Så den for første gang for ca. 2 år siden, havde lidt svært ved at følge med pga. engelske undertekster der gjorde det lidt svært for mig at koncentrere mig i hele den lange spilletid. Fandt så en dansk udgave, som var lige til at smide ud, dårligere billede og med dansk tekst der gik ind over de faste engelske tekster, så det droppede jeg hurtigt. Nu har jeg så skaffet mig filmen på BD (Akira Kurosawa Samurai - Collection), så jeg håber på at få en bedre oplevelse med den. Nogen som har set den på BD? Og kan sige noget om billed og lyd.
Brugeranmeldelse: De syv samuraier (1954)
Skulle jeg kritisere noget, så er det eventuelt spilletiden på næsten 3,5 timer.
En af filmhistoriens store klassikere, udråbt som en af de helt store forbilleder, når det kommer til den moderne actionfilm og fortjent nok, synes jeg. Der bydes på smukke s/h-billeder, der skaber en visuel stemning af både stor skønhed og trøstesløs længsel, godt understøttet af et fantastisk lydbillede og fængende underlægningsmusik.
Historien, der ikke er uden dybde og mening, tager sig god tid, og der bygges godt på karaktererne, indtil vi får et voldsomt underholdende klimaks og en god kulmination på en i øvrigt fremragende fortælling.
Selv om filmen lever flot på at være en assembléfilm, vil jeg alligevel fremhæve Toshirô Mifune, der er fabelagtigt i al sin overspillende skørhed som påstået samurai. Kurosawas instruktion kan måske forekomme teatralsk set med dagens øjne, men det passer ligesom til stilen.
Skulle jeg kritisere noget, så er det eventuelt spilletiden på næsten 3,5 timer. Den udnyttes muligvis flot, men alligevel taber historien altså lidt med et par døde perioder. De er godt nok ikke lange set i forhold til spilletiden, men det havde stadig intet gjort mig, havde filmen været 15-20 minutter kortere. Jeg vil dog ikke udelukke, at dette kritikpunkt kan skyldes filmens alder kombineret med en kulturel barriere.
Uanset, så er filmen stadig spændende nok til, at jeg har set den flere gange, og den er faktisk kun blevet bedre af det.
Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.
De syv samuraier (1954)
Brugeranmeldelser udvælges blandt brugernes anmeldelser i forummet og redigeres ikke af Moovy.