Rasmus Paludans taktik er jo at stille midt i for eksempel Vollsmose, og når der så kommer nogle indvandrere og brokker sig og måske bliver voldige, har han mere brænde til sig mål. Han provokerer aldrig højlydt eller fysisk, men han ved 100% godt, hvad resultatet bliver, når han filmer sådanne steder, og han lukrerer på det.
Jeg ved ikke helt, om jeg synes Hizb-ut-tahrir skal forbydes - jeg har ikke sat mig så meget ind i det, men hvis de overholder loven, så skal de ikke. Og det er ikke ulovligt at tale om samfundsomvæltninger. Men igen, jeg har ikke sat mig så meget ind i, hvad de gør, dog så længe de ikke gør noget ulovligt, så skal de ikke forbydes. Der er heller ikke nogen måde, hvorpå de kan forbydes, hvis de overholder loven.
Hvis det kommer til sammenstød, så er det meget sjældent, at jeg synes begge parter er tåbelige...jeg har ikke et eneste positiv ting at sige om nogen af parterne.
Man kan måske lige umiddelbart sige, at det er dobbeltmoralsk ikke at ønske forbud mod den ene part men kun af den anden. Men årsagen til det er, at jeg - selv om jeg er uenig i mange af Rasmus Paludans alt for firkantede og rabiate ytringer og måde at agere på - ikke på nuværende tidspunkt opfatter hverken Paludan eller hans parti som en trussel mod samfundet og vores demokrati. For det første består hans parti - ud over ham selv - så vidt jeg ved kun af 5-6 personer max, der dukker op sammen med ham til diverse demonstrationer. Derudover har partiet kun opnået et sted imellem 600 og 1500 vælger-erklæringer indtil videre og er dermed langt væk fra at kunne blive opstillet til folketinget og fra at få politisk indflydelse. Samtidig er det også min klare overbevisning, at de fleste der enten dukker op til demonstrationerne eller ser videoerne på youtube er i stand til at gennemskue Paludans spin, provokationer og happenings for hvad det er.
Men Paludan er en pudseløjelig og nærmest skizofren person at overværre. Det ene øjeblik kan han - selv om man skulle være lodret uenig med hans synspunkter - stå og have en helt rationel og stille og rolig diskussion med både etniske danskere, danskere med anden etnisk herkomst og udlændinge der ikke har været i landet særligt længe. Og få minutter senere ser man så cirkusklovnen Paludan træde i karakter, hvor han forfalder til et primitivt, usmageligt og ynkeligt niveau, hvor han står og sviner folk til på det groveste - og det er ikke kun aggressive muslimer og eller bandemedlemmer der muligvis selv har fortjent det, men alt og alle der ikke lige deler hans politiske holdninger. Kort og godt meget bizart at være vidne til. Jeg tror muligvis, at han vil kunne få held med sit projekt på sigt, hvis han blot havde holdt sig til de afdæmpede og rationelle diskussioner. Men da han begyndte på det nonsens med at brænde koranen af og grille den med bacon i, gik han for vidt og skød han sig selv i foden, hvilket jeg tror de fleste er helt enige i. Derfor tror jeg heller ikke, at hans parti bliver andet end et midlertidigt stormvej, der rusker op i tingene men som ikke på længere sigt får nogen nævneværdig vind i sejlene gundet de metoder, der bliver lagt for dagen.
Så er det store spørgsmål så, om man overhovedet kan bruge Paludan og Stram Kurs til noget som helst eller, om det blot er rendyrket idioti, der skal fejes ud i nødsporet og smides væk. Her er det oplagt - grundet de platte provokationer og happenings - at tænke det sidstnævnte. Men hvis man skære alt dette overflødige fedt væk og udelukkende fokusere på de afdæmpede og rationelle diskussioner, ja så har han rent faktisk nogle pointer, som de fleste politikere og almindelige borgere vil være enige med ham i. Det være sig bl.a. dette med at man bliver udvist, hvis man som udlænding uden dansk statsborgerskab begår kriminalitet, eller det med at man som udlænding/flygtning med henblik på at ville bosætte sig og leve i Danmark, gør i sit absolut bedste for at integrere sig. Dvs. at at man lærer sproget, anderkender og respekterer grundloven, samt danske love og regler generelt, og respekterer og følger danske normer og værdier før alt andet. Udviser man ingen vilje til dette men sætter i stedet Islam, koranen og profeten Muhammeds ord i første række og oven i hatten gør sit ypperste for at forsøge at undergrave det danske samfunds love og regler, samt normer og værdier - som Hizb ut Tahrir forsøger på - burde man efter min bedste overbevisning finde sig et andet sted at bo, der var i overensstemmelse med Islamiske værdier. Det giver for mig at se nemlig ingen mening at bosætte sig i et land, hvis værdier, kultur og love man foragter.
Mht. Rasmus Paludans happenings og provokationer og om de i sig selv er brugbare, er dog heller ikke noget man egentlig kan afvise blankt. Bevares, jeg synes selv at de er platte og vulgære og i visse tilfælde langt over grænsen (bogafbrænding er ikke acceptabelt), men uinteressant eller ubrugeligt mener jeg ikke at de er, forstået på den måde at de kan ses som et slags socialt og værdi-mæssigt eksperiment, hvor man sætter ytringsfriheden og demokratiet under maksimalt press og i kontekst med dette samtidig trækker nogle samfunds, kultur, ideologi og dermed integrations-mæssige problemer frem i lyset på en så bastant facon, at politikerne ikke er i stand til at vende ryggen til de ting, der foregår ude i virkeligheden og som vi alle sammen kender til men ikke altid bryder os om at skulle forholde os til.
Når det handler om Hizb ut Tahrir, er jeg straks bekymret på et helt andet plan. Her snakker vi altså om en organisation/parti eller bevægelse, der på flere områder rent ideologisk er tæt på identisk med 30'erne og 40'ernes Nazist-parti. Hizb ut Tahrir er anti-demokratisk, antisemitisk, kvindeundertrykkende, homofobisk og kæmper både i de muslimske lande hvor der stadig er krig - så som bl.a. Irak, afghanistan og Syrien - (og på sigt i de vest-europæiske lande heriblandt Danmark) for at indføre en totalitær kalifatstat og sharia-lov, hvor man systematisk kan rense ud blandt eksempelvis religiøse og politiske modstandere, der ikke bekender sig til Sharia og Islam efter den gammeldags fortolkning, hvilket så stadig er den fortolkning de fleste Imamer også i Danmark underviser i.
Hizb ut Tahrir er desuden langt bedre organiseret og har langt større indflydelse i forhold til at påvirke de samfund de er i og dermed i deres forsøg på at undergrave vest-Europæiske værdier og normer samt dets demokrati, hvilket har stor negativ betydning i forhold til integrationen og radikalisering af unge indvandrere. På baggrund af disse nævnte ting mener jeg, at det ville være oplagt at forbyde en sådan organisation. Noget tyder dog på at det ikke kører så godt for dem længere herhjemme, som de kunne ønske sig, hvilket kun er positivt og man kunne derfor håbe på at de ville gå helt i opløsning. Et forbud som rent signalværdi synes jeg dog stadig ville være en god ting oven i hatten.
www.berlingske.dk/samfund/intern-splittelse-og-beskyldninger-medlemmer-siver-fra-dansk-hizb-ut
www.dr.dk/ligetil/indland/hizb-ut-tahrir-proever-faa-medlemmer-paa-vuc