"Beverly Hills 90210"-stjernen Luke Perry er død, 52 år

Luke Perrys død kommer i kølvandet på nyheden om, at den legendariske serie stod overfor et slags reboot med de oprindelige skuespillere.

Luke Perry overlevede ikke det slagtilfælde, han pådrog sig for få dage siden. Skuespilleren, der er mest kendt for sin rolle som hjerteknuseren Dylan McKay i den populære 90'er-serie "Beverly Hills 90210", blev kun 52 år.

Det tidligere teenageidol medvirkede i den populære serie ad to omgange: Fra 1990 til 1995 og igen fra 1998 og indtil serien sluttede i år 2000.

Perry huskes også for en mindre rolle i Luc Bessons sci-fi-film "Det femte element" fra 1997, mens han i de seneste år har givet den som Fred Andrews i tv-serien "Riverdale".

Desuden optræder Perry i Quentin Tarantinos kommede "Once Upon a Time in Hollywood", hvor han portrætterer skuespilleren Wayne Maunder.

Kommentarer

"Beverly Hills 90210"-stjernen Luke Perry er død, 52 år

  • 0

    Daymn, troede vi skulle til at se mere til ham. Jeg har nydt ham i mange timer i 90210.

    Bobby Long 4-03-19 20:27

  • ★★★★★0

    :-o 

    Lars! 4-03-19 20:31

  • ★★★★1

    AVS!...tæt det bliver...(yoda-tale)= fordi; détte skræmmer undertegnede, en smule.. :-(  

    Gasivodo 4-03-19 22:32

  • ★★★★★0

    Måske ikke så underligt at alle billeder af manden, som lægges ud i forbindelse med hans død, er fra begyndelsen af 90'erne eller før. Men alligevel lidt pudsigt. 

    Lars! 4-03-19 22:42

  • ★★★★1

    Måske ikke så underligt at alle billeder af manden, som lægges ud i forbindelse med hans død, er fra begyndelsen af 90'erne eller før. Men alligevel lidt pudsigt. 

    Så'en rent teologisk eller vudden'? 

    Gasivodo 5-03-19 01:01

  • ★★★★★★0

    Jeg har aldrig rigtigt set eller nærmere fulgt med i 90210 serien han er kendt for, da den aldrig har haft min interesse. Men 52 år er godt nok tidligt.

    T. Nielsen 5-03-19 09:07

  • ★★★★★★0

    Jeg var med fra starten, da det kom til Danmark i 1992. Jeg havde endda en Kelly-plakat fra Mix på min væg :)

    Jeg var ikke en trofast seer, men det passede jo ofte lige med, at man kunne se det, når man fik fri fra skole. Det er lang tid siden, jeg har set det, så jeg har ingen ide om, hvordan den føles i dag. Fældede også en tårer, da Brandon forlod serien :) - og de sidste par sæsoner var meget soapy.

    Guldager 5-03-19 09:56

  • ★★★★★0

    Så'en rent teologisk eller vudden'? 

    Intet teologisk her :) Jeg holder min teologi til religionstrådene. (Men Gud elsker Luke Perry som sit eget barn.)

    Nej, det var bare en refleksion over, at man normalt viser et nyere foto af afdøde - men fordi Luke Perrys karriere var størst i 90'erne (altså som et teen-ikon), så er det sådan medier ønsker at huske ham. Jeg har ellers hørt rygter om, at han fornylig er kommet lidt ud af den bås. 

    Lars! 5-03-19 09:58

  • ★★★★★0

    Nej, det var bare en refleksion over, at man normalt viser et nyere foto af afdøde - men fordi Luke Perrys karriere var størst i 90'erne (altså som et teen-ikon), så er det sådan medier ønsker at huske ham. Jeg har ellers hørt rygter om, at han fornylig er kommet lidt ud af den bås. 

    Riverdale er i hvert fald et stort hit. Temmelig bizar serie der er all over the place med karakterer der ofte skifter personlighed  - til tider fra afsnit til afsnit. Men jeg er alligevel personligt ret fascineret af den - ikke mindst pga. dens helt vanvittigt over the top visuelle stil.

    David Lund 5-03-19 10:56

  • ★★★★★★0

    karakterer der ofte skifter personlighed  - til tider fra afsnit til afsnit

    På grund af plot eller inkonsistent manuskript? Har overvejet at gå i gang med den. 

    Guldager 5-03-19 11:13

  • ★★★★★0

    På grund af plot eller inkonsistent manuskript? Har overvejet at gå i gang med den. 

    Well, det giver i hvert fald ikke meget mening. Det er klart for at drive plottet i en bestemt retning, men det er langt fra troværdigt. Man skal have ja-hatten på, hvis man går i gang med den serie. Som sagt er jeg ret glad for den, men helt objektivt er der simpelthen for mange åndssvage øjeblikke, og for lidt der hænger ordentligt sammen. Tror skaberne af serien bare har brainstormet helt vildt, og ikke frasorteret en eneste af deres ideer.

    David Lund 5-03-19 13:00

  • ★★★★★0

    Den får nok lidt et boost nu efter Perrys dødsfald. 

    Lars! 5-03-19 13:47

  • ★★★★★0

    Jeg har siddet og set en del interviews i dag for at mindes Luke Perry og må sgu indrømme at det var svært ikke at knibe en tårer undervejs. Mit indtryk af Luke Perry har altid været, at han var en herlig, afslappet og fuldstændig ukrukket type som var meget vellidt blandt de forskellige skuespillere og crews, som han arbejde sammen med, hvilket også er det samme som nu bliver beskrevet rundt omkring på sociale medier og i nyhederne fra både venner, fans og kollegaer.

    Særligt det han siger i det gamle interview fra 90'erne om, at han som skuespiller gerne ville efterlade sig noget, som kunne have betydning for andre siger en hel del om ham som person. Og med hans rolle som Dylan McKay - samt den indflydelse hans karismatiske, forpinte men ultimativt charmerende karakter bl.a. havde for at gøre "Beverly Hills 90210" til en af de mest elskede ungdoms-serier, der nogensinde er lavet - må man i den grad sige at han, på trods af sine skuespilsmæssige begrænsninger, fik sat sit aftryk på verden inden, at han forlod den, sin familie, venner og fans alt alt for tidligt. 

    www.youtube.com/watch

    www.youtube.com/watch

    www.youtube.com/watch

    www.youtube.com/watch

    Jeg læste også en god artikel på DR om hvorfor, at serien og karakteren har haft så stor betydning for flere generationer.

    Og Maria Denise Christoffersens 5 højdepunkter med Dylan McKay er jeg også helt enig i. :)

    www.dr.dk/nyheder/kultur/serieekspert-luke-perry-har-betydet-meget-mange-mennesker

    www.dr.dk/nyheder/kultur/film/aandssvagt-cool-og-roevlaekker-her-er-beverly-oejeblikkene-med-dylan-vi-aldrig

    NightHawk 6-03-19 01:30

  • ★★★★★0

    Jeg havde, ligesom mange andre fans, undret mig over hvorfor, at Jason Priestley havde været så tavs de sidste par dage omkring Luke Perrys død, da jeg altid har haft opfattelsen af, at de to var rigtig gode venner. Jeg begyndte så at tænke på, om jeg mon helt havde misforstået det og at de måske blot var gode kollegaer.

    Men årsagen til at Jason Priestley, modsat de fleste andre fra castet, ikke havde udtalt sig viste sig at have en meget åbenlys forklaring nemlig det, at han har været så hårdt ramt af sorg, at han først nu har været i stand til at sætte ord på sine tanker. Jeg kneb sgu et par tårer, da jeg læste hans sidste farvel til sin gamle ven. 

    people.com/tv/jason-priestley-speaks-out-after-luke-perry-death/

    NightHawk 7-03-19 18:20

  • 0

    For dem, der vil se lidt til, hvad han lavede efter 90210, så var han den ene hovedrolle i de 2 sæsoner af den postapokalyptiske Sci-Fi-western Jeremiah (løseligt baseret på den europæiske tegneserie). Den anden hovedrolle blev spillet af ligeledes afdøde Malcom Jamal Warner (fra Cosby Show). Sørgeligt overset serie.

    Dslacker 8-03-19 00:51

  • ★★★★0

    Den anden hovedrolle blev spillet af ligeledes afdøde Malcom Jamal Warner (fra Cosby Show). Sørgeligt overset serie.

    Han er da vist ikke død...?

    chandler75 8-03-19 10:50

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen