Wesley Swipes? I don't think so.
Rygte: Marvel arbejder på ny "Blade"-film med Wesley Snipes
Vender den vampyrdræbende vampyr tilbage?
Det er mere end 20 år siden, at den første "Blade"-film fik premiere, og der har i de senere år gået flere rygter om, at den dagsvandrende vampyr skulle vende tilbage til det store lærred. Ikke mindst efter at Wesley Snipes selv har fortalt, at der i øjeblikket arbejdes på en opfølger.
Selvom intet endnu er offentliggjort, og det derfor stadig kun kan betegnes som rygter, er der kommet nye detaljer frem om en mulig "Blade"-film. Kilderne beretter ydermere, at Marvel skulle have et ønske om at lave en film, der får den amerikanske "R-rating", hvilket kan betyde, at vi får en film med rigelige mængder af vold, blod og bandeord.
Samme kilder beretter, at der allerede skulle ligge et manuskript klar, og at historiens omdrejningspunkt faktisk skulle være Blades datter, der skal læres op i den ædle vampyrbekæmperkunst.
Igen, intet er endnu officielt, men der er næppe tvivl om, at Disney/Marvel kunne have en stor interesse i at eksperimentere med dystre og mere voldelige superheltefilm. Ikke mindst efter at "Deadpool"-filmene har været så stor en succes for 20th Century Fox.