Jeg er hoppet på, og har indtil videre kun set en film samt nogle kortere videoer.
Jeg kører gennem Apple TV, så jeg kan kun tale ud fra deres design og funktioner. P.t. mangler der lidt overskuelighed, men det er noget jeg ved de arbejder på. I løbet af den kommende uge vil interfacet blive opdateret, så man nemmere finde alt indholdet. På nuværende tidspunkt kan man se udvalgte film og kollektioner efter forskellige temaer på forsiden, og man er nødt til at bruge søgefunktioner for at finde resten. Den kommende opdatering indeholder en fuld liste over alle filmene med mulighed for at filtrere efter instruktør, land, årstal osv. På nuværende tidspunkt fungerer deres watchlist-funktion ikke helt optimalt. Man kan tilføje alle de film man vil, men man kan kun se 50 film på ens liste. Når man sletter en film fra listen, så dukker en anden film op, så den gemmer skam ens liste. Hele listen er bare ikke synlig. Det er dog en fejl jeg tror de hurtigt får fikset.
I forhold til udvalget, så er det stort set hele Criterion-kataloget, samt nogle andre titler, som ikke er en del af kataloget. Masser af interessante film for filmnørder.
Jeg bruger en DNS-service som hedder SmartyDNS. Hvorvidt det er den bedste ved jeg ikke, men den fungerer. Og så fungerer den også for den amerikanske Nettlix.