Alicia Vikander vender tilbage i "Tomb Raider 2"

På trods af en lunken modtagelse af den første film lader det alligevel til, at Vikander på ny kommer til at give den som actionkvinden Lara Croft.

Spilfilmatiseringen "Tomb Raider" ramte i begyndelsen af 2018 biograflærrederne verden over, men actionbraget fik ikke hverken anmeldere eller publikum helt op at ringe.

Nu får eventyreren Lara Croft – der portrætteres af den svenske Oscar-vinder Alicia Vikander – dog endnu en film, ser det ud til.

MGM og Warner Bros. har nemlig hyret manuskriptforfatter Amy Jump til at skrive drejebogen til den næste fortælling om gravrøveren. Jump kendes bedst fra sit samarbejde med den engelske instruktør Ben Wheatley, for hvem hun har leveret manus til film som "Kill List", "High-Rise" og senest "Free Fire".

Der er ingen meldinger om, hvornår "Tomb Raider 2" forventes at få premiere. Norske Roar Uthaug instruerede sidste års film, der endte med at indspille for 274 mio. dollars på verdensplan.

Kommentarer

Alicia Vikander vender tilbage i "Tomb Raider 2"

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen