Så spillede Milan og Lazio semifinale i den italienske pokalturnering, Coppa Italia. Det var dog ikke resultatet af kampen eller spillet på banen den vil blive kendt for. Derimod gjorde Lazios store skare af fascistiske fans sig i den grad bemærket. Først med at stå med et banner i gaderne, hvor de hylder Mussolini, og så endda dagen inden Italiens frihedsdag.
Udover dette kom de også med racistiske ytringer mod Bakayoko under kampen, hvilket desværre ikke er et særsyn i italiensk fodbold.
De sang - "Denne banan er til dig Bakayoko". Jeg håber meget på at der bliver gjort noget ved dette. Fansene på gaden er svært at gøre noget ved, da det er svært at gøre klubben ansvarlig for hvad der sker udenfor stadion. Men de racistiske ytringer skal der simpelthen slås hårdt ned på.
Jeg kunne godt tænke mig en bøde og kampe uden tilskuere, som sidenhen kan eskalere til større bøde og flere kampe uden tilskuere og i sidste ende pointtab. Og så må man stå sammen om at få identificeret dem som gør dette (på tværs af klubberne) og politianmelde dem.
Det var godt nok sørgeligt at se dette i går.