Så skulle den være god nok – "The Abyss" udkommer snart på Blu-ray og 4K UHD

Et Instagram-opslag afslører, at James Camerons 30 år gamle sci-fi-film omsider klargøres til genudgivelse i ordentlig kvalitet.

Her på Moovy har vi flere gange i årenes løb skrevet om en mulig Blu-ray-udgivelse af "The Abyss" fra 1989, som oprindeligt fik titlen "Dybet" herhjemme. P.t. er filmen kun tilgængelig på dvd, og billedkvaliteten på den snart 20 år gamle udgivelse er ikke just imponerende.

Se også: James Cameron lover – igen igen – at "The Abyss" og "True Lies" snart udkommer på Blu-ray

Cameron har angiveligt for travlt med at lave sine fire "Avatar"-fortsættelser til at godkende filmens restaurerede billedside, og derfor ligger filmens Blu-ray-udgivelse stadig i støbeskeen.

Men color-graderen Skip Kimball, som bl.a. har arbejdet på Cameron-produktionerne "Avatar" og "Alita: Battle Angel", afslører på Instagram, at han netop nu er ved at lægge sidste hånd på billedsiden til en kommende Blu-ray- og 4K UHD-udgivelse af "The Abyss".

Filmen fylder 30 år til august, så det er ikke utænkeligt, at fans omsider kan smide deres gamle dvd-eksemplar af filmen ud her til sommer.

Det vides ikke, om Camerons "True Lies", som også kun kan købes på dvd, og som fejrer 25-årsfødselsdag i år, også snart udkommer på Blu-ray og 4K UHD. Vi krydser fingre!

Kommentarer

Så skulle den være god nok – "The Abyss" udkommer snart på Blu-ray og 4K UHD

  • ★★★1

    Jeg tror på det, når jeg står med skiven i hænderne. 

    Steffan Rasmussen 6-03-19 19:24

  • ★★★1

    Virkeligt på tide!

    Dolphinfriendly 6-03-19 19:29

  • ★★1

    Jeg (ava)tar det som det kommer, men håber da, at Cameron snart - uden blu(ray)sel - udgiver den dybe(s)t set fantastiske film i det format, den fortjener....

    Thomas Fenger 6-03-19 19:31

  • ★★★★1

    Cameron må da virkelig hade hjemmebiografen, eftersom han bruger så meget krudt på innovativ filmoptagelse, men kun gider spise sine fans af med et 20 år gammelt format til hjemmebioen...

    chandler75 6-03-19 19:33

  • ★★★0

    Lyder super godt :) den er savnet.

    og så blasfemien: men kunne han måske også gøre en lille smule ved den meget amerikanske afslutning hvor der er lidt for meget af Big is better :)

    Gormanden 6-03-19 21:07

  • ★★0

    Jeg tror på det, når jeg står med skiven i hænderne. 

    Ditto

    Tiany 6-03-19 21:15

  • ★★★★0

    Dens budskab er nok så velment i den forlængede version, men forekommer også lige rigelig moraliserende. Jeg er generelt ikke imponeret over Camerons BD udgivelser. Denne her burde være flot. 

    Babo 6-03-19 21:18

  • 0

    Årets bedste nyhed :-) 

    PatrickJane 7-03-19 12:27

  • ★★★★1

    Noget nyt? ;-D

    Gasivodo 1-05-19 22:21

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen