Endnu en "The Walking Dead"-serie på vej

En tredje spinoff-serie i zombie-universet er undervejs.

Selvom "The Walking Dead" kæmper indædt mod dalende seertal i sin nuværende niende sæson, er der intet, der tyder på, at AMC har tænkt sig at geare ned for zombie-operaen. Vi har tidligere kunnet fortælle, at der i øjeblikket arbejdes på ikke mindre end tre forskellige film i franchisen, og nu er det så også kommet frem, at der også er endnu en serie på vej. 

Ed Carroll, der er en af de ledende personer hos AMC – selskabet bag rettighederne til "The Walking Dead" – har netop offentliggjort, at der i øjeblikket arbejdes aktivt på en ny serie. Det er dog stadig for tidligt at sætte en decideret premieredato på, men der er allerede hyret flere kreative kræfter, som har pitchet flere forskellige idéer og historier til den kommende serie. 

"Fear the Walking Dead", der er franchisens første spinoff, fik premiere i 2015, og 5. sæson forventes at lande på vores skærme i løbet af 2019. Selvom denne serie fik en noget lunken modtagelse, ser det altså ikke ud til, at den har planer om at dø foreløbig. Et par af karaktererne fra "The Walking Dead" er endda rykket over i spinoff-serien, så det skal blive interessant at se, om det samme kommer til at ske med den kommende serie. 

Kommentarer

Endnu en "The Walking Dead"-serie på vej

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen