Forum - Forum-tråd: What we saw

What we saw

  • ★★★★★★0

    LOL :D

    davenport27-03-19 17:58

  • ★★★★★★1

    My So-Called Life

    Det er lidt mærkeligt at se en serie, som My So-Called Life, fordi den tidsmæssigt er 100% en halvfemser-serie. Jeg kan ikke forestille mig, at nutidens unge kan relatere til den, fordi der intet IT er på noget tidspunkt. På den måde er det en fin tidslomme, men det går selvfølgelig ud over gyldigheden.

    Jeg er vokset op med Beverly Hills 90210, så jeg kan sagtens relatere til denne tidsperiode - men nok om det. My So-Called Life er en temmelig realistisk serie, hvor personerne er meget mere komplekse en normalt. Man kan ikke altid regne deres handlinger ud, og det er rigtig fedt. 

    En sammenligning med Freaks & Geeks er uundgåelig, og jeg tror her, at Freaks & Geeks har en længere holdbarhedsdato, fordi den ikke foregår på samme tid, som den er produceret - og fordi den er bedre. My So-Called er god, og alle fans af high school-genren bør se den, men man skal være lidt opmærksom på, at den føles lidt outdated.

    Men gode karakterer og gode historier giver altid en god oplevelse, så:

    8/10

    Guldager27-03-19 21:49

  • ★★★★★0

    My So-Called Life

    Det er lidt mærkeligt at se en serie, som My So-Called Life, fordi den tidsmæssigt er 100% en halvfemser-serie. Jeg kan ikke forestille mig, at nutidens unge kan relatere til den, fordi der intet IT er på noget tidspunkt. På den måde er det en fin tidslomme, men det går selvfølgelig ud over gyldigheden.

    Jeg er vokset op med Beverly Hills 90210, så jeg kan sagtens relatere til denne tidsperiode - men nok om det. My So-Called Life er en temmelig realistisk serie, hvor personerne er meget mere komplekse en normalt. Man kan ikke altid regne deres handlinger ud, og det er rigtig fedt. 

    En sammenligning med Freaks & Geeks er uundgåelig, og jeg tror her, at Freaks & Geeks har en længere holdbarhedsdato, fordi den ikke foregår på samme tid, som den er produceret - og fordi den er bedre. My So-Called er god, og alle fans af high school-genren bør se den, men man skal være lidt opmærksom på, at den føles lidt outdated.

    Men gode karakterer og gode historier giver altid en god oplevelse, så:

    8/10

    God anmeldelse. Jeg er enig i det hele. :)

    Hvis du skulle lave en top 5 eller top 10 over de bedste teenage/highschool serier, hvordan ville den så se ud?

    NightHawk28-03-19 00:44

  • ★★★★★★1

    God anmeldelse. Jeg er enig i det hele. :)

    Hvis du skulle lave en top 5 eller top 10 over de bedste teenage/highschool serier, hvordan ville den så se ud?

    Jeg har ikke set nok til at lave en top10, fordi jeg mest af alt er gået efter at se dem, der i forvejen har fået gode anmeldelser. Har ikke set noget soapy, Nickelodeon eller MTV f.eks. Og mange af de længere serier såsom Fresh Prince of Bel Air har jeg kun set sporadisk.

    Men en umiddelbar top3 vil være:

    • Buffy
    • Freaks and Geaks
    • Skam

    Jeg kan se, at det alle er forholdsvis realistiske portrætter teenagelivet (også Buffy).

    En gang var Party of Five min yndlingsserie, men tiden har vist ikke været så god ved den. Desuden skal jeg have set Friday Night Lights på et tidspunkt.

    På Netflix er der et par serier, som jeg gerne vil slå et slag for også - udover de to meget kendte Everything Sucks og The End of the Fucking World. Alle tre er blevet fornyet:

    Sex Education - den starter lidt svagt, men når konceptet for fat, så er det ret fornøjeligt. Gillian Anderson som moderen, der er sex terapeut og uden grænser er fantastisk.

    Atypical - en lille smule gentagende i sine problemstillinger, men ellers er det en fantastisk serie om en dreng i autisme-spektret, spillet fantastisk af Keir Gilchrist

    On My Block - en svingende oplevelse, men den bliver bedre og bedre. Den blander hood-settingen med high school på en vidunderlig måde. Den bliver bedre og bedre, og det er den, jeg ser mest frem til med den nye sæspn

    Guldager28-03-19 07:37

  • ★★★★★★0

    A Star Is Born (2018)
    Hvis A Star Is Born havde holdt sit niveau hele vejen igennem, havde det uden tvivl været den bedste musikfilm nogensinde. Det er en meget intens time, hvor Lady Gaga, Bradley Cooper og Sam Elliot er stærkt spillende - og Lady Gaga endda i sådan en grad, at jeg slet ikke lagde mærke til, at det var Lady Gaga. Forstå mig ret - den bliver på ingen måde dårlig i anden halvdel, bare lidt mere normal omend i den velproducerede del af normal.

    Jeg har dog en lille hage, som ikke trækker ned, men vil blot nævne: der er for lidt Lady Gaga eller for meget, for det er lidt rodet, om det er en historie om ham eller hende. Men alligevel ender jeg på meget høj karakter, fordi historien er klassisk, det er superstærkt spillet og den første time er til topkarakter.

    9/10

    Guldager28-03-19 09:31

  • ★★★★0

    Hvis og hvis, min røv var spids og flydt med limonade, så ville alle suge den :)

    På intet tidspunkt i filmen var den i nærheden af noget som helst andet end være kliché. 

    Absurd overvurderet film i min optik. 

    Babo28-03-19 09:52

  • ★★★★★0

    Jeg har ikke set nok til at lave en top10, fordi jeg mest af alt er gået efter at se dem, der i forvejen har fået gode anmeldelser. Har ikke set noget soapy, Nickelodeon eller MTV f.eks. Og mange af de længere serier såsom Fresh Prince of Bel Air har jeg kun set sporadisk.

    Men en umiddelbar top3 vil være:

    • Buffy
    • Freaks and Geaks
    • Skam

    Jeg kan se, at det alle er forholdsvis realistiske portrætter teenagelivet (også Buffy).

    En gang var Party of Five min yndlingsserie, men tiden har vist ikke været så god ved den. Desuden skal jeg have set Friday Night Lights på et tidspunkt.

    På Netflix er der et par serier, som jeg gerne vil slå et slag for også - udover de to meget kendte Everything Sucks og The End of the Fucking World. Alle tre er blevet fornyet:

    Sex Education - den starter lidt svagt, men når konceptet for fat, så er det ret fornøjeligt. Gillian Anderson som moderen, der er sex terapeut og uden grænser er fantastisk.

    Atypical - en lille smule gentagende i sine problemstillinger, men ellers er det en fantastisk serie om en dreng i autisme-spektret, spillet fantastisk af Keir Gilchrist

    On My Block - en svingende oplevelse, men den bliver bedre og bedre. Den blander hood-settingen med high school på en vidunderlig måde. Den bliver bedre og bedre, og det er den, jeg ser mest frem til med den nye sæspn

    "Party of Five" plejede jeg også at se fast hver uge og jeg kunne rigtig godt lide serien dengang. Men du har helt ret i, at tiden ikke har været med den og at den fremstår svagere i dag end dengang.

    Selv om jeg ikke har set dem endnu, kender jeg godt til "Everything Sucks" og  "Sex Education" (glæder mig meget til at se Gillian Anderson i den rolle). Resten har jeg dog ikke hørt om før, men de lyder også ret interessante og spændende, så de ryger lige på min Netflix liste med det samme. Tak for anbefalingerne. :) 

    NightHawk28-03-19 13:17

  • ★★★★★★1

    The End of the Fucking World er den bedste af de nævnte, og troede egentlig den var ret kendt. Så den vil jeg anbefale højest.

    On My Block og Atypical er lidt anderledes, hvor Sex Education og Everything Sucks er mere typiske. Jeg vil dog sige, at On My Block står og falder lidt med 2. sæson, for jeg er sikker på, at formlen i de andre serier ikke er så krævende.

    Så altså, hvis jeg skulle lave en rangeret anbefaling, vil det nok være:

    1. The End of the Fucking World
    2. Atypical
    3. On My Block
    4. Everything Sucks
    5. Sex Education

    Men altså, eller er værd at se :)

    Guldager28-03-19 13:30

  • ★★★★★★0

    Lucky, 2017
    I Whales of August sidder Lilian Gish og Bette Davis på en terasse og tænker tilbage på et langt liv. I The Straight Story er det Richard Farnsworth, der på sin havetraktor tværs over USA, får sin fortid bearbejdet, og i Nebraska er det Bruce Derns tur til at tage på en rejse i sit livs efterår. Lucky er en film, der i samme genre, og denne gang er det Harry Dean Stanton, der er i absolut fokus. Denne gang er det ikke om en karakters fortid men mere om fremtiden som 90-årig. Harry Dean Stanton er Lucky, og man følger ham tæt. Fra han står op om morgenen til han går i seng efter at have været på bar. Det er på alle måde Stantons film, selvom der er gode bidrag af Tom Skerrit og David Lynch også.

    Lucky skiller sig lidt ud i forhold til de andre film, fordi Lucky ikke handler om en fortid, der skal gøres op for. Den handler om en sund mand, der har sit eget lettere anarkistiske og ateistiske syn på verden.

    Det er en lille, fantastisk og rørende perle, der ikke har så meget pondus, som den måske selv kunne ønske sig, men Lucky er en fascinerende karakter.

    9/10

    Guldager28-03-19 13:54

  • ★★★★★★0

    Climax
    Der er nogle film, som overskrider grænsen mellem en fortælling og en noget mere udefinerbart - en følelse, en stemning, en syretrip. Climax er i den kategori, og den er også i kategorien tekniske mesterværker.

    Farver, lyd, skrig uden for billedet og et vanvittigt long take, der er filmens kerne. Det er et overvældende sansebombardement.

    Det er også en Gaspar Noé-film, så selvfølgelig er den ikke behagelig. Omdrejningspunktet er en dansetrup, der ufrivilligt tager LSD, som uvidende er i deres sangria, og følgerne her. Det er mest sex og vold og dårlige trips, men det bliver aldrig plat eller komisk. Den simple præmis er tilsat en dunkende, elektronisk track, der gør, at ens hjerte banker lidt hurtigere og sammen de afsindige scener, er det en oplevelse, der er mere end bare en film. Princippet er lidt det samme, som i Darren Aronofskys !mother, hvor det er en meget lille lokation, og hvor handlingen bliver mere og mere tosset. Begge er ubehagelige, men Climax er mere eksperimenterende i sit udtryk.

    Jeg kan sagtens se, hvorfor man ville hade denne film - det er trods alt Gaspar Noé, vi snakker om - men jeg elsker den i alt dens galskab.

    9/10 - og en top250-film.

    Guldager29-03-19 14:56

  • ★★★★★0

    Twilight Zone: The Comedian

    Første afsnit af  den nye udgave af The Twilight Zone serien, hvor Jordan Peele er narrator blir vist på CBS All Acces Youtube, og første afsnit er Gratis for en uge... well efter lidt VPN fusk :)

    Jeg har ikke lyst til at skrive så meget om selve afsnittet's  handling, det er også svært uden at spoile, men lad os blot nøjes med at sige det handler om en Komiker's forhold til hans matriale i hans act i en Comedy club, afsnittet er måske ikke det bedste, men nu er det også kun første afsnit, men flot filmet, og har da enkelte ret fine moments Kumail Nanjiani gør det godt som Komikeren, og vi ser Tracy Morgan tilbage onscreen efter en lang pause fra medierne efter hans uheld i 2014. Man fanger hurtigt præmissen bag afsnittet, og jeg kom da også til at tænke på den klassiske historie om.

    Robert Johnson og The Crossroad, hvor han indgår en aftale med djævlen.

    Men som først afsnit i den nye serie ku jeg nu godt li det jeg så og den stille opbygning til the reveal, selv om det som sagt er ret åbenlys, er spændt på at se de afsnit hvor tingene sikkert blir mere crazy, men The Comedian var en hel fin stille start til en ny omgang af The Twilight Zone, men damm hvis Jordan Peele lige havde instrueret nogen af dem så ku det ha været endnu bedre.

    3/6

    Elwood 2-04-19 00:15

  • 2

    Dronningen

    Se den, se den, se den.

    Ikke siden Jagten, har en dansk film gjort så stort indtryk på mig. Tag bare scenen hvor Anne bader alene og spreder ringe i vandet, mens solens stråler reflekterer i vandet. Filmen er et bevis på hvor langt du kommer med et velskrevet manuskript, eminent skuespil og en utrolig fotograf.

    9/10

    Mr.Chris 5-04-19 01:11

  • ★★★★★★0

    The Devil's Disciple (1959)

     

    Britiske Guy Hamilton, der nok er mest kendt som instruktør for flere James Bond film, blandt andet ”Goldfinger”, står også bag dette veldrejede og underfundige drama om to modsætningsfyldte mænd, der finder sammen under den amerikanske uafhængigskrig.

    Den egentlig drabelige fortælling om mulige rebeller der hænges, er overraskende udramatisk, men oser af basale følelser og en ironisk undertone, tilsat et fint trekantsdrama.

    Historien bæres dog især af de tre stærke og karismatiske hovedroller, Burt Lancaster, Kirk Douglas og Laurence Olivier, også selv om måske navnlig Douglas er lidt typecastet.

    Filmens kvindelige hovedrolle, Janette Scott trækker så desværre lidt ned på det samlede indtryk med selv for sin tid, amatørteatralsk skuespil og filmens slutning bliver måske også lidt for nem og korrekt.

    Men uanset, så er der stadig tale om en både underholdende og givende film og måske fornemmer man sine steder godt at Alexander ”Sweet Smell Of Succes” Mackendrick har givet en instruktørhånd med på sidelinjen.

     

    Bedømmelse: 8/10

    T. Nielsen 7-04-19 18:05

  • ★★★★★★0

    Pitch Perfect

    Konen købte Pitch Perfect 1-3, og så bliver jeg jo nødt til at se dem, og jeg startede selvfølgelig med 1'eren. Og det var bedre end forventet. Altså, den er på alle måder som forventet fra start til slut, og der er ingen overraskelser i den. Den handler om en stor a capella-konkurrence, lidt kærlighed og lidt collegeliv.

    Det er en formular-film på stort set alle punkter. Sådanne film afhænger ofte af gode karakterer og nogle gode sidekicks. Karakterne er ganske fine, især filmens skurk (selvom det ikke er så god/ond-opdelt) er pudsig i form af Adam DeVine. De største smil og til tider grin kommer dog fra de to meget morsomme kommentarer til a capella-konkurrencerne, John Michael Higgins og Elizabeth Banks. Med totalt upassende kommentarer giver de lige det ekstra krydderi, der gør, at den lige får et lille nøk opad. Udover det, så er det en ok film til en rolig eftermiddag.

    7/10

    Guldager 9-04-19 11:01

  • 0

    Guldager, jeg synes også at 2'eren er en hyggelig film.
    3'eren kammer desværre helt over og er en omgang værre bras.

    Herrguth 9-04-19 12:07

  • ★★★★★★0

    Har set 2'eren nu også...den er også fin, men det er også en meget typisk 2'er...som bliver meget amerikansk.

    Men den er også fin nok, 6/10 til den

    Guldager 9-04-19 13:01

  • ★★★0

    I anledning af 2. sæson, fik jeg nuppet "Killing Eve" sæson 1. over weekenden. Én af de mest interessante og velskrevet serier længe, især vores to hovedpersoner. Meget anbefalelsesværdig!

    Dolphinfriendly 9-04-19 13:49

  • ★★★★★★0

    Ok, Pitch Perfect 3 er håbløs... 3/10

    Guldager 9-04-19 13:46

  • ★★★0

    Ok, Pitch Perfect 3 er håbløs... 3/10

    Enig – den er rædsom. Jeg skrev anmeldelse af den i sin tid.

    Dolphinfriendly 9-04-19 13:50

  • ★★★★★0

    I anledning af 2. sæson, fik jeg nuppet "Killing Eve" sæson 1. over weekenden. Én af de mest interessante og velskrevet serier længe, især vores to hovedpersoner. Meget anbefalelsesværdig!

    Meget enig. Ofte har jeg ingen problemer med at se et afsnit om dagen, men med “Killing Eve” var jeg nødt til at se flere i træk.

    Kruse 9-04-19 15:38

  • ★★★★★★0

    Homicide: Life on the Streets, sæson 1-3

    Jeg har ikke set mange politiserier, og det har egentlig ikke min interesse. Men David Simon, som har stået bag suveræne The Wire og en ligeså suveræne miniserie, The Corner, står også bag Homicide: Life on the Streets - på dansk Drabsafdelingen - og så har det selvfølgelig min interesse.

    Allerede fra første afsnit står det klart, at dette ikke er den normale whodunnit-politiserie. Den er for det første langt mere dyster, langt mere realistisk og fokus er mere på karaktererne end den egentlige forbrydelse. Der er afsnit, der nærmest kun foregår i forhørslokalet, afsnit med længere samtaler om rygning osv.

    David Simon har baseret en del af karakterne på virkelige personer fra Baltimore, og sikkert derfor er de meget komplekse.

    Homicide er i de tre første sæsoner (sæson 1 og 2 er korte, 13 afsnit i alt) meget, meget god, og selvom der er et kommende karakterudskiftning, så ser jeg meget frem til de sidste 4 sæsoner.

    9/10

    Guldager11-04-19 09:31

  • ★★★★★★0

    Bohemian Rhapsody (2018)

     

    Mange store biografiske film følger ofte en ret basal skabelon, hvor filmen som skiveskåret brød serverer det hele så tilrettelagt letfordøjeligt, at ingen skal føle de kvæles i maden (eller rettere filmen).

    Det er der i og for sig måske intet galt med, eller det generer mig ofte ikke sønderligt. Når denne formel fungerer, som for eksempel med ”Walk The Line”, så kan der nemlig komme virkelig gode film ud af skabelonen. Også selv om de fleste af disse film måske fifler lidt rigeligt med fakta, hvor det jo kan være en individuel smagssag (og om hvad man ved) hvor meget man skal rette til, for at få det rette drama og de rette pointer frem inden for en rimelig spilletid.

    Filmen og altså historien om musiklegenderne i gruppen ”Queen” og faktisk mere om dennes forsanger, sprudlende Freddie Mercury, er også smidt ind i denne skematiske forudsigelighed på godt og ondt, tilsat kendte filmiske virkemidler.

    Dele af den fungerer såmænd også og man er egentlig ganske godt underholdt, selv om det forekommer forudsigeligt og overfladisk. Ofte er det så nok også på en lidt billig baggrund, som for eksempel det opløftende svingende klimaks med live-aid koncerten, hvor den grandiose følelse altså vækkes og løftes mest af musikken, der jo fandtes i forvejen og dermed ikke er filmens fortjeneste. Musikken kombineret med, for mig, lidt utroværdige tricks som skal få os til at tro at Queen og især Mercury nærmest skabte magi ud af ingenting, selv om de sandsynligvis har indøvet showet ret kraftigt.

    Generelt er tonen så i det meste af filmen næsten mere hygsom end alvorlig og havde filmen ville præsentere sig selv som en god gang feel-good, kunne den næsten kaldes vellykket. Problemet er blot, at det er som om filmen ikke helt selv kan finde ud af at den egentlig gerne vil være et idyllisk musikdrama.

    Samtidig er der sådanne opdigtede scener, hvor en forklædt Mike Myers giver den som stram musikboss, der ikke kan lide gruppens store musikalske opus ”Bohemian Rhapsody”. En scene der egentlig er en sjov spoof. Den er bare i den forkerte film og bliver så i stedet lidt træls.

    Nuvel, Rami Malek spiller fængende som farverige Freddie, selv om man konstant er bange for de to stykker sorbits han har siddende som fortænder, de skal falde ud. Han trækker et godt læs, også selv om man aldrig glemmer at det er netop Malek man sidder og ser på og ikke Freddie selv.

    Gruppens øvrige medlemmer der giver den som bagtæppe for vores karismatiske forsanger, er måske nok så ejegode, at selv om der er konflikter synes man det forekommer en mere hyggeligt end voldsomt. Men den del gør de så til gengæld ret godt. Ja og musikken kan der ikke rykkes ved. Den rykker stadig max, modsat filmen, der må nøjes med at være et forglemmeligt riff i et stykke der dog trods alt fænger.

     

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen11-04-19 19:47

  • 0

    The Big Sleep

    Jeg så denne film, mest fordi jeg er meget glad for The Big Lebowski og alt trivia siger at den er bygget over Howard Hawks´ film, men udover at Bogart/Marlowe bliver hyret af en rig mand i kørestol til at undersøge noget afpresning, har jeg meget svært ved at se lighedspunkterne.

    Hverken tone, replikker eller den yderlige handling er den samme.

    Når det så er sagt er The Big Sleep en klassisk film noir med skurke der bliver slået eller skudt, mens Bogart charmerer sig ind på de kvindelige hovedpersoner, for at afdække hvordan det meget tynde plot hænger sammen.

    Jeg har ikke set ret meget Bogart og han er for mig nok mest et ikon og symbol for efterkrigstiden, så derfor vil jeg ikke give filmen en karakter.

    Lyspunkt12-04-19 06:52

  • ★★★★★★0

    Preparati la bara! (1968)

     

    Terence Hill i rollen som Django, der her har hyret en gruppe formodet døde banditter til at hjælpe ham med at få hævn for hans kones død, formår ikke at give rollen helt samme ikoniske tyngde som Franco Nero før ham.

    Selv om jeg altid har haft en svaghed for Hill, så synes jeg ofte han mangler kant i de mere følelsestunge roller, også selv om han i rollen som revolvermanden ikke skal vise ret meget.

    Det sagt, så fornægter det sig ikke at manden trods alt har en form for sympatisk karisma. Historien er nu heller intet særligt, ikke i den form den fortælles, hvor man nærmest har glemt mere konkret hvordan beretningen afvikles og hvorfor. Der er heldigvis perioder hvor man underholdes ret fint uanset, hvis man gider hænge på.

    Tonen og stilen er i øvrigt tidstypisk italiensk spaghettiwestern, med alle dens b-film virkemidler, rå klipning og overdrevne lydkulisse, tilsat passende musik for subgenren.

    Men en western mest til fans af den italienske afart af genren.

     

    Bedømmelse: 6/10

    T. Nielsen12-04-19 08:49

  • ★★★★★★2

    Stronger (2017)

     

    Som med ”Patriots Day” omhandler instruktør David Gordon Green’s film også terrorangrebet og dets eftervirkningerne for en lille gruppe mennesker, under en maraton i Boston i 2013.

    Hvor førstnævnte var en effektiv og spændende actionthriller (men næppe helt realistisk), hvis fokus var på indsatsen for at fange terroristerne, så er fokus her på melodramaet, hvor en ung mand har mistet begge ben og kæmper med en skabe sig den tilværelse han måske nok altid har ønsket sig.

    En ung mand, der lidt mod hans vilje bliver symbol at Boston ikke lader sig knække, i bedste amerikanske ånd. Bag facaden, og det er her filmen har sit hjerte og sin fortælling, er virkeligheden dog en anden og mindre gloværdig.

    Det er også her filmen bliver interessant og fængende, hvor den med solide personkarakteristikker og uden overdreven sentimentalitet eller moraliseren bliver en god fortælling om at finde styrke i kærligheden, også hvor man ikke havde ventet den.

    I sidste akt bliver filmen måske det rigeligt forudsige drama, hvor der trykkes på de rette knapper, man hele tiden har fornemmet måtte komme og selv om det ikke ødelægger filmen, det er såmænd rørende nok, så føles det lidt for velkendt. Indtil der, var den måske ikke stor kunst, men bare en lidt bedre film.

     

    Bedømmelse: 7/10

    T. Nielsen12-04-19 11:24

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen