Brugeranmeldelse: Eksorcisten (1973)

Det er en film, som mange har forsøgt at følge siden. Alligevel er der ingen, der har overgået den.

Gud og hvermand, der dykker ned i filmhistorien, kommer uundgåeligt til at støde ind i "Eksorcisten". Jeg mener, at jeg har set den to gange tidligere, men det er nok i hvert fald en femten år siden sidst.

I min hukommelse var filmen fuld af special effects, så det er interessant at se den med et mere nutidigt blik og konstatere, at den langt hen ad vejen er forbløffende tilbageholdende med sine virkemidler. I en moderne film ville det første bøh-øjeblik formodentlig indtræffe efter maks. ti minutter, men her er vi en god time inde i filmen, før der i bund og grund sker noget voldsomt højdramatisk. I stedet for bygger den langsomt sin historie op med tiltagende foruroligende oplysninger, og den følger den unge piges tilstand med et dokumentarlignede blik. Fattet forsøger lægevidenskaben metodisk at fastslå problemet, indtil den optimistiske doktor må erkende, at de står fuldstændig magtesløse overfor pigens kvaler.

Herefter begynder handlingen for alvor at blive drabelig, og den desperate mors historie krydser den plagede Fader Karras', hvis metoder indledningsvist ligner doktorens. Det slog mig undervejs, at hvis man skal beskrive noget ekstraordinært, er den bedste måde netop at gøre det så hverdagsagtigt som muligt, og det er just den vej, filmen vælger. Ved at lade historiens fortælling opbygge langsomt og omhyggeligt, har filmen fortjent retten til at gå all-in i sidste del, hvor den rendyrkede ondskab for alvor manifesterer sig.

Anmeldelsen fortsætter under billedet

I forhold til mine erindringer var jeg også overrasket over, hvor rørende og bevægende en fortælling "The Exorcist" er. Dels naturligvis igennem pigens og den arme moders umenneskelige trængsler, men også i forhold til Fader Karras, der kæmper med sit kald og med skylden over den afdøde mor, han føler, at han har svigtet. Men det er alligevel også ham, vi bliver betaget af, når han gennem sin frygt og tvivl tager sin skæbne på sig og er klar til at ofre sig for den unge piges skyld. Den grundlæggende følelse udtrykkes måske bedst, da Max von Sydows karismatiske veteranpræst spørges, om han vil høre noget om den unge piges baggrund og blot svarer "Hvorfor?" Han er motiveret af sin pligt og sit kald og ikke af de enkelte omstændigheder.

Det har været en fornøjelse at gense denne intelligente, mesterlige og afsindigt velspillede film, som har efterladt et så stort filmisk fodaftryk. Det er en film, som mange har forsøgt at følge siden. Alligevel er der ingen, der har overgået den.

Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.