★★★0

    Igen, afhænger lidt af ens smag og jeg er sucker for lige præcis den slags storfilm. 

    Babo 1-03-19 17:51

  • ★★★★0

    Chuck Yeager breaks The Sound Barrier synes jeg er lige så intens som scenerne i "First Man". Men "The Right Stuff" er selvfølgelig også en 80'er-film, og det - indrømmet - fornægter den ikke altid.

    Jeg syntes, at scenen i "First Man" hvor

    de tre astronauter brænder op

    er virkelig ubehagelig, men effektivt skruet sammen - og det er jo en episode, man vist nok kun læser om i eftertekstren til "The Right Stuff".

    Den er med i serien From Earth to the Moon. Fremragende serie. Hvorfor den ikke er på blu-ray må guderne vide.

    Bruce 1-03-19 18:25

  • ★★★★★★0

    Det tæller i statistikken ;)

    Den går du vist mere op i end jeg. Jeg ser personligt intet prestige i at have skrevet mest. Men det jo nok efter hvad man går op i. :)

    Derudover, tak for de fine svar!

    T. Nielsen 1-03-19 18:30

  • ★★★★0

    Præcis den scene var så hamrende uhyggelig. Man kunne kun forestille sig rædslen og filmen afvigede ikke fra den slags øjeblikke.

    Jeps, det gjorde især indtryk, at

    Det eneste de kunne prøve at gøre, var at slå hjelmen ned... Hvilket selvfølgelig ikke gjorde nogen forskel overhovedet, men det var nok en rent instinktiv reaktion.

    chandler75 1-03-19 19:28

  • ★★★★★★0

    Heimat 3

    Historien fortsætter nogle år efter Heimat 2, og i temmelig genial og kortfattet indledning, bliver den sporet ind på den fremtidige kurs.

    Vi er nu 1990'erne, og emnet er Tysklands genforening, forholdet til Østtyskland og immigranterne fra Øst og ikke mindst udvikling. Schabbach er omdrejningspunktet igen, og det er en by, hvor der er en vis konflikt mellem ny og gammel.

    Det er samme høje niveau som altid, og den får samme karakter som de andre.

    8/10

    ----

    Generalt om Heimat-trilogien

    Jeg er faktisk usikker på, om det er en 8'er, 9'er eller 10'er. Det er så episk og stor en fortælling, der er genial til at ramme ned i Tysklands historie. Jeg er selv fra en lille lokalsamfund, og jeg kan godt genkende en smule af den følelse, der er i serierne. Edgar Reitz' ambition er uset og ekstrem stor og med et kæmpecast. Og den træder meget sjældent ved siden af.

    Selvfølgelig er den ikke hele tiden på samme niveau, det ville være svært med så lang en serie.

    Men der er også noget med hele den måde, som historien bliver båret frem på. Især i Heimat 2 og 3 oplever vores hovedpersoner næsten alt det, der kan opleves i tysk historie. Det er sådan set fint nok, men når det sker på en så tilfældig måde, som det gør i Heimat, bliver det lidt tænkt. Uanset om det er i Schabbach, i et tog eller i storbyen München, så støder personerne tilfældigt ind i hinanden. Det bliver lidt for urealistisk, og derfor har man til tider en følelse af, at det blot er en serie. På andre tidspunkter sidder man dog også med en følelse af, at man er en del af familien, fordi man har fulgt personerne i så lang tid.

    Det er svært - 8, 9 eller 10 - det er en episk serie, som absolut er værd at bruge de 50 timer på, og det er med en vis følelse af vemod, jeg tager afsked med Heimat.

    Guldager 2-03-19 14:03

  • ★★★★★0

    Alita: Battle Angel

    Hold da kæft, den var fed! Jeg må sige at den var væsentlig bedre end forventet. Sikke noget vås med at det skulle være en rodebutik - den er jo fokuseret på Alita hele tiden. Der var noget med den, som mindede mig om Ready Player One (dystopisk fremtid, CGI-action, unge mennesker), men forskellen er at denne film faktisk har en sjæl. Alita har en "kerne", som de siger, og jeg var med hende hele vejen - i hver kamp og konflikt. Når kernen er i orden, så følger det meste efter, og jeg havde det rigtig godt fra start til slut, og jeg tager også gerne fortsættelsen med, hvis den bliver til noget! 5/6 :) 

    Lars! 2-03-19 23:09

  • ★★★★0

    Green Book

    Nå, så fik jeg også set giraffen og det var en positiv oplevelse og dejligt med et lidt traditionelt feel good syn, hvor man egentlig bare nyder det "at se film" med et smil om læben.

    Jeg havde nok forventet en smule politisk korrekthed, men det var forfriskende, hvorledes den tog fordomme op fra hele spektret, fremfor at tale for den sædvanlige piedestal af ensidige udgydelser.

    Dejlig film, som jeg gerne genser.

    8/10

    Mangler stadig Favourite og Vice, men First Man er stadig min 1'er med A Star is Born og Green Book delende 2. pladsen.

    Ingen perfekt 10'er dog i år. 

    Bruce 4-03-19 11:22

  • ★★★★0

    Jeg har aldrig set en perfekt 10’er :)

    Babo 4-03-19 12:14

  • ★★★★0

    Jeg har aldrig set en perfekt 10’er :)

    :-D

    Det kommer nok an på vore respektive "bedømmelsesdoktriner".

    Jeg har trods alt en del 100%'ere, som defineret som 6/6, 10/10, 100%. Jeg vil formode en 20-30 stykker. 

    Men ja, en 10'er kan i min verden også være en 95%'er.

    Bruce 4-03-19 12:50

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen