Forum - Forum-tråd: Om retningslinjer

Om retningslinjer

  • ★★★1

    Kære alle,

    et lille sammenstød i den politiske tråd for et par uger siden har kastet lidt lys på det faktum, at Moovy aldrig har haft en decideret politik om retningslinjerne for forummet. På admin-siden har der indtil nu også været forskellige meninger og holdninger. Vi har dog nu haft anledning til en intern afklaring, og følgende tekst vil derfor fremover danne grundlag for retningslinjerne for forummet:

    1. Principielt er det tilladt at diskutere alt, og forummet er som udgangspunkt ikke modereret på nogen måde. Vi tror på, at Moovys brugere selv kan tage ansvar for diskussionerne på siden.

    2. Indlæg fra redaktionens medlemmer eller andre fra Moovy skal altid læses som en personlig holdning på lige fod med andre brugere.

    3. Såfremt moderation af nogen art skulle være nødvendigt, vil det fremgå tydeligt, at vi i det pågældende tilfælde udtaler os på Moovys vegne.

    4. Vi opfordrer alle vores brugere til at bidrage til den gode tone og holde hinanden op på dette. Vi forbeholder os dog retten til at advare, irettesætte eller i yderste instans slette indlæg eller brugere fra siden i tilfælde af: Personangreb, trusler, opfordring til vold eller andre udtalelser, der af redaktionen vurderes som værende i modstrid med dansk lovgivning. Samme sanktioner vil gøre sig gældende for overdrevent groft sprogbrug eller misbrug af forummet til markedsføring (spam).

    I relation til den konkrete problemstilling i den politiske tråd beklager vi den forvirring, der måtte være opstået på baggrund af vores lidt uklare udmeldinger. 

    Afslutningsvis er det vigtigt for os at understrege, at ovenstående ikke er skrevet som et debatindlæg – men som retningslinjer og en opfordring til at værne om den gode debatkultur her på Moovy. 

    Dolphinfriendly17-04-19 12:35

  • ★★★★★1

    Hvad end der skete i politik-tråden, så er jeg sikker på, at det aldrig var sket, hvis folk der bare havde brugt jeres emuhjier! 

    Lars!17-04-19 22:31

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen