Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★★0

    Kingsman: The Secret Service

    Et gensyn med ovenstående blev det til her til aften. Efter Vaughns behandling af Kick-Ass, havde jeg forventet, at han gjorde det samme med Mark Millars materiale, nemlig at gøre det bedre end tegneserien.

    Der er ingen tvivl om, at Kingsman er en underholdende film på sine egne præmisser, men laver man en sammenligning med tegneserien, er der ingen tvivl om, at man kunne have hentet hele sekvenser derfra og givet filmen et langt højere præg af at være inspireret af bl.a. de gamle Bond-film, både i starten af filmen og som optakt til slutopgøret. Sam Jackson er en fin skurk, men jeg synes også at tegneseriens skurk er lidt mere morsom, da han lidt har de samme planer som filmens skurk, men i stedet for at kidnappe "vigtige" personligheder, skinner hans nørdet personlighed igennem og han kidnapper i stedet skuespillere, instruktører osv. som han synes er interessante. I startscenen i tegneserien, er det faktisk Mark Hamill der bliver kidnappet og senere hen kidnapper han bl.a. Patrick Stewart.

    Men når alt kommer til alt, er det stadig en spas actionfilm med en flok stærke, britiske skuespillere. Jeg er ikke helt oppe at ringe over den, nok mest fordi jeg havde læst tegneserien i forvejen og det er meget tydeligt hvad man kunne have skruet på, for at gøre filmen endnu bedre.

    Zero Cool30-01-16 21:15

  • ★★★★0

    Den er skam fremragende, som den er. Rigtig fed trilogi han fik lavet og The World's End er måske endda endnu bedre.

    Babo30-01-16 21:22

  • ★★★★★★0

    Efter at have set Not Quite Hollywood: The Wild, Untold Story of Ozploitation, bestilte jeg en håndfuld film, der blevet talt om undervejs i Not Quite Hollywood, en af disse var Patrick.

    Den nappede jeg så i går aftes, efter jeg havde genset The Silence of the Lambs (stadig en go' film) og det er sgu en ret original og creepy omgang horror. Filmen handler om Patrick, der slår sin mor og moderens elsker ihjel. Efter dette, ryger han i koma og er tilsyneladende hjernedød og det er her historien for alvor starter. En ung og ny-separeret sygeplejerske ankommer til Patricks hospital og spøjse ting begynder at ske.

    Der er visse ting i filmen, som aldrig helt forklares og visse scener, der helt tydeligt er puttet ind, bare for at få lidt sex med i filmen, bl.a. en meget malplaceret scene, hvor hovedpersonens eks bryder ind i hendes lejlighed og voldtager hende, hvilket bare viser sig at være en sexleg... mellem to folk der er separeret.

    Men til trods for de noget underlige indslag, er det alligevel en rigtig underholdende omgang horror og Robert Thompson er ret god som Patrick, selvom rollen faktisk bare er at ligge i en hospitalseng med åbne øjne og se creepy ud, og lejlighedsvis spytte - det er i øvrigt denne film, som QT har hentet idéen om en spytte-refleks, som The Bride gør i Kill Bill.

    Zero Cool31-01-16 10:10

  • ★★★★★0

    Ja, Patrick er rigtig fin. Der kom vist en genindspilning her for nyligt, men den tør jeg slet ikke at give mig i kast med.

    David Lund31-01-16 17:33

  • ★★★★★★0

    David, virkelig? Ja, det måtte jo næsten ske, men jeg springer nok oss' over. Jeg har dog en plan om at se den italienske cirka-efterfølger en dag, bare for sjov.

    Jeg nappede et gensyn med Black Dynamite her til aften. Det var på sin plads, fordi jeg har set ret meget blaxploitation siden jeg så den første gang. Noget af det jeg kan huske fra første gang var, at der perioder af filmen, jeg fandt lidt kedelig, nok fordi jeg ikke helt fangede hvad der foregik, men jeg morede mig stadig rigtig meget.

    I denne omgang sad jeg dog og grinede det meste af filmen igennem og kunne tydeligt få øje på nogle af inspirationskilderne, bl.a. et par af Dolemite-filmene. Der er ingen tvivl om, at filmen taler til et mere snævert publikum, end de fleste andre spoof-film derude, men efter dagens gensyn, vil jeg mene at vi skal helt tilbage til de klassiske Zucker/Abrahams/Zucker-film, for at finde noget på samme niveau og Black Dynamite er en af de bedste spoof-film til dato, der fortjener en klassikerstatus.

    Zero Cool31-01-16 21:49

  • ★★★★★0

    Patrick remake

    Værsågod, Bruno!

    David Lund31-01-16 23:32

  • ★★★★★★0

    Damn, Charles Dance er næsten argument nok for at give den en chance, trods alt.

    Zero Cool 1-02-16 00:22

  • ★★★★0

    Force Majeure - 9/10

    Sublimt svensk drama (og en komedie) som fornemt indfanger den moderne familie i opløsning. En film der kommer flot bag om den pæne facade og borer dybere ind i forældrenes roller og det vanskelige ægteskab, samtidig med vi fra børnenes side fornemmer frygten for skilsmissen. Det er et brutalt sorthumoristisk karakterstudie, som giver stof til eftertanke. Kameraet observerer fornemt handlingerne og omgivelserne, hvor alperne i den grad også spiller en væsentlig rolle. Denne film kan noget særligt.

    Half Nelson - 8.5/10

    Jeg er rigtig vild med denne film. Alene at man kan undvige så meget fra klicheerne, er næsten så flot i sig selv. Der er tale om et ret ambitiøst drama, om det fattige/farvede USA, men uden at banke en i hovedet med morale. Rigtig god og sigende titel om både vores hovedperson og miljøet filmen skildrer + flot iscenesættelse af krydsklip til nogle historiske begivenhederne, som gav filmen en ekstra dimension.  

    Babo 1-02-16 16:23

  • ★★★★★0

    Legend (1985) 

    Jeg satte mine forventninger lidt højere, end den kunne holde til, men mellem alt fjollet og forudsigelighederne, så gemmer der sig en rigtig flot film, hvor man ser Ridley Scott male billeder for kameraet. Skuespillet sutter (ikke mindst fra tåkrummende dårlige skovdreng Tom Cruise, som heldigvis har udviklet sig), og historien er so-and-so, men der er til gengæld stemning og musik og fede kostumer og Tim Curry som Djævelen. Den ender med at have meget større fantasy-appel end fx de nyere Hobbitten-film, hvilket er ret så tankevækkende. Tænk hvis Scott havde fået et godt Hobbitten-manus i 80'erne og havde lavet den i stedet... :) 4/6. 

    Lars! 1-02-16 18:43

  • 0

    Grapes of Wrath

    Jeg gider ikke sige at bogen er bedre, for sådan er det vel som oftest. Men John Fords filmatisering af John Steinbecks klassiske historie er både stemningsfuld og kommunikerer også de største pointer fra romanen. Steinbecks bog er meget politisk motiveret og Fords film er en smule mere nøgtern i sin fortælling, forstået på den måde at den blot præsenterer seeren for nogle begivenheder og ikke tolker på dem, hvilket sandsynligvis også ville have gjort sig dårligt på film. Filmen er ikke dvælende og som oftest usentimentalt fortalt. Dog er slutningen her undtaget, som Ford eftersigende heller ikke brød sig meget om, men som studiet tvang igennem. Den bryder lidt med resten af filmens stil, men samtidig er det forståeligt at den på mange måder kontroversielle slutning på bogen, ikke kunne virkeliggøres i en så bred film og på den tid.

    5/6

    How to Marry a Millionaire

    Den første af et par Marilyn Monroe film jeg fik set den anden dag. En rigtig fin film, som særligt fungerer pga. spillet mellem de tre kvinder i front, som skal på en meget velkendt rejse fra det overfladiske til det lidt mere menneskelige. Filmen fungerer i høj grad pga. sin charme og skuespillerindernes karisma.

    4/6

    Let's Make it Legal

    En helt anden kvalitet end førnævnte. Filmen er fyldt usympatiske figurer og særligt frustrerende, var den komplette mangel på en gennemgående logik i deres måder at agere på. Skuespillet bliver meget utroværdigt, men det er tydeligt at det ikke er skuespillerne selv der er problemet. Det må ganske enkelt være en umulig opgave at få greb om nogle så rodede karakterer, der nærmest skizofrent skifter holdninger og personlighedstræk både gennem filmen og nogle gange én enkelt scene. Der var øjeblikke, men helheden er helt mudret. 

    2/6

    Let's Make Love

    En noget anderledes rolle for Monroe, der her spiller en knapt så blåøjet figur, som det typisk er tilfældet. "Let's Make Love" er en romantisk komedie, der er charmerende og igen båret af Monroe og Montands præstationer, samt nogle fine biroller. Og så kan jeg rigtig godt lide sangene. Filmen er ikke som sådan en musical, men den har bestemt musik og teater, som en bærende del af sin konstruktion og det fungerer rigtig fint. Slutningen er noget abrupt og man kunne ønske sig at den ellers ret lange spilletid (genren taget i betragtning) var blevet udnyttet på en lidt jævn udtoning. 

    4/6

    In the Heat of the Night

    Sidney Poitier er super dygtig. Dette er blot den anden film jeg har set med ham og han har godt nok en stærk tilstedeværelse, uden nødvendigvis at sige så meget. Filmen beskæftiger sig meget med racisme, men i modsætning til trættende film som "Crash" (2004) der drukner sit publikum i sin pointe, har filmen her et mere spændingsbaseret fokus, som historien om racismen mod Poitiers karakter løber parallelt med. Der er ingen prædiken her, bare en præsentation af hvor grim den ekstreme racisme, med hvad den indeholder af had og mistro, er. Udover Poitier gør også Rod Steiger en god figur, som den vrede lokale politimand, som lykkeligvis nuanceres filmen igennem. Den udvikling han går igennem bliver helt central for filmens store relevans.

    5/6

    Collateral 2-02-16 11:00

  • 1

    Riqon (svar på spørgsmål i "Hvilken film skal du..." tråden):

    Jeg tror det er fordi jeg alligevel kom til at skrive en sammenligning med bogen i stedet for at tale om filmens kvaliteter. Jeg synes det er velfungerende at filmen er nøgternt fortalt, men er bare lidt splittet omkring det, fordi der er noget poesi og noget politisk/holdningsmæssig slagkraft der forsvinder i forhold til bogen. Præstationerne i filmen er glimrende. Henry Fonda tilfører sin figur det rette twist af rebel, til at hans handlinger bliver troværdige og han bliver et vellykket billede på den helt almindelige person, der rejser sig mod uretfærdighed. Jeg er også ret vild med John Carradine, som er lidt mere skæv end figuren fra bogen, som jeg oplevede mere eftertænksom, men i filmsammenhæng fungerer det fornemt. Carradine har en gnist af noget skørt i sine øjne, som gør figuren både sympatisk og spændende. Ikke mindst var jeg helt vild med Jane Darwell, der har nogle vidunderlige scener i filmen. Der er bl.a. en lang scene, hvor hun holder en tale om familie og opløsningen af denne, som er utroligt rørende. Der er også en scene mellem hende og Fonda, som ligeledes er meget bevægende og som jeg også synes er meget velinstrueret, fordi den giver luft til figurerne og ikke drukner øjeblikket i følelsesmanipulerende musik eller på anden vis forcerer noget.

    Collateral 2-02-16 11:08

  • ★★★★0

    Kampen om det det tunge vand

    Efter at have set første sæson af den amerikanske "Manhattan" færdig på Netflix (8/10) har jeg givet mig i kast med den beslægtede "Kampen om det det tunge vand" (også på Netflix DK) - en storstilet norsk serie om de mennesker, der under 2. Verdenskrig forsøgte at sabotere produktionen af det norske tungt vand, som nazisterne ville bruge til at skabe atombomben. Historien er tidligere fortalt i "Telemarkens helte" fra 1965 med bl.a. Kirk Douglas og Richard Harris.

    Selvom serien er flot og byder på mere action, var jeg mere opslugt af den mere neddæmpede "Manhattan". Niels Bohr dukker også op i denne serie (i en mere prominent rolle end i "Manhattan"). Selvom han spilles af Søren Pilmark, virker han sjovt nok mere utroværdig end den amerikanske skuespiller, der portrætterede ham i "Manhattan".

    En ting, der skærer lidt i autenciteten, er, at Bohr taler engelsk med sin tyske kollega Heisenberg, der stod for udviklingen af A-bomben på den tyske side (og som Walter White i "Breaking Bad" tog sit navn efter). Jeg har meget svært ved at tro, at de to ikke talte tysk sammen i 1930'erne-40'erne, men Pilmark har jo øjensynligt nok ikke være så skrap i det tyske... Serien er efter et par afsnit dog udmærket og skal ses færdig.

    chandler75 2-02-16 18:49

  • ★★★★0

    Animal Kingdom - 9/10

    Helt suverænt australsk krimidrama af den absolut bedste skuffe. Titlen kunne måske antyde en traditionel overdrevet gangsterfilm med de "sædvanlige ingredienser" men filmen overraskede mig positivt og gik i en anden retning med underspillede virkemidler. Filmens fokus er rettet mod karakter udvikling og det er skildret overbevisende. Fantastisk cast bestående af dygtige australske skuespillere og hvor er det flot, at man har satset så meget på troværdigheden, det er bare noget jeg altid giver ekstra point for, når jeg kigger på små nuancer m.m. En god afslutning er afgørende for en film. Det er her instruktøren kan efterlade et sidste positive (eller negative) indtryk og jeg må sige, at filmen formåede at give stof til eftertanke, som jeg slet ikke regnede med af denne type film. 

    Babo 3-02-16 11:51

  • ★★★★0

    Wild Tales - 9/10

    Dygtigt skrevet og skarpt leveret komediedrama om skæbnefortællinger, hvor vi følger seks adskilte historier. Modsat en film som "Cloud Atlas", så fungerer det upåklageligt her. Vi følger en række menneske, hvor en uretfærdighed eller blot en provokation, får situationen til at eskalere voldsomt. Det handler om at miste fatningen da man hverken er i stand til at tilgive eller se igennem fingre med og ud af dette, er der kommet en voldsomt underholdende og sorthumoristisk film ud af. Der er en god udvikling i de små historier og særligt den sidste historie om et bryllup, er forrykt godt afviklet. Var indstillet til oscar for bedste udenlandske film, men vandt ikke.  

    Babo 5-02-16 17:36

  • ★★★0

    Nu har jeg også fået set miniserien Kampen om tungtvannet (2015). 

    De første par afsnit var rigtig gode, men ellers syntes jeg den tabte lidt pusten. Lidt for dramatiseret efter min smag. Nogle af sidehistorierne er irelevante. For eksempel den med fabrikdsdirktørens kone og den lille pige.

    Tilgengæld, viser det sig at der i 1948 er lavet en film over emnet. Den er også kaldet Kampen om tungtvannet

    Den skulle være meget realistisk.

    Det er så bare spørgsmålet hvor nem den er at finde. Ligger på Youtube i tvivlsom kvalitet, hvor der mangler undertekster på de franske og tyske dele.

    Aranyhajú Nyárszépe 5-02-16 21:11

  • ★★★★0

    Jeg er også ved at se den og synes heller ikke, at den lever op til hypen. Især den norske hovedperson er noget farveløs, og selvom den er ret flot filment i snelandskabet, er nogle af effekterne ikke ligefrem i "BoB"-kvalitet.

    chandler75 6-02-16 12:16

  • ★★★★★★1

    Så Taken 3 i aftes... Den var godt nok en overflødig omgang bras. De kunne bare have kaldt den noget andet, og puttet den ind under "actionfilm" og ingen ville ha løftet et øjenbryn. Og der er ikke så meget om nogen der bliver taken... Spild af tid.

    davenport 6-02-16 16:50

  • ★★★★0

    The Man Who Fell to Earth (BD) - 5/10

    Var ellers vild med Nicolas Roeg's "Dont Look Now" men denne her havde jeg store problemer med. Det står for mig uklart hvad Roeg's vision er og filmens bizarre klipning var en teknisk katastrofe, som tog mig ud af filmen mange gange. Der er ikke ret meget plot i klassisk forstand og det kan jeg som regel leve med, men jeg savnede lidt den røde tråd. Bowie gør det fint nok og der er rigtig gode surrealitiske scener og god visuel sans, men jeg følte ikke rigtig noget for denne film. 

    Babo 6-02-16 23:32

  • ★★★★★0

    Homeland sæson 4

    Her er en sæson, hvor det virkelig startede svagt (episode 1-5), pludselig vendte og blev på grænsen til fantastisk (episode 6-11), for så at slutte på en lidt ligegyldig note med et småkedeligt finaleafsnit.

    Brody er borte, og hans ark er afsluttet, og det er stort set gavnligt for serien, ikke mindst at slippe for hans anstrengende kone og pubertetsplagede datter. Fremtiden lå åben for Carrie Mathison, og hun er i fuld gang med at bombe mål i Pakistan, men noget er ikke, som det ser ud... serien centrerer så om en pakistansk knægt, der studerer medicin, og jeg må bare tilstå, at hans historie sagde mig nada, og han får da også de mest ulidelige sider frem i vores hovedperson Carrie, og jeg var parat til at lukke og slukke omkring episode 4. Men heldigvis så jeg videre! For så snart vi nærmer os vores skurk og lærer mere om ham og hans planer, så begynder begivenhederne virkelig at rulle, hvor vores mange spillere mister kontrollen og skal træffe nogle svære beslutninger. (Jo mindre spoilet, desto bedre.) Slutningen undrer mig og synes at komme lidt ud af det blå. Det kan man selvfølgelig sige, at "det virkelige liv" også gør, men jeg sad bare ikke tilbage med en følelse af, at det var særlig troværdigt skrevet eller eksekveret, og at det hænger rigtigt sammen med resten af sæsonen. Måske det er bedst at betragte afsnit 11 som finaleafsnittet og bare ignorere afsnit 12 :p 

    Til sidst må jeg dog sige, at selv om sæsonen efterlader lidt mange løse ender, så har det været en god rutschebanetur det meste af sæsonen. Det virker på mig som om at Homeland kom på rette spor efter en lidt uheldig 2. og 3. sæson. Spændt på om de kan nå de samme højder af spænding i en femte sæson. Jeg er i hvert fald med. 

    Lars! 7-02-16 11:44

  • ★★★★★★0

    Hanzo the Razor

    Eh...det var ikke lige mig...de var da ok underholdende, men ikke sådan synderligt gode. 

    4/10 til Sword of Justice og The Snare og 3/10 til Who's Got the Gold

    Guldager 7-02-16 17:12

  • ★★★★★★0

    Jeg havde brug for lidt at kigge på mens jeg spiste og faldt over The Saint på Netflix. Jeg huskede den faktisk som værende ok, men for satan, jeg huskede galt. Efter en halv times tid måtte jeg slukke igen, fyha, noget lort.

    Zero Cool 7-02-16 19:47

  • ★★★★★★0

    Will Success Spoil Rock Hunter?

    En godhjertet kritik af TV-branchen fra 1957. Ældre komedier er jeg altid lidt påpasselig med, men dette er en rigtig hyggefilm.

    8/10

    Guldager 8-02-16 21:53

  • ★★★★★★0

    Jeg har brugt det meste af dagen på min sofa i dag og fik set hele tre film, jeg ikke tidligere havde set.

    Boyhood

    Linklater kan sgu noget, når det kommer til at portrættere et forholdsvis normalt liv og det er i virkeligheden hvad Boyhood er, en film om en lettere dysfunktionel familie over 12 år, set gennem en drengs øjne. Det burde faktisk ikke være specielt interessant, fordi det ligger så tæt opad et helt almindeligt liv og samtidig er der sikkert mange, der mener at det er lidt af en gimmick at lave en film over så lang tid. Men det er interessant og måske kunne historien sagtens være blevet fortalt på mere ordinær vis med flere skuespillere der spiller den samme rolle, samt make-up, men det gør sgu alligevel en del for historien.

    Hvad jeg især fandt interessant er, at man slet ikke kan se på billedsiden, at den er lavet over så lang tid, selvom man kunne formode at Linklater måske måtte skifte kamera eller filmtype undervejs, fordi der jo konstant er udvikling på det område. Undervejs tænkte jeg også på hvad der må have været af ændringer og omskrivninger undervejs, ikke kun fordi skuespillerne forandrede sig fysisk, men også fordi både deres og Linklaters perspektiv på livet nødvendigvis har forandret sig i løbet af den tid, men det er stadig ret essentielt, at de ikke har radikale personlighedsskift og den slags undervejs.

    Jeg har ikke checket skiven for ekstramateriale, men det burde jeg nok gøre. Uanset hvad, er Boyhood en skidego' film.

    Iron Monkey

    I en lidt anden boldgade, besluttede jeg mig for at se Iron Monkey, som jeg næsten lige har modtaget med posten. Jeg har fået den anbefalet et utal af gange, men havde ikke rigtigt en idé om hvad jeg gik ind til.

    En af mine tanker undervejs var, at det må have været pissedyrt at bo i Kina i de dage, fordi der bryder åbenbart altid kung-fu-kampe ud, som smadrer sig igennem lokalsamfundet og ødelægger alt på sin vej.

    Men den var virkelig spas og overholdt en del af de gamle klichéer fra kung-fu-film, hvor alle lige skal gøre opmærksom på hvilken kampstil de rocker, før de laver deres move. Samtidig er det lidt sjovt, at i visse af disse film, er der åbenbart en tradition for, at man fortæller hvad der sker på skærmen, i stedet for at lade handlingen stå på egne ben, noget der især er tydeligt ved den sidste boss-fight.

    Men jeg fik kung-fu og wires i stor stil og det var underholdende.

    Inherent Vice

    Inherent Vice er fanme en syret film. Det kan være enormt svært at finde ud af om hovedpersonen Doc bare har taget for mange stoffer, eller om de ting der foregår omkring ham faktisk sker. Historien er en forholdsvis kompliceret krimi, for utroligt mange skæbner væves sammen og omdrejningspunktet er Doc, som udover at være privatdetektiv også er et syrehoved og en hippie.

    Stemningen er fed, der er virkelig mange sjove scener undervejs og der er visse ligheder med The Big Lebowski, selvom de to film ikke er så nært beslægtet, som jeg havde forventet ud fra trailerne.

    Filmen er pænt lang, så man bør se den med et klart hoved, for at holde styr på det hele, men den er afgjort indsatsen værd, jeg var i hvert fald meget underholdt undervejs.

    Zero Cool 8-02-16 22:00

  • ★★★★0

    Det 12 årige forløb er jo klart det bedste ved Boyhood. Alene af den grund vil den huskes, tror jeg. Og flot håndteret af Linklater, ved at underspille det. 

    Inherent Vice....ganske fin film, syret ja. Men ovenpå to mesterværker forinden, så kunne denne kun skuffe og det gjorde den også.....lidt, men havde indrømmet også ret høje forventninger. 

    Babo 8-02-16 22:37

  • ★★★★0

    The Battle of Algiers - 9/10 

    Nuanceret og rystende skildring af optøjerne i Algeriet i 50'erne, hvor befolkningen gjorde oprør imod den franske regering. Vi følger slaget fra "begge sider" og heldigvis er vi for en sjælden gangs skyld frie for karikaturtegninger af de involverede parter. Det er et ærligt portræt af mennesker i krig, som har en uhyggelig relevans idag.  Kun én skuespillere i filmen var prof. Teknisk perfekt udført, high-contrast sort/hvid, holdt i en dokumentarisk stil med håndholdt kamera, som bringer en helt tæt på begivenhederne. Det er faktisk en uforglemmelig film. Fantastisk musik af Gillo Pontecorvo og Ennio Morricone. 

    Babo 8-02-16 23:10

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen