Legendarisk fransk instruktør død

Nybølge-instruktøren Agnès Varda blev 90 år.

En af Europas helt store kvindelige filmskabere er gået bort. 90-årige Agnès Varda døde tidligere på dagen af brystkræft i sit hjem i Paris.

Over en 60 år lang karriere var Agnès Varda med til at kickstarte den franske nybølge i 1950'ernes Paris med "Cléo from 5 to 7" (1961). Instruktøren blev en del af Rive Gauche-grupperingen, der talte navne såsom Alain Resnais ("Hiroshima mon amour"), Chris Marker ("La Jetée") og Jacques Demy ("Pigen med paraplyerne"). Sidstnævnt var Varda gift med frem til Demys død i 1990. Sammen havde de to børn.

Varda var aktiv til det sidste med blandt andet "Vagabond" fra 1984 samt prisbelønnede "Faces Places" fra 2017 og "Varda by Agnès", der fik dansk premiere på CPH:DOX i år. 

Se eller gense herunder klippet fra Oscar-uddelingen i 2017, hvor Varda fik en velfortjent ærespris.

Kommentarer

Legendarisk fransk instruktør død

  • ★★★0

    "Cléo from 5 to 7" er vist den eneste af hendes film, som jeg har set, men den var også god.

    Hvil i fred.

    Benway29-03-19 16:03

  • ★★★0

    Endnu en af de store fra den franske nybølge er gået bort.


    "Les glaneurs et la glaneuse (2000)" er min favorit.

    Aranyhajú Nyárszépe29-03-19 16:51

  • ★★★★★★0

    Hun har lavet en af de få film af nybølgefolk, jeg synes er rigtig god, Vagabond.

    Guldager29-03-19 17:07

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen